AdmiralCCZahrtmann

Meddisciple, er vistnok det paalideligste vox populi vox Dei. Ifølge Erfaring er det mig endog paalideligere end den mest upartiske Læ­ rers. Thi de kiende os, før vi kiende dem. — Jeg føler fuldkommen, at Vognen helder og helder meget, men jeg føler tillige med ube- grændset Taknemmelighed, hvor utallige de Velgjerninger ere, den Algode skjenkede mig. Sande og deeltagende Venner, en fortreffelig Kone, der med mageløs Omhue har opammet, undervist og dannet alle sine Børn, flittige, duelige og hengivne Børn og til at nyde dette et særdeles godt Helbred; see, dette blev min Lod. Vel har jeg da Aarsag til at sige: Herre, jeg er ringere end alle de Miskundheder og al den Barmhjærtighed, du har bevist imod din Tjener. — Lev vel, lev stedse vel, Du med Din fortreffelige Kone! Ynd stedse mine og mig, Din hengivne Ven Zahrtmann. [Kgl. Bibliothek, Ny kgl. Saml., 4to, 2494, I V ] . Christian Christopher Zahrtmann fødtes 2 1. Dec. 1793 i Viborg. Jubelen over det hæderfulde Slag paa Københavns Rhed vakte hos hans Forældre Ønsket om at vie ham, deres ældste Søn, til Lan­ dets Søforsvar, og endnu 1801 lod de ham, som da næppe havde set andre Bølger end dem i Viborg Sø, indskrive til Søkadetkorpset. A f de kundskabsrige Forældre blev det Moderen, som gjennemførte hans Uddannelse hertil i Hjemmet; alle de Kundskaber, han senere ejede, følte han at have nemmet af sin Moder, lige fra Skrivning og Regning til Sprog og Religion. Saaledes godt udrustet forlod den elleve Aars Dreng 4. Jan. 1805 den danske Landstad, som ligger Ha­ vet fjernest, for at lære sig op i Sømandslivet; han reves ud af Fædrehjemmet, først otte Aar senere gjensaa han sine Forældre og Søskendkresen. Under hele sit Skoleophold i København var Drengen optagen i Huset hos Holmens Ekvipagemester, Kapitajn Sigvart Urne Ro- senwinge, der hurtigt lærte at omfatte „vores gode Christian“ næsten som sin Søn, „en prægtig Dreng, som viiser stedse megen Fliid i alt“ ; „han er meget alvorlig, saa at man med megen Vandskelighed kan faae ham til at spøge og være munter med de øvrige Cadetter“ . Drengen følte aabenbart Hjemve, men forstod at knytte Hjemmene i Viborg og i København sammen i et hjerteligt Venskabsforhold. „Jeg kan ey sige Dem,“ skrev Rosenwinge til Provst Z., „med hvilken Glæde Deres gode Søn kom til min Kone: Her er en Tønde Kiød, som mine Forældre har sent mig til Dem; — Maaden han kom dermed, var skiøn.“ Han blev Søkadet 1. April 1805, som Nr. 2 af 8, med Karakteren Godt. Hans egne Optegnelser om denne Tid nævne hans gode Examiner, men kun lidet om, hvad der laa imellem dem. Zahrtmann 2 S Ø K A D E T T E N 1.

Made with