AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

74 1 862 fandtes i Anstalten,' var der 18, som ikke kunde tale, og omtrent en Fjerdedel, som der ikke en Gang kunde bibringes en rent ydre Disciplin. Disse hjemlige Erfaringer bekræftedes paa en Rejse, Duurloo i 1862 fore­ tog til forskellige af Udlandets Anstalter, hvor han sporede en umiskendelig Tendens til at trække Grænsen for Op­ drageligheden snævrere og snævrere. Det er i god Overensstemmelse hermed, at Bestyrel­ sen i 1862 ombytter Navnet »He l b r e d e l s e s a n s t a l t « med det mere neutrale og tillige mere omfattende » I d i o t ­ a n s t a l t e n pa a GI. B a k k e h u s « . Den gjorde det blandt andet for at forebygge den Misforstaaelse, som hint Navn kund e give — og ha v d e givet — Anledning til, den nemlig, at Anstalten paatog sig at helbrede et­ hvert Individ, som tilførtes den, medens den i Virkelig­ heden kun paatager sig »saavidt muligt at forbedre de til dens Omsorg betroede Idioters aandelige og legem­ lige Tilstand«. Bestyrelsen nærer dog endnu det Haab, at »dens Bestræbelser under gunstige Omstændigheder vil føre til Helbredelse«. Som Begrundelse af, at man i sin Tid havde valgt Navnet »Helbredelsesanstalt«, saa vel som af, at man nu fandt det rigtigt at fravige det, fremfører Bestyrelsen følgende (6. Beretning, Side 5): »For nogle Aar siden var det en ikke ualmindelig Me­ ning, der deltes af ansete Videnskabsmænd, at saa godt som ethvert idiotisk Barn vilde ved hensigtsmæssig Be­ handling kunne udrives af sin aandssløve Tilstand og gøres til et nyttigt Medlem af Samfundet. Den i en se­ nere Tid — i vor som i andre Anstalter — indvundne Erfaring har imidlertid ført til den Erkendelse, at hine af S e g u i n , G u g g e n b i i h l , S a g e r t og flere vakte For- haabninger mangler tilstrækkelig Grund. Man har ind­ set, at hvor Naturen har nægtet Betingelserne lor aande­ lig Udvikling og bevidst Liv, vil ingen Kunst, ingen nok saa omhyggelig og udholdende Pleje formaa at fremkalde eller erstatte samme.«