AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

56 lem helbredelige og uhelbredelige som Betingelse for Op­ tagelse formentlig er uholdbar, saa længe der kun bestaar een Anstalt for Idioter, og at man derfor ikke har troet at burde nægte Optagelse, naar ikke komplet haabløse Individer begæredes optagne. Men herved »er Helbre­ delsesanstalten lidt efter lidt, uden egentlig officielt at vedkende sig det, alligevel bleven en Plejeanstalt«. Be­ styrelsen var dog bleven klar over, at en fra Helbredel­ sesanstalten afsondret Plejeanstalt var et nødvendigt Sup­ plement til den første, og det var væsentlig pekuniære Forhold, der bevirkede, at Plejeanstalten realiseredes saa meget senere, end Trangen dertil var tilstede. Hos Bestyrelsens Medlem, Prof. J a c o b s e n , der med Iver havde sat sig ind i alle Psykiatrien vedrørende Spørgsmaal, og som paa et vist Tidspunkt havde tænkt selv at blive Anstaltens Psykiater, havde imidlertid den Overbevisning sat sig fast, at naar det stod daarligt til med Forbedringen og Helbredelsen hos Flertallet af An­ staltens Elever, saa var Grunden den, at man kun under­ kastede dem en pædagogisk, men ingen kurativ medi­ cinsk Behandling. Den Diskussion, som han rejste om dette Spørgs­ maal, er ikke uden interesse, hvorfor vi skal give et kort en Psykiater Referat af den. I sit Forslag til Bestyrelsen af 2/u 60 ved Anstalten. }iævc}ei- j^ at man ved Anstaltens første Indretning gik

ud fra den af alle sagkyndige for ene rigtig anerkendte Grundsætning, at den specielle medicinsk pædagogiske Behandling af de idiotiske Børn ikke fyldestgørende kan iværksættes uden en lægekyndig daglig Ledelse; men efter at J. i det første Aar efter Hubertz’ Død selv havde udført denne Funktion, havde Anstaltens Virksomhed indskrænket sig til den rent pædagogiske; thi den an- tagne Huslæge har kun kunnet yde de særlig syge Idioter sin Bistand, medens den egentlige Idiotbehandling laa udenfor hans Opgave. Da det nu har vist sig, at »Frem­ skridtene hos mange af Eleverne ikke staar i noget som