AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

33 Behandling saavel i som udenfor Anstalterne. Han er­ hvervede sig ved disse Rejser et Kendskab til disse Forhold ude og hjemme, som næppe nogen anden samtidig besad, og han benyttede enhver Lejlighed til saavel i Dagspressen som i Tidsskrifter at tale de sindssyges Sag. Fra alle Sider erkendes det ogsaa, at naar det ved Midten af Aarhun- dredet lykkedes at bringe denne vigtige Sag, der hidtil udelukkende havde været en Administrations-Sag, ind under Videnskabens og Lægekunstens Omraade og fra et Spørgsmaal om Forsørgelse og Uskadeliggørelse at forvandle den til et Spørgsmaal om Helbredelse, saa skyldtes dette ikke mindst Dr. H.’s utrættelige litterære og reformatoriske Virksomhed. Saa længe det drejede sig om Hovedprincipperne for denne Sags videnskabelige Behandling, synes H. saaledes at have haft Datidens hele Lægestand med sig. Det samme Held fulgte ham derimod ikke, da han forsøgte p r a k t i s k at løse Spørgsmaalet om Sindsygevæsenets bedst mulige Indretning. Dette skete i Dr. H .’s i 1843 udgivne Skrift »Om D a a r e væ s e n e t s I n d r e t n i n g i D a nma r k « , der var en Besvarelse af det af Lægesel­ skabet » Ph i l i a t r i e n« udsatte Prisspørgsmaal: »Hv i l ke F o r a n s t a l t n i n g e r maa man øn s k e t r u f n e s a a v e l f ra det o f f e n t l i g e s S i d e s om a f p r i v a t e f o r at t i l v e j e b r i n g e en be d r e B e h a n d l i n g og F o r p l e j ­ n i n g a f de s i n d s s v a g e i det e g e n t l i g e D a n ­ mark?« Skønt dette Skrift vidner om Forfatterens grundige Kendskab saavel til Forholdene i Udlandet som især til Sagens Stilling her i Landet og til de sindssyges Behandling saavel i offentlige som i private »Daarekister«, og skønt det utvivlsomt indeholdt mange værdifulde Oplysninger og Fingerpeg, der sikkert ikke har været uden Betydning for Sindssygevæsenets senere Ordning her i Landet, saa mente den af Philiatrien nedsatte Bedømmelseskomite (bestaaende af Stadsfysikus B. Hoppe, f. 1796, Dr. med. C. E. Fenger, f. 1814, og

3