AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

15

Allerede i Januar 1853 aflagde E. et Studiebesøg i Saegerts Anstalt i Berlin og blev ved dette løsrevet fra den Forestilling, han hidtil havde næret, »at alt, hvad der berettes om Helbredelighed af medfødt Aandssløvhed, turde bero paa en Skuffelse«. Han erkender vel endnu, at den medfødte Aandssløvhed i enkelte Tilfælde (om­ trent 2 af 100) ikke synes at tilstede nogen Bedring, i andre kun en meget indskrænket, samt at Idioten næppe nogensinde vil kunne uddannes til en ved sine Aands­ evner højtstaaende Personlighed. Men han tror dog paa den medfødte Aandssløvheds Helbredelighed, for saa vidt som »den lader sig mindske tilstrækkeligt til ikke længere at forhindre fornuftig Virksomhed i Menneske­ hedens og Borgersamfundets Tjeneste.« Efter at have vundet denne Overbevisning holdt E. i Januar 54 Foredrag i Me d i c i n s k S e l s k a b om I d i o t i s me n s H e l b r e d e l i g h e d , udgav samme Aar sin Bog »Om Mu l i g h e d e n a f at he l b r e de og op­ d r a ge I di ot er «, holdt i Januar 55 i Industriforeningen Foredrag om »De f ø r s t e I d i o t opd r a g e r e « , indledede i Februar samme Aar i Medicinsk Selskab en Diskus­ sion om »En I d i o t a n s t a l t s h e n s i g t s mæ s s i g e Or d ­ ni ng« og deltog desuden i Diskussionen om Aands- svagesagen i Dagspressen. I sit første Foredrag i Medicinsk Selskab hævder E., at Læger formentlig ikke var skikkede til at forestaa Aandssvageanstalter, men at Seminarister eller Mænd med lignende Dannelse fortrinsvis maatte kvalificere sig dertil; dog slutter han sit Foredrag med at opfordre Lægestanden til at stille sig i Spidsen for en Virksom­ hed, der havde Idioternes Tarv til Maal, noget, som maatte anses for paatrængende nødvendigt paa Grund af den store Mængde af disse ulykkelige, som fandtes her i Landet. Ved Diskussionen i Selskabet i Februar 55 hævdede E. Nødvendigheden af en ren Aandssvageanstalt, der