AdmiralCCZahrtmann

109

V A G T S K I B S C H E F

Lagerheim [Elias Baron von L., svensk Gesandt i København]. Han havde sagt mig, at naar jeg ønskede Tilladelse til at gaae iland paa svenske Kysten for mine Opmaalingers Skyld, saa behøvede jeg ei herom at gaae den officielle Vei, men ikkun at meddele ham, hvori mine Ønsker bestod, da han saa strax skulle udvirke mig dem. Dette gjorde jeg, men underrettede heldigvis Holsten herom, der nu til­ skriver mig, at Lagerheim officielt har andraget det for Krabbe [Carisius, dansk Udenrigsminister] og denne for Kongen, der der­ over har ladet skrive til Schumacher, og at nu Admiralitetet skulle gøre Indstilling herom. I dette Øieblik modtager jeg imidlertid et Brev fra Lagerheim, der undskylder Svarets lange Udebliven, siger, at han har skrevet til Stockholm og hverken nævner Krabbe eller Konge; man har altsaa, som sædvanligen hos os, vrøvlet, og Lager­ heim er uden Skyld, hvorved Sagen er bleven mig mere ligegyldig, men imorges ærgrede den mig, og for at adsprede mig styrtede jeg mig, efter at have skrevet til Holsten, ikke i Havet, men i Visiter. 7. Maj: At der er skrevet til Schumacher, er mig paa ingen Maade ubehageligt, især da han forlængst er au fait af mit Arbejde, og jeg befrygter ei heller Tilladelsens Lorsinkelse, da Lagerheim strax har skrevet. Ikkun i det første Øieblik kjedede al den Vrøvl mig, især da jeg vel saae, at det kunne udlægges som Egenraadighed; jeg har imidlertid Grund til at troe, at man siden ifjor har ophørt at tage mig Alt ilde op. 8. Maj: E i heller har jeg videre Tribulationer med den svenske Sag, men et Brev fra Holsten idag viser mig, at endskjøndt hverken han eller Rex fatter Sammenhængen, saa er dog Alt opgjort, saa at ingen Ubehageligheder kan følge for mig. 26. Maj, Kl. 6 Søndag Eftermiddag: Min ædle elskede Kone. Endnu førend Du naaer Hjemmet, er det en Trang for mit Hjerte at tilsende Dig min inderligste Tak for al den ømme Kjerlighed, Du overøste mig med under dette Dit Besøg. De fire Dage forekomme mig som en yndig Drøm, jeg vidste ikke, at et saadant Tidsrum kunde, uden al materiel Beskæftigelse, sysselsætte min Sjæl, svinde hen paa en saadan Maade; mig synes, elskede Kone, at en ny Æra daterer herfra i vor Kjerlighed og vor Lykke, og at vi aldrig i den Grad have forstaaet hinanden, eller at vore Sjæle have vibreret med den Samklang, som her var Tilfældet. Inderlig rørt takkede jeg paa Veien ned til Stranden den gode Gud for al min Lykke og bad ham med skjermende Haand at vaage over Dig, min Elskede, og vore søde velsignede Børn, og i' den faste Overbeviisning, at denne min Bøn vil være hørt, omfavnes I alle Tre paa det ømmeste af Din egen Zahrtmann. 29 Maj: Du veed iøvrigt, hvor langt jeg er fra at admirere hver­ ken dette Selskab [Møde paa Skydebanen] eller dets Aand, aller­ mindst nu da Slesvigerne ei ville give nogen Adresse til Kongen, og da en blankhaget Dreng, Lieut. Fibiger af Ingenieur Corpset