AabGennem100År

AAB GENNEM 100 ÅR

m å lsæ tningen om tidssvarende boliger. I 1979 kunne m an fo r eksem pel se, at 21 % af AAB 's b o lig e r var uden centralvarm e og at kna pt 2 0 % var uden e g e t bad.

skabe og om læ g n in g af maskinvaskeri var også noget, der skulle tages stilling til og la ng t de fleste afdelinge r om la g d e til m od ern e vaskerier m ed vaskemaskiner, centrifuger, tø rre tum b le r og strygem askiner til rulle­ strygning - isæ r til gavn fo r den voksende g ru pp e af u d ea rbejdende husmødre. O p genn em 19 60 'e rne og 1970'erne var den alm ene b o ­ ligsektor lo kom o tivet i Danmarks bo ligudbygningsplaner. Det politiske krav var flere store fam ilie b o lig e r sam t lys og lu ft til de m ange storbyfam ilier, som boede under trang e vilkår. Det blev et sandt byg ge bo om i om e g n s ­ kom m u ne rne til Danmarks største byer. Der blev bygge t efte r industrialiserede p rin cip pe r m ed præ fabrikerede elem e n te r af beton, så byggerierne kunne opføres på rekordtid. A A B var m ed til at løfte denne store sam ­ fundsopgave. U d flytn in gen fra København i 1960 'e rne fu lg te en storstile t plan nem lig 'Ballerup planen' 1 og 2 m ed etable ring af ca. 2 2 0 0 fam ilie bo lig e r fo r AAB . Man in d flytte d e sto rt set en ny m od ern e lejlighed hver dag i perioden fra 1964 til 1966 i afdeling 4 5 - 4 6 - 47 - 5 4 og 102. I 1973 opførtes afdeling 5 5 i Ishøj m ed mere end 2 .0 0 0 boliger.

fam ilier. Det ses også på udendø rsarealerne, som ikke læ ngere udelukkende er til tæ p p e b a n k n in g og anden praktisk anvendelse, m en hvor m an nu fin d e r le g e om ­ råder til børnene. Denne udvikling blev endnu tydeligere i løbet af 1940'erne, og kom bl.a. til udtryk i afdeling 3 4 (1942-1943) som m ed sine rækkehuse og skramm ellegepladsen ikke bare gav plads til de bø rnerige fam ilie r i boligerne, men også i høj grad m e d tæ n kte bø rnene i anlæ ggelsen af friarealerne. I samm e periode æ ndrede bebyggelserne også karakter. Fra at have væ ret karrébebyggelser med lukkede gå rdm iljø e r blev de til pa rkbebyggelser m ed fritlig g e n d e karréer og store åbne arealer. A fd e lin g 3 8 (1951) er et af de tid lige re eksem pler på sådan en b e ­ byggelse.

1 9 8 0 ’erne præ gedes af stagnation i d e t alm ene b o lig ­ byggeri. Efter d e t store b yg ge bo om i de to foregående årtier var kom m u n e rn e tilb a g e h o ld e n d e m ed at inve­ stere i alm ene boliger. De g u n stig e skatteregler fo r ejer­ boligfolket, som blev in d fø rt i 1970'erne, gjorde også, at efterspø rg slen på alm ene b o lig e r m indskedes. I de tte årti op fø rte A A B kun seks bo lig afde linge r, i a lt ca. 6 5 0 b o ­ liger, d e rib la n d t un gd om sbo lige r. A A B b ru g te tiå re t til en effektiv renoveringsindsats i de boligafdelinger, som ikke havde bad og centralvarm e. S am tid ig igangsattes en storstile t ud skiftn in ge n af to ile tte r og w c-ciste rn e r i alle afdelinger, så v a n d fo rb ru g e t kunne reduceres m arkant i AAB 's boligafdelinger. Efter 10 m agre år på byg ge fro n ten blev A A B igen i 19 90 'e rne en væ sentlig og aktiv spiller på opførelse og oprettelse af nye alm ene bo lig a fd e lin g e r i H o ved stads­ om rådet. I denne periode op fø rte og o p re ttede AAB ikke m indre end 2 5 nye boligafdelinger. De nye boliger, som A A B tilve jeb rin ge r til sine m ange m e d lem m e r var overvejende fam iliebolige r, m en om fa tte d e også æ ldre­ b o lig e r og un gd om sbo lige r. Byggerierne er karakter-

Indvendig skete der også n o ge t i denne periode og afdeling 3 9 (1948-1949) blev den første afdeling m ed spisekøkken.

Efter 2. Verdenskrig og op ge nn em 19 50 'e rne skete der store teknologiske frem skrid t, som også kom til at præ ge AAB 's boliger. Flere og flere husstande får fjernsyn og i flere a fd elinge r tvinges man til at tage stilling til, om der skal op sæ ttes fæ llesantenner. Fælles indkøb af køle­

I samm e periode begyndte m an at mærke, at de æ ldre afdelinge r m anglede vedligeholdelse, fo r at leve op til