AdmiralCCZahrtmann

i o 8

V A G T S K I B S C H E F

Død 1848 kom til at indtage den Plads, hvortil han var selvskreven, som Danmarks første og utvivlsomt dygtigste Marineminister. E t Vidnesbyrd om den Magt, Zahrtmann gjennem hele sit Sind og sin Optræden udøvede paa sine Omgivelser, kom Drachmann til at give. Z. havde i Nov. 1838 sin Familie to Dage over i Helsingør og var i Land hos den, da hans ældste Datter blev pludseligt s y g h a n stolede paa sin Skibslæge, ønskede ham tilkaldt, men en orkanagtig Storm af NV. gjorde den ene Kilometer ind fra Skibet til en livsfarlig Strøm. Ud kom Brevet fra Z., som stillede Lægen det frit at afvente Bedring i Vejret; Baaden kunde ikke lægge til Siden af Skibet, men laa i en Line under Agterspejlet. Drachmann betænkte sig ikke paa at opfylde Z.s Ønske strax. I et Reb om Livet lod han sig fire fra Hækken ned i Baaden; imod Stormen og igjennem Bølgekammene kryssedes ind under Kronborg, Havnemolen fyldtes af Tilskuere til den farlige Sejlas, og da Kragjolien laa ved Bolværk, diskuterede disse lunt med Kvartermesteren, hvor det nok havde knebet værst. 2. Skibstjenestens Ensformighed brødes af det mylrende L iv i den gæstfrie Sundby Helsingør, hvor Søofficererne var kærkomne over alt, ved Skibsmæglernes og Proviantkøbmændenes staaende Bord, ved Konsulernes Tafler, hos Toldkammerets med Penge, men ikke med Arbejde rigt aflagte Embedsstand. Her mødte Zahrtmann paa ny sin „ældste og nøieste Kamerat“ H. G. Sneedorff, hans Med­ bejler fra Kadetskolen, der 1826 var traadt ud af Marinen med Ka- pitaj nlieutenants Titel og sad som uskadelig Krystoldinspektør i Helsingør; hans Hus blev et Hjemsted for Officererne fra Diana. Ogsaa nødes godt af Gæstfriheden hos Marinelieutenant R. Asch- lund, som paa denne Tid var bosat her. Saa ydede Diana sit bedste til Gjengæld; jevnligt havde Chefen smaa Herremiddage, hvor „Tractamentet stod paa Ærter og Krandsekage, Kokkens to forte’r “ ; og en enkelt Gang gaves Bal paa Skibsdækket, hvortil Diana og dets hele Mandskab smykkede sig en gala, hvidklædte Sluproere hentede Gæsterne om Bord og alle morede sig af Hjertens Lyst, ikke mindst Sømændene, naar Fruerne korsede sig over, at Mandfolk uden kvin­ delig Hjælp kunde indrette alt saa hyggeligt og smukt. I sine Breve til Hustruen skildrede Zahrtmann omhyggeligt Livet om Bord paa Diana og dets Tilskikkelser. 24. April: Igaar celebrerede jeg mit Jubilæum [for første Ud­ kommando til Schelden 1808] med Sneedorff, Aschlund og Oxholm i største Munterhed; Kokken skildte sig meget godt ved Alt, inclu- sive en Budding, og senere spillede vi en ligesaa lystig L ’hombre som fordum ombord i Orlogsskibet Pultusk. 5. Maj: Min elskede Elisabeth. Ogsaa mig er det en Nødvendig­ hed at underholde mig jevnligen med Dig, naar vi ere adskilte, men ingensinde mere end naar jeg efter en lille Modgang maae give mit Hjerte Luft. Dette er indtruffet idag, og Aarsagen hertil har været