AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

3i Tiderne. Arbejdet har for ham været betydeligt og har sikkert optaget hele den Tid, som hans Lægepraksis levnede ham i de 6 Aar, han levede i Aarhus. Sit Stof har han hentet fra Raadhusarkivet med dets Skatte- registere, Skifteprotokoller og Regnskaber, fra Bispe- arkivet, Stiftamtsarkivet, Herredstings-Protokoller, Rets­ protokoller og Borgerskabsbøger. Han beklager selv, at det historiske Udbytte af hans Arbejde har været min­ dre end forventet, dels fordi man paa uforsvarlig Maade har taget hele Partier ud af Arkiverne og sløset dem bort, dels fordi Forf. ikke har kunnet ofre tilstrækkelig Tid paa Arbejdet, men har maattet lade hele Partier ligge urørte. Derfor opfordrer han ogsaa andre til at fortsætte det af ham begyndte Arbejde og fremhæver, hvilken Betydning det vilde have for Tilvejebringelsen af historiske Oplysninger, at Mænd i forskellige Egne af Landet paa lignende Maade vilde undersøge og bearbejde de andre Stifters Arkiver. I Samklang hermed siger Fr. Barfod i en Anmeldelse af Hiibertz’s »Et Blik paa Staden Aarhus«*): »Enhver, der elsker dansk Historie og véd, hvor meget vi savner af de enkelte Stæders som af de enkelte Landskabers Krøniker, og derhos indser, af hvilken Betydning disse Forarbejder vil være for hele Landets almindelige Historie, maa nødvendigvis glæde sig, saa tit han ser et af de mange Huller i vore Undersøgelser udfyldt«, og Barfod mener, at H. ikke blot ingen Møje har sparet i Opsøgningen og Drøftelsen af Kilderne, men at han ogsaa synes med Held og Dyg­ tighed at have benyttet, hvad hans Flid har givet ham ihænde. Ligesom Hubertz i sin Tilegnelse af 2den Del af D Mismod og Aktstykkerne til Konferensraad Jonas Collin siger, at Bekymringer, det blev hans tunge Lod ad en lang og besværlig Vej at søge sin Plads blandt Videnskabsmænd, saaledes slutter

*) Nordisk Ugeskrift 18 37— 38.