AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

24 vurderer Betydningen af, hvad der ved et saa kort Studieophold som hans kan opnaas af virkelig Indsigt i Idiotiens Væsen og Natur og Maaden, hvorpaa den bedst skal behandles, saa havde Skriftet, paa den Tid det frem­ kom, utvivlsomt en ikke ringe Betydning ved at sprede Kendskab til og vække Interesse for en Sag, der endnu kun havde haft faa Forkæmpere i Danmark. A f Enkeltheder i Skriftet turde M.’s Omtale af Guggenbiihl endnu have Interesse: »Guggenbiihl levede ugift, som han sagde mig, af den Grund, at han let, naar han var Fader, ved sine egne Børn kunde drages noget bort fra de stakkels Børn, for hvilke han ønskede at være i Faders Sted.« G. lægger overfor M. ikke Skjul paa de overordentlig store Vanskeligheder, han har haft at kæmpe mod, dels som Fordomme, dels som Misfor- staaelser og Nedsættelser af hans Arbejde, hvorved Sagens Fremme i selve Schweiz var bleven skadet meget. M. udtaler i den Anledning med Rette, »at medens G .’s Navn har vundet Anseelse rundt om i Verden, navnlig , ' t> i England, medens hans Anstalt umiddelbart og middel­ bart er bleven Udgangspunkt og Mønster for Anstalter i fremmede Lande, er den i selve Schweiz dels lidet kendt, dels mindre godt anset.« I den paa Moldenhawers Udenlandsrejse følgende Vinter kom han til at virke som praktisk Aandssvage- lærer. Hermed gik det saaledes til: Efter at Eschricht dels ved sin Bog, dels ved sit Fore- diag i Industriforeningen havde henledet Opmærksom­ heden paa Idiotspørgsmaalet og tillige paa sig selv som en af Sagens mest ansete Forkæmpere, kom mange For­ ældre til ham med deres aandssvage Børn. E. henledede saa atter M. s Opmærksomhed paa dem, saaledes at denne fik Lejlighed til at gøre et om end flygtigt Be­ kendtskab med adskillige aandssvage. I Majheftet 1855 af U g e s k r i f t f o r L æ g e r (Side 289) giver M. nogle »Meddelelser om idiote Børns Til-