AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

42

1849 var Præst ved Alm. Hospital, hvor hans uforfær­ dede og utrættelige Optræden under Koleraepidemien 1853 bragte ham en velfortjent Berømmelse, hvorfor Kultusministeren (A. S. Ørsted) ogsaa i den Anledning skriver til ham, at han derved »udnævnte sig selv« til det ledige Embede som residerende Kapellan ved Garni­ sons Kirke (1853), hvor han senere (1859) blev Sogne­ præst. I denne evnerige og nidkære Præst vandt Komi­ teen en udpræget Personlighed,' en Ordets og Pennens Mand, der kun kunde bidrage til yderligere at forøge

dens Anseelse. En lige saa heldig Forøgelse fik Komiteen i Etatsraad B . C. G r ø n b e r g , f. 1791, f 1864, Postkasserer 1835, Meddirektør i det dan­ ske Bibelselskab. Han blev gennem en Række af Aar Komiteens betroede og saare samvittighedsfulde Kasserer og »Finansminister«. Komiteens første offent­ lige Skridt bestod i under 27/9 54 at udstede en »Ind­

B. C. G r ø n b e r g .

bydelse til ved Bidrag at fremme Oprettelsen af en Hel­ bredelsesanstalt for idiotiske, svagsindige og epileptiske Børn i København«. Denne Indbydelse, der optoges i de fleste københavnske og i en Del Provins-Aviser, lyder saaledes: » I n d b y d e l s e ti l v e d B i d r a g at f r emme Op r e t ­ t e l s e n a f en H e l b r e d e l s e s a n s t a l t f o r i d i o t i s k e , s v a g s i n d i g e og e p i l e p t i s k e B ø r n i K ø b e n h a v n . En af de sørgeligste Tilskikkelser, der kan ramme et Menneske, er udentvivl den at fødes med ufuldkomne Forstandsevner, at voxe op og at døe, uden at For­ nuften nogensinde har udbredt sit Lys over det aande- lige Liv, og uden at Mennesket er kommet til Erkjen-