AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

146

Det vilde formentlig ikke være rigtigt at afslutte denne Beretning uden at berøre det lige saa vigtige som vanske­ lige Spørgsmaal, 0111 de ved A a n d s s v a g e o p d r a g e l s e n op n aae de R e s u l t a t e r s t aar i F o r h o l d til det s t or e A r b e j d e og de b e t y d e l i g e S umme r , de nn e Op d r a ­ g e l s e kræv e r . Enhver Læser vil forlængst have forstaaet, at de første Idiotvenners Tro paa at kunne opdrage største Parten af de aandssvage og give dem tilbage til Samfundet som nyttige Borgere, er bleven sørgelig skuffet. Overfor en rent materialistisk Vurdering af Arbejdets Resultater maa Aands- svageskolen straks erklære sig fallit og hurtigst mulig .nedlægge Arbejdet. Thi spørger man, hvor mange Pro­ cent af de behandlede, Anstalterne kan give Samfundet tilbage i en saa forbedret Tilstand, at de kan tage Sam­ fundsarbejdet op, og om det af disse præsterede Arbejde kan dække de Udgifter, som ikke alene deres egen, men ogsaa deres mindre heldig udviklede Kammeraters Op­ dragelse har kostet Samfundet, saa kan herpaa kun svares, at dette sidste altid og allevegne vil være en Umulighed. Aandssvageskolen kan overhovedet kun hævde sin Eksi­ stensberettigelse, naar den bedømmes ud fra den humane og kristelige Betragtning, at det er er Samfundets Pligt, saavidt dets Evner rækker, at føre ogsaa dets aandssvage Medlemmer frem til en saa menneskelig Tilværelse som muligt, og at hævde ogsaa for dem Retten til, om muligt, at faa Del i de Goder, som det kristelige Samfund regner for de højeste. Men ved Siden af disse ideale Maal, som enhver Anstalt maa sætte sig, vedkender den sig ogsaa det vigtige Maal, at gøre enhver aandssvag, der kommer under dens Paa- virkning, saa brugbar og nyttig for det praktiske Liv som muligt. Naar det imidlertid med Sandhed maa siges, at Resultaterne paa dette Omraade har været smaa, saa vil det ikke være vanskeligt at paavise i hvert Fald nogle af Aarsagerne dertil.

Slutning.