AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

^7

imod. Og desuden vilde det utvivlsomt have beredt Bestyrelsen en Skuffelse, om den havde forsøgt at føre hin Tanke ud i Livet. Thi ligesom den Plejestiftelse for velhavende aandssvage, GI. Bakkehus allerede i nogle Aar havde drevet, viste sig ikke at have nogen videre Udviklingsmulighed i sig, saaledes synes det Forsøg med et lignende Asyl, som mange Aar senere gjordes paa Ebberødgaard, heller ikke at have nogen stor Fremtid, uagtet der dér var heldigere ydre Betingelser tilstede. Dette viser formentlig, at de velhavende Samfundsklasser som Regel helst beholder deres aandssvage i egen Familie eller anbringer dem privat hos andre Familier, der vil hygge om dem, fremfor at betro dem til større eller mindre An s t a l t e r . De danske Aandssvageanstalter er saaledes vedblevne at være det, de formentlig bør være: Institutioner, som arbejder for det hele Samfund, ikke mindst for dettes bredere Lag. Just som GI. Bakkehus stod ved Afslutningen af de første 25 Aar af sin Livsgerning, var den, som vi har set, efter nogen Vaklen kommen til Klarhed over sin Fremtid og de Hovedlinier, efter hvilke Udviklingen burde gaa. Anstalten kunde med god Samvittighed og i det hele og store ogsaa med Glæde og Tilfredshed se tilbage paa det svundne Tidsrum. Thi selv om Udvik­ lingen, set med Nutidens Øjne, kan forekomme noget for langsom, og selv om de indre Arbejdsvilkaar ikke helt igennem var saa gode, som de kunde have været, saa maa meget af dette skrives paa Regning af den Om­ stændighed, at GI. Bakkehus var Landets f ø r s t e Aands- svageanstalt, der havde at gøre de første, ofte dyrekjøbte Erfaringer — Erfaringer, der herefter kom saavel de Kel­ lerske Anstalter som GI. B. i dens senere Udvikling til­ gode. Og saa var den vigtige Del af Opgaven fra første Færd lykkedes godt for Anstalten, at s kabe et l y k k e ­ l i gt og v e l b et r y g g e t Hj em for de mange med saa forskellige Svagheder belastede Skabninger, som søgte