AdmiralCCZahrtmann

A R C H I V F O R S Ø V Æ S E N E T 157 Oprettelse til mindst 12500 Rigsbankdaler.“ Modtagelsen af denne Indstilling bragte nu Kongen, som var fast besluttet paa, at Zahrt- mann skulde høres, til at slaa ind paa en højst usædvanlig Vej, idet han 30. Jan. 1844 gjennem Generaladjutanten, Kontreadmiral C. Liitken, gav Z. Ordre til at afgive sit skriftlige Skøn om Forsla­ get. Zahrtmann, som i disse Dage var i djerveste Dyststemning mod Admiralitetet, og hvem dette havde tilsidesat i denne Sag paa en lidet tilbørlig Maade, fik saaledes Banen fri for i Embeds Medfør at nedsable Navigationshallen ganske. I sit meget udførlige Modskrift fraraadede Zahrtmann paa det bestemteste det' foreslaaede Anlæg og tilraadede at fortsætte med de befalede Tidsignaler fra Vagtskibet ved Helsingør, hvilke aldeles tilfredsstillede Søfartens Tarv og var ubekostelige. Punkt for Punkt, til Dels ved at fremlægge sikkre Talberegninger, afhjemlede han Kommissionens Yttringer om Fordelene ved den planlagte Naviga­ tionshal, idet han samtidigt påapegede adskillige uholdbare Paa­ stande i dens Fremstilling. „Hvad angaaer Politiken af et saadant Anlæg da formenes, at alle Stater selv bedst vide, hvad de kunne ønske foranstaltet i Sundet. De have for faa Aar siden havt L e j­ lighed til at udtale dette, og de have giort det uden mindste Skaan- sel for Danmarks pecuniaire Interesser, men Ingen har Ø^ket, hvad Ingen hos sig selv havde fundet Anledning til at udbrede. Opinio­ nen har aldrig udtalt sig for en Foranstaltning, hvortil ingen Trang føltes, og der er først arbeidet paa at vinde denne herfor ved en Artikel i Archiv for Søvæsenet, et Tidsskrift, der aldrig tidligere havde fundet de andetsteds etablerede Tidsignaler værd at omtale; denne Artikel er derefter gaaet igiennem de offentlige Blade indtil Augsburg, hvor den snarere vil kunne virke paa Opinionen en her blandt Sømand. - Den Yttring at „neppe noget andet Lands Kunstnere levere Kompasser til den Fuldkommenhed som vore , staaer i Modsætning med de hyppige over Kompasserne førte Klager^og den bekiendte Sag, at de her ei er bleven forfærdigede af Kunst­ nere, men af Seil-, Flag- og Kompasmager-Lauget. — Det a ! Com- missionen anførte: „at Uhrmagere 1 England kunne : hele £ ir lade TJhre staae til Prøve i Observatoriet , er aldeles urigtigt- Alle kun indlevere TJhre af eget Arbeide til at concurrere om den aarligt ud­ satte Præmie og naar Prøvetiden er omme, bekiendtgiøres alle Uh- ren^s Gang Udenfor disse og Admiralitetets Uhre imodtager Ob­ servatoriet"ikke et eneste Uhr til Prøve, og af E r l i n g ^ Jeg’ * der ikke Rives nogetsomhelst Observatorium 1 Verden, der 1 saa Henseende" viser hindre Villighed end netop d e t G ™ h der kan siges at være hermetisk lukket for Enhver, der ei directe hører til eller staaer 1 Berørelse med Stifte sen , uh -er det ikke alene Observatoriet, som ikke nægter at modtage U til Sammenligning“ , men slige Uhre findes idelig tf1 i Søkaart Archivet, hvilket er almindelig bekiendt b l^d t al le IC henhavns Uhrmagere, Skibsførere og Rhedere, ligesom derfra ofte