AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

i5 i

lidt efter lidt bane Vej for en Strøm ud a f An s t a l t e r n e , og Befolkningen vil ved denne Institutions Mellemkomst lære at forstaa, at mange aandssvage ved Taalmodighed kan opdrages til som paalidelige Vanearbejdere at blive nyttige Medhjælpere ved mangen lille Bedrift. Ligesom GI. Bakkehus i det forløbne halve Aarhun- drede har kunnet glæde sig ved Befolkningens Tillid og Velvilje, saaledes har den gennemgaaende ogsaa besiddet Regeringens og Rigsdagens Bevaagenhed, hvorom den lange Række af Stats-Bevillinger, som findes under Bilag VI, noksom vidner. I selve den Udvikling, som Samfundet saaledes ved sin Tilslutning og Støtte har givet Aands- svageskolen, ligger jo det bedste Bevis for, at Almen­ heden har godkendt dens Arbejde, uanset Resultaternes Beskedenhed. Anstalten gaar da trøstig ind i det nye Tidsafsnit, sto­ lende paa, at den trods sine 50 Aar a l d r i g v i l b l i v e f or g amme l til at l ær e af de Forhold, den beskæftiger sig med, af andre Anstalters Eksempel og af Tidens Strøm­ ninger i det hele, og at den saaledes maa faa Held til fremdeles at udføre sit samfundsnyttige Arbejde paa en altid bedre og mere fuldkommen Maade. Saavel Anstalten selv som de bevilgende Myndigheder og den Befolkning, som benytter den, staar nu med rigere Erfaringer end nogensinde. At Fortidens Illusioner er bri­ stede, har kun bidraget til at klare Forholdet. Fra alle Sider ses der nu nøgternt paa Aandssvageopdragelsen og dens Frugter. De, der staar i Gerningen, er ikke bundne af Fortidens store Løfter; med et ærligt Arbejde bag sig og med den Sikkerhed, Erfaringen giver, kan de uden Fare for store Fejltagelser drage Grænsen mellem, hvad der paa Aandssvageopdragelsens Omraade er muligt, og hvad ikke. Og i det Staten har taget hele Aandssvagevæsenet i sin Haand og gjort Anstaltslederne uafhængige af Elev­ antallets Stigen eller Falden, staar disse som Samfundets