AdmiralCCZahrtmann

7 o B R Y L L U P dømmernes Oprør brød løs 1848. Vel maatte han bære den holsten­ ske Kokarde for at kunne færdes nogenlunde uantastet i Altona; men naar Oprørets Førere i Kiel, die Aufsetzige, kaldte Altonas Borgere die Aussåssige (Spedalske), havde de sikkert en Mand som Donner mest for Øje. Sit Dampskib Copenhagen, som han havde holdt i stadig Postfart mellem København og Kiel, maatte han trække ud af denne; men gjennem det kgl. danske Postamt i Hamborg vedligeholdt han en livlig Brevforbindelse med København og vir­ kede som en fremskudt dansk Udpost. Da Oprørsregeringen strax hos ham beslaglagde 200000 Mark Banko som den danske Stats Ejendom, nedlagde han en saa kraftig Indsigelse herimod, at den maatte frigive Summen. Den holstenske Regering maatte sætte Vagt om hans Gaard for at værne ham mod Overlast. Danmark ydede ham efter Fredslutningen sin varme Paaskøn- nelse ved 6. Okt. 1852 at skænke ham Storkorset. Endnu ved denne Udmærkelse lod han, den store Bankmand, Rheder og Godsejer, sig nævne Købmand i Altona. Her døde han Nyaarsdag 1854. Da han bares til Graven, laa paa hans Kiste ene Borgerkronen og Storkorset. M. L . Nathanson skrev da om ham: Sit danske Sindelag og sin Loyalitet har han især lagt for Dagen under Oprøret i Hertugdøm­ merne, og han var en af de Faa, der vedblev at vise Danmarks F i­ nanser og Banken en rosværdig Tillid, medens andre Huse trak sig tilbage. Danmark har i Donner tabt en oprigtig Fædrelandsven. — Hans efterladte Formue sattes til ti Millioner Mark. Den kom til Deling mellem hans to overlevende Børn, Bernhard Donner, som førte Handelshuset C. H. Donner videre, og Fru Elisabeth Zahrt- mann [C. V. Zahrtmann, Museum 1891, II, 16 1— 170]. 5 - Baade Zahrtmann selv og hans Omgangsvenner følte ham som forvandlet gjennem Forlovelsen. Forhen kunde han være tavs og mut, kun søgende ældres Selskab og jevnligt ude af Stand til at gjøre sig til Herre over sit øjeblikkelige, bidske Lune. Nu, — ja i et Hus, hvor han færdedes, spurgte han dets lille Datter: Kender Du mig?; han fik til Svar: De er den lykkelige Kapitajnlieut. Zahrt­ mann. Den lykkelige Z. blev hans Kendingsnavn nu. løvrigt kom Forhold og Stemninger til Orde i hans Brevvexel under Forlovelses­ tiden. Først maatte Zahrtmann bede Kapitajnlt. Klauman om at „bevare som en evig Hemmelighed, hvad De kiender af mit Frieris Historie, hvis Kundbarhed kunde have noget ubehageligt for den Mand, jeg nu kalder Fader, og hvis senere Opførsel imod mig har været den aller- ædleste.“ Klauman svarede ham 1. Febr.: „Vær overbevist om, at enhver Hemmelighed imellem os er skiult som i den stumme Grav; og stol paa, min ædle Ven, at De i mig stedse vil finde en aaben og trofast Ven, paa hvis Riddersind De fast kan bygge. Lad vores Venskab vedblive at være knyttet saa fast og bestandig, som jeg a f Hiertet forbliver Deres trofaste M. C. Klauman.“