AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

39 Mands Forhold, idet han har at vigilere for, at hans Anstalt stedse er Publikums Yndest og T illid værdig, som det, hvorved han skal forbedre sine Vilkaar.« Ligesom Hubertz (se Side 34) havde et aabent Øje for Betydningen af, at en vis Klasse af de sindssyge an­ bragtes i privat Pleje paa Landet, saaledes fortjener ogsaa hans Bemærkninger 0111 et beslægtet Emne for de aands­ svages Vedkommende Opmærksomhed. Han sluttede sit Andragende til Kongen med følgende Anvisning til F o r ­ s o r g f o r I d i o t e r n e , e f t e r at d e r e s O p d r a g e l s e er f u l d e n d t : »Naar man har været saa heldig at udvikle de Forstands­ evner, Talenter og Færdigheder, som de Børn og unge Mennesker, der betros til Anstalten, er i Besiddelse af, da har man beskæftiget sig med dem i flere Aar og ken­ der dem nøje. Det vil derfor være en Pligt ior Besty­ reren at angive den Retning, det unge Menneske bør tage, og dersom han ikke har beslægtede, hvem det kan over­ lades at anbringe ham i en Næringsvej, da bør Bestyre­ ren til en vis Grad træde i Slægtningens Sted ved f. Eks. at afslutte Lærekontrakt og deslige for ham, ved at an­ bringe den unge Pige i en passende Tjeneste o. s. v. Dette kan altsammen kun løselig antydes, saa længe man ikke har bestemte Erfaringer at støtte sig til.« »Har man paa den anden Side tilstrækkelig overbevist sig om, at der intet lader sig udrette for en ung Person, da maa man give ham tilbage til hans Familie ellei til hans Kommune — dette at ske til den Tid, Erfaringen vil lede os til at bestemme.« Samtidig med, at H. indsendte dette Forslag til Kon­ gen, tilstillede han Premierministeren en Afskrift deraf, ligesom Sagen ogsaa af Kongen forelagdes Justitsministe­ riet. Alligevel førte denne Henvendelse ikke til noget pi ak­ tisk Resultat, maaske fordi Regeringen endnu var optaget af Forsorgen for de sindssyge, der ogsaa efter Aarhus- Anstaltens Oprettelse stillede stærke Krav til Statskassen.