AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

20

Med Nutidens Erfaringer for Øje synes denne Strid om Epileptikerne saaledes at savne tilstrækkeligt Grund­ lag. Vel maa man, som anført, give Eschricht Ret i, at epileptiske Børn med usvækkede Aandsevner ikke hører hjemme i en Aandssvageanstalt; men Spørgsmaalet om denne Klasse epileptiske er aldrig blevet aktuelt, rimelig­ vis fordi deres Antal er ringe, idet Krampeanfald i Barne­ alderen almindeligvis hurtig medfører aandelig Svækkelse. Paa GI. Bakkehus er der saavidt vides aldrig anmeldt til Optagelse Epileptikere af denne Kategori, hvorimod de talrige mere eller mindre aandssvage Epileptikere, der i Tidens Løb er bievne optagne, utvivlsomt selv har haft Gavn af Anstaltsbehandlingen uden i nogen Maade at være til Men for Kammeraterne. Hubertz tog imidlertid Eschrichts Kritik saa alvorlig, at den foranledigede ham til i September og Oktober 1855 at foretage en Udenlandsrejse — til Frankrig og Tyskland — med det Formaal at indhente saa mange sagkyndige Udtalelser og officielle Erklæringer som muligt om dette Spørgsmaal. I den Beretning, han derom indgiver til Komiteen den 23/u 55, altsaa en Uge før sin Død, udtaler han, at han med Hensyn til Anstal­ tens Plan ikke absolut ønsker at sætte Epileptikernes Optagelse sammen med Idioterne igennem, men »at han beredvillig vil vige for fornuftige Forestillinger, men ikke for ugrundede Formeninger, som en og anden kan finde i sin Fantasi.« Beretningen*) er rig paa Vid­ nesbyrd især fra franske Videnskabsmænd, og disse gaar i det hele og store ud paa, at Epilepsi ikke »smitter«, og at Optagelsen af Idioter og Epileptikere i samme Anstalt, dog helst i forskellige Afdelinger, saaledes som Tilfældet er i franske og tyske Anstalter, maa anses som forsvarlig. Hubertz slutter derfor ogsaa sin Beretning med at sige, »at han saaledes ikke ser nogen Foranled*) I GI. Bakkehus’ Arkiv.