AdmiralCCZahrtmann

7 2 B R Y L L U P meget jeg skylder ham, og som min Kærligheds Historie er en sand Roman, saaledes er det sikkert yderst sælsomt, at, med min Karak­ ter, min Kærlighed for Dem og mine Anskuelser, en Fortrolig skulde komme til at blive, hvad han har været for mig. Nyligt skrev De til mig, at De ved min Afrejse til Vestindien ikke anede, at jeg elskede Dem, og at De følte andet end simpel Velvilje for mig; ganske anderledes kom det den Dag, jeg mødte Dem i Neumiihlen, og da De, efter at have seet mig gaa min Vej, faldt grædende ned paa Sofaen, og i denne Forandring, som var saa uendeligt til min Fordel, maa jo Nehus have virket overordentligt meget. — 30. April: Helt ung overladt mig selv, høstede jeg tidligt megen Erfaring og blev for saa vidt tidligt gammel. En Følge heraf var, at jeg kun stiftede Venskab med Mænd, som alle, uden Undtagelse, var ældre end jeg, og dette førte med sig, at mit Vennelag blev meget lille; med disse faa Venner blev jeg imidlertid inderligt fortrolig, jeg fandt Forstaaelse og forstod dem saa dybt, som en ung Mand blot kunde ønske sig, og jeg følte mig særdeles lykkelig i disse Forhold. Jeg kom nu ind i en Stilling, som satte mig i vedholdende Bevæ­ gelse og gav mig saa fuld aandelig Næring, saa at mit Hjerte slet ikke kom til Orde, og ofte, det maa jeg tilstaa, følte jeg Glæde i at staa fri og uafhængig. Imidlertid huserede Døden ubønhørligt blandt mine Ungdomsvenner, saa at jeg ved mine tredive Aar havde kun en eller to af dem tilbage, og nu ere mine fortroligste Venner alle Mænd, som jeg først senere har lært at kende. Og 4. Maj: De taler, Elskede, om en Ordvexel, som galdt mig; jeg finder i den en Vildfarelse, som vilde være mig ret ligegyldig, om Verden nærede den eller ikke, men det gjør mig ondt, om min E li­ sabeth i nogen Henseende skulde tage fejl af mig, og dette er her Tilfældet. Hvis nogen, der kendte os og var inde i Sagen, hørte, at man fandt mig skikket til at afløse Schumacher, da vilde jeg være gjort latterlig i hans Øjne, thi jeg mangler helt det dybe Studium, som kræves dertil. Verden morer sig i at anse mig for Lærd; Gud veed, hvorledes den kommer paa det, thi jeg gav mig aldrig Skin deraf. Tro mig, inderligt elskede Pige, jeg taler her Sandhed uden at dølge det mindste; aldrig vil De komme til at skamme Dem ved Deres Mand som Søofficer, og heller ikke vil De, det haaber jeg, i nogen som helst Kres se ham falde igjennem af Mangel paa Ud­ dannelse. Tro altsaa ikke, at han ejer Lærdom eller er en dyb Mathe- matiker, thi det er ikke Tilfældet, og jeg glæder mig over, at det er saa. Hvis herefter nogen tiltroer mig saadanne Egenskaber, da maa De afvise det, min Elisabeth, og sige, at jeg er Søofficer og intet andet, men foreslaar Overpræsidenten endnu en Gang, at jeg skulde efterfølge Schumacher, da kunde De med al Sandhed svare: Undskyld, hvorfor ikke blive Overpræsident, en Stilling, der kræ­ ver langt færre Kundskaber, og for hvilken han ejer langt flere. Her ser De, at jeg ogsaa kan være malicieux. Atter 16. Maj: Grevinde Schimmelmann har jeg ikke truffet, da