AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

59 betroet, da træffer jeg iblandt 27 mindst 16, som jeg vil kalde legemlig sunde Børn, som Lægen næppe vil finde sig foranlediget til at tage i Kur ; de øvrige er dels de­ ciderede Epileptikere, 1 periodisk afsindig, Resten mere eller mindre legemlig nedbrudte og forkrøblede. For mange af disse burde maaske Helbredelsesanstalten aldrig have aabnet sine Døre, forinden den var organiseret paa at modtage dem; thi derved er det, at det uheldige For­ hold er opstaaet, som jeg i de aarlige Beretninger ikke har kunnet, eller rettere sagt, ikke har villet skjule fol­ det offentlige, det nemlig, at Anstalten, tildels tvungen af Omstændigheder, hvorover den ej var Herre, har blan­ det Helbredelsesanstalt og Plejestiftelse sammen før Tiden. Nu, da Anstalten en Gang har optaget og fremdeles op­ tager flere, som jeg fra mit Standpunkt maa kalde uhel­ bredelige, kan man med Føje sige, at det er Pligt at yde disse den Hjælp ad lægevidenskabelig Vej, som Tilsyn og Pleje, Orden og Tugt, Opdragelse og Undervisning ikke formaar at yde, og navnlig for disses og det An­ stalten gennem dem paahvilende Ansvars Skyld er det mit højeste Ønske, at den af Jacobsen foreslaaede Ordning maa kunne gennemføres.« Overfor Duurloos Bemærkninger hævder J a c o b s e n , at om end D. fra sit Standpunkt kan være berettiget til at anse adskillige af de optagne Børn for uhelbredelige, saa er de det dog formentlig kun saa længe, de udeluk­ kende underkastes en pædagogisk Behandling. Han fast­ holder derfor, at en Anstalt, der har sat sig til Opgave at »helbrede« Idioter, vilde svigte sit Formaal ved at bortkaste det hele Apparat, som den praktiske Lægeviden­ skab for Tiden frembyder, og som i andre lignende An­ stalter bringes i heldig Anvendelse. Fremdeles gør J a c o b s e n gældende, at en Helbre­ delsesanstalt, der er organiseret efter en saadan Plan som GI. Bakkehus, ikke kan indskrænke sig til at give Be­ retninger om Børnenes Fremgang i Skolen. D en har