AdmiralCCZahrtmann

B R Y L L U P

7 1 Særligt i sine Breve til Elisabeth Donner lagde Zahrtmann alle sine Stemninger og Tanker aabne i den Hensigt derved at bane sig Vej til samme Aabenhed fra hendes Side. Han skrev 4. April [her gjengivet fra Tysk] : Her var 31. Marts et Selskab, som bestod af lutter Søofficerer, og hvortil Indbydelserne var udgaaede før min Ankomst; der blev da drukket paa vor Sundhed og endnu derefter a particular glass for Miss Donner. Det var første Gang, jeg her ved et Selskabsbord drak Din Skaal; jeg klinkede da først med Værtinden Fru v. Scholten, da med min Nabo Steen Bille og da med min vis å vis Klauman. Elisabeth! jeg er et Menneske og Mand; tager min elskede Pige mig det da ilde op, at jeg ved denne Lejlighed følte en skalkagtig, hemmelig Glæde? I øvrigt færdes Klauman og jeg helt ugenert sammen. Bille og jeg lade ogsaa helt, som havde vi aldrig talt et Ord sammen derom, hvad han kan saa meget lettere, som han nu igjen er dødeligt forelsket i Frk. v. Biilow [hvem Bille ægtede to Aar senere]. . . . Prins Christian var særdeles velvillig; jeg takkede ham oprigtigt for hans rosende Yttringer om mig i Brevet til vor Fader og sagde ham, at denne Naade just paa dette Tidspunkt var mig særligt kærkommen, hvorfor jeg følte mig ham særdeles taknemmelig. Han svarede: Jeg har kun fulgt min Overbevisning; da jeg lærte at kende Dem, var det med en forud­ fattet god Mening, som jeg altid har og, derom er jeg sikker, altid vil finde bekræftet. Og 24. April: Jeg kommer lige fra Kongen, hvem jeg gjorde min Opvartning* for at tale for min Broder Henrik; i saa Hen-, seende var han meget naadig, saa at jeg virkeligt nærer godt Haab om, at han vil faa Kaldet efter min Fader, i øvrigt talte Kongen ikke eet Ord med mig om mine Forhold, ganske mod sin Sædvane, hvor­ for det var mig paafaldende; mærkeligt nok har Schumacher, som nyligt var hos Kongen, fortalt mig, at det havde syntes ham, som var Kongen noget stødt over, at jeg ikke havde meldt ham vor Forlovelse, i det han i en egen Tone havde sagt: Jeg har hørt derom. For Resten havde han udtalt sin største Tilfredshed med vor For­ bindelse. Med min Opfattelse af kongelig Værdighed og sømmelig Subordination og Ærefrygt fatter jeg aldeles ikke, hvorledes jeg i min Stilling turde indgive en slig Melding, men maaske er jeg plus royaliste que le Roi. Vilde Alle, i en saa ringe Stilling som min, gjøre dette, da kunde Kongen jo intet andet faa gjort end at ønske til Lykke den hele Dag til Ende. Aldrig følte jeg saa stærkt som nu, hvorledes just stille Tilbagetrukkenhed ved Deres Side, min ærede og tilbedte Elisabeth, vil gjøre mig lykkelig. Og 28. April: De har Ret til at være vred paa Bille, men jeg be­ klager ham nærmest, thi han har haft mange Fataliteter i sit Liv, og han har den grænseløse Ulykke, at han ikke kan se op til sin Moder; med en saadan Mand bør Damer bære over, thi hvorledes skulde han lære at agte og ære Kvinden. Først igaar skrev jeg til Nehus; ved nærmere Eftertanke bliver det mig stadigt klarere, hvor