AdmiralCCZahrtmann

i3o

K O N G E N S A D J U T A N T

borg] fortælle Alle mig, at hans Tractement i 1840 bestemt var det allerbedste, der nogensinde var bleven buden Kongen, og at de ere fuldkommen forberedede paa at faae et Lignende iaar. Din Faders Forsigtighed med Liedertafler er maaskee nødvendig, men det er imidlertid vist, at Sangen forrige Gang giorde saameget Indtryk, at den endnu erindres. Danneskiold har havt den Naivété at sige til Levetzau: at Alt var gaaet fortreffeligt, og at han altid havde sagt, at dette vilde blive Tilfældet, naar blot Hertugen selv kom til Kon­ gen! At Blücher udtaler sig i den Retning i den Grad uforsigtigt, frapperer mig i høi Grad; det er altsaa maaskee dog Sandhed, hvad jeg ansaae som Vindbeutlerier af Reventlow, at Blücher nemlig i Hamborg havde bedet ham om endeligen at bidrage Alt, hvad han kunde, til en Reconciliation med Hertugen, hvem alle Kongens Om­ givelser vare imod, og jeg navnligt var som gal, hvad Hertugen angik! 18. Sept., Sorgenfri: Netop Tid at sige Dig, min Elskede, at Du er Kammerherreinde. Om Sagen kiender Du mine Anskuelser; Maa- den vil behage Dig, thi den var saa smuk som mueligt og Ordene omtrent følgende: De maae forlængst kiende, hvor tilfreds jeg føler mig med den Troskab og Hengivenhed, De altid viser mig, -_ modtag og bær denne Nøgle som et Tegn derpaa, jeg kunde aldeles ikke give den til Nogen Værdigere, og lad den tjene Dem som Be- vüs paa, hvor fuldkomment jeg føler, til hvilken Nytte De altid har været mig og endnu er mig, og dette beder jeg Dem altid at vedblive. — Disse Ord mindes jeg ikke fuldstændigt længere end idag, hvorfor Du strax faaer dem. 20. Sept., Sorgenfri: Herfra vil jeg nu skride til de alvorligere Ting, der ei kan fortælles Alle. Der blev paa Fødselsdagen [Kon­ gens, 18. Sept.] aldeles ingen. Skaal udbragt for Augustenborg, der ei omtaltes med et eneste Ord! Dette var meer, end man turde vente af Kongens Fasthed, her nemlig hvor Dronningen var nærværende, og vistnok har hun været meget ulykkelig herover, thi at Kongen igaar var af en længe ukiendt Vrantenhed, kan jeg ei giætte anden Grund end hendes formodede Beklagelse over denne Tilsidesættelse. Krigen er altsaa nu erklæret, og det er meget heldigt at være klar med sig selv, hvor man hører hen, og dette ansees jeg uden Tvivl for at være i en høi Grad. Følgende er forefaldet mellem Dronningen og mig: Da hun strax Onsdag Morgen [17. Sept.] saae os Alle, talte hun om, hvad Kongen havde skrevet om Festen hos Din Fader, hvor smukt Du havde giort Honneurs, og hvor nydelig Wanda [Z.s Datter, 3 Aar gi.] havde været. Da jeg Torsdag Morgen alene med hende lykønskede, sagde jeg: at jeg med Sandhed lykønskede hende, da Kongen, naar jeg turde bruge et saa frit Udtryk, var kommen tilbage styrket ikke alene paa Legemet, men paa Siælen, Kongen har paa denne Reise talt og handlet kraftigere og besterntere end hidtil, han er optraadt mere som Konge end nogensinde, dette har virket godt paa Alt og glædet Alle, hvilket atter har frydet Kongen, og