AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

27 angaar, da refererer Forf. først, hvad der fra begge Sider er fremført, hvorefter han for at komme til Klarhed over, hvorvidt Idioter og Epileptikere med Fordel kan behand­ les i Fællesskab, drager en Parallel mellem deres for­ skellige legemlige og aandelige Tilstand. Men naar han her stiller en meget lavtstaaende aandssvag overfor en jævnaldrende Epileptiker med uskadte Aandsevner, saa maa Resultatet jo forud være givet. Konklusionen kom­ mer da ogsaa til at gaa ud paa, at en Anstalt for begge Kategorier af Børn for ikke at blive uhensigtsmæssig maatte helt tvedeles og derved blive meget kostbar. Forfatteren anbefaler derfor Komiteen at holde sig til Idioterne alene, saa meget mere som den derved vilde nærme sig E s c h r i c h t , hvem han raader Komiteen at indbyde til sine Møder, hvorved muligt indtrædende Uenighed langt lettere vilde udjævnes. Forf. udtaler med Rette, at Foretagendet hurtigere vilde fremmes ved Understøttelse af det offentlige og af private, naar det ses, at alle de Mænd, der har Interesse for Sagen, ar­ bejder i Enighed. I Samklang med denne sidste Udtalelse staar en An­ meldelse af Eschrichts Bog i Fædrelandet for den 23/12 54, hvor E. opfordres til at forene sig med Komiteen, »for at den g o d e S a g i k k e s ka l f o r dæ r v e s v ed T v e ­ d r a g t me l l em dens Venne r . Blandt Aandssvagesagens Pionerer herhjemme fortjener ogsaa at nævnes den 80-aarige, blinde, som Veterinær, Hippolog og polemisk Forfatter bekendte Dr. med. J e n s V e i b e l Ne e r g a a r d (f. 3/7 75, d. 23/x 64), der d. 4/4 55 or. je n sv e ib e i j \ t , nr T-. • N eergaard. udgav: »No g l e Me n i n g e r og B e t r a g t n i n g e r , v a k t e u n d e r det mi g fo r el æs te E s c h r i c h t s k e S k r i f t om I d i o t e r n e og der es He l br ede l s e « , et Skrift, hvis Bruttoindtægt han skænkede til Sagens Fremme, navnlig til de af Eschricht ved Moldenhawer anstillede Forsøg med aandssvages. Undervisning og Op-