AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

at enhver velordnet Helbredelses- og Opdragelsesanstalt for aandssløve Børn maa være lukket for epileptiske. Det følger heraf, at i det mindste jeg for min Del ube­ tinget vilde fraraade enhver Familiefader at indsætte sit aandssløve Barn i en Anstalt, der ogsaa stod aaben for epileptiske. Hvor forskellige imidlertid Meningerne kan være, ses deraf, at i denne Tid en Indbydelse er ud- gaaet fra Hr. Dr. Hiibertz i Forbindelse med 5 hæder­ lige Medborgere til at begrunde en Helbredelsesanstalt for Idioter og e p i l e p t i s k e , hvis Bestyrelse han selv vil overtage. Hvor meget Held jeg end ønsker ham i hans Foretagende, vilde jeg dog anse det for højst be­ klageligt, om Familiefædrene i Danmark ikke endog lige fra først af havde Lejlighed til at vælge mellem den efter denne Plan grundlagte Anstalt og een eller flere andre.« Dette Angreb imødegaar Hiibertz i sin Bog, Side 99 og flg. Han gør først opmærksom paa, at selv om en Idiotanstalt ønskede at undgaa Optagelsen af Epileptikere, saa vilde dette i mange Tilfælde ikke være muligt, fordi Krampetrækninger, Konvulsioner, ja selv virkelig Epilepsi ofte optræder som Komplikation til Aandssvagheden; han fremhæver derhos, at selv den »rene« Epileptiker vil, naar han i længere Tid har været heftigt og hyppigt paavirket af sine Anfald, frembyde et Billede, der staar Idiotens meget nær; og hvad de Epilektikere angaar, der endnu ikke er prægede af aandelig Svækkelse, saa mener H., at naar man dog i Idiotanstalten maa være belavet paa at imødegaa Epilepsien hos de aandssvage, og der er Haab 0111 paa lempelig Maade og ved de samme Midler at kunne hjælpe nogle af de ikke aands­ svage Epileptikere, saa bør man ogsaa tilstede disse Ad­ gang til Anstalten, saa meget mere, som de ofte er lige saa hjælpeløse som de aandssvage og desuden frem for disse har en levende Følelse af deres Hjælpeløshed og af den Uhygge, Skræk og Modvilje, som deres Anfald