AabGennem100År

4959985788

4959985788

33.956

Fonfara, Maria AAB gennem 100 år

I AFDELING 38 VEDLIGEHOLDES BYG NÆSTE GENERATION.

29433887

ex. OBL 06/13

INGER BRENTING, 86 AR, OG ERIK BRENTING, 93 ÅR, MELDTE SIG IND I AAB I 1952 OG HAR BOET I AFDELING 5 PÅ FREDERIKSBERG SIDEN 1. MARTS 1982.

AAB GENNEM 100 ÅR

AAB GENNEM 100 ÅR

EN FOTOBOG I ANLEDNING AF AAB'S JUBILÆUM DEN 12. MARTS 2012

FORORD BOLIGFORENINGENS FORMAND BENT

HAUPT JENSEN OG DIREKTØR CHRISTIAN HØGSBRO

NYE FOTOS M AR IA FONFARA

G AM LE FOTOS AA B 'S ARKIVFOTOS OG NYINDSENDTE

BIDRAG FRA AFDELINGER OG MEDLEMMER

R EDAKTION OG TEKSTER INGER HØEDT-RASMUSSEN

OG KATHRINE SELCH

AAB GENNEM 100 AR

FORORD

husleje? Vil vi kunne læne os op ad de stærke, og vil vi kunne give andre en hjæ lpende hånd som en naturlig del af de t at bo samm en? Vil vi kunne bevare og udbygge ideen om , at vi har de t bom iljø, vi selv skaber og tager ansvar for. Vil vi være pionerer, også når de t gæ lder ansvar for m iljø ud fo rd rin ge r og en e rg ipro blem er i arbejdet m ed at bringe op til 10 0 år gam le bygninger m ed os ind i frem tide n? AAB er i gang m ed at bygge nye gode og flo tte boliger. Sam tid ig ønsker vi at tage hånd om vores eksisterende boliger og frem tidssikre dem , så de også er attraktive ved AAB 's komm ende jubilæer.

Når jeg sæ tter m ig m ed denne store b illedbog og bladrer gennem livet m ellem husene, livet gennem tide rne og livet blan d t m ange forskellige mennesker, er det første ord, der kom m e r til m ig - m an g fo ld ig he d . Og så den glæ de og tryghed som m enneskerne udstråler.

A llerfø rst en tak til de m ange beboere, der har åbnet deres hjem og givet os lov til at kigge inden fo r og opleve m an g foldigheden.

Der er ikke én m åde at leve på i AAB. Der er m ange ramm e r om det, jeg ønsker skal væ re et g o d t liv. Et g o d t liv uanset om man er A A B -b e b o e r i Valby eller Lyngby, uanset om man er ung eller gamm el, uanset hvor man komm e r fra og uanset, hvad man har eller ikke har af job. AAB hviler på en pionerånd, der fo r over 10 0 år siden tog ud ga ng spun kt i et fæ llesskab og samm enhold, som nød g o d t af de stærkes styrke og tog hånd om de svage. Denne tanke vækker begejstring, men også bekym ring. Vil vi være i stand til, også de næste 100 år, at engagere entusiastiske beboere. Har vi et dem okrati, der når helt ud i den enkelte bolig, og som kræver et engagement, der rækker videre end til at betale sin

Med disse ord ønsker je g AAB tillykke m ed de første hundrede år. J e g håber, bogen giver dig en god oplevelse m ed plads til både sm il og eftertanke.

Bent H aupt Jensen

ROSENDAHL SENIOR

AAB GENNEM 100 AR

ADMINISTRATION I TAKT MED TIDEN

AAB har stadig en adm in istra tion sm odel, hvor opgaverne løses i sam spil m ellem de beboervalgte afdelingsbestyrelser og hovedkontoret. En decentral selvforvaltning bakket op af en professionel adm inistration, der tager over, der hvor a fd elingsb estyr­ elserne slipper. A rbe jd sdelingen har æ ndret sig. T ilbage i tid var de t afdelingsbestyrelserne, der stod fo r den m åned lige opkræ vning af husleje. Hvem kunne forestille sig de t i dag? Eller at de beboervalgte havde ansvar for at inddrive restancer hos beboerne? En ting har dog ligge t fast: afdelingskassererne fører de t daglige bogholderi, m ens årsregnskaber udarbejdes på hovedkontoret. Gad vist om vi om 10 år vil sige 'kan I huske dengang...' Mens princippe rne om selvforvaltning og dem okrati stadig er de bæ rende elementer, er lovgivningens krav blevet større og større og kræver veluddannede folk, der arbejder fu ld tid s for AAB. Det bliver ikke m indre kom p lice ret i frem tide n , m en A A B ’s ansatte, vil forsat arbejde for m est m u lig t dem okrati og forvaltn ing helt ude i afdelingen, så længe de t sker i fæ llesskabets interesse.

AAB startede med, at en flok ildsjæ le fa n d t sammen. De besluttede, at føre andelstanken ind til byen og sikre gode bo liger til de m in dreb em idle de . Bag de tte lå en adm in istra­ tion sm od e l m ed selvforvaltning og dem okrati. På de t første Forretningsudvalgsmøde den 25. m arts 1912 vedtog man at købe en kassebog, en hovedbog, en m ed lem sfo rte gne lse og en forhandlingsprotokol. Man åbnede en agitationskonto til at udbrede ideen om AAB . Så var man klar til at adm in i­ strere en boligforening, bygge og udleje boliger, opskrive andelshavere, føre regnskab osv. S elvforvaltningen var reel. I de første år var der intet hovedkontor og ingen kon to rm e d ­ arbejdere. A rb e jd e t gik på om g an g m ellem Forretningsudvalgets m edlemm er, der brugte deres fritid på at drive boligforeningen. Det gik dog ikke længe. Tilsynet med byggeri var en krævende opgave. Repræ sentantskabet vedtog de rfor i 1915 at ansæ tte en konduktør. Sådan op stod det, vi i dag kender som byggeteknisk afdeling. I ta k t m ed foren ingen s kraftige vækst, voksede også de adm inistrative opgaver. Man benyttede du p like ring s- og maskinskrivningsbureauer. I 1916 blev der etableret en egen tlig adm in istra tion i en 3-væ relses lejlighed m ed kamm e r i Bustrupgade nr. 5 - den nuvæ rende AAB afdeling 2. Man fik skrivemaskine og ansatfe en kontordam e. Å ret efter ansatte man endnu en konduktør, en bo gh old er og to ansatte på deltid.

Christian Høgsbro

AFDELING 18

AFDELING 18

AAB GENNEM 100 AR

BEBOERDEMOKRATI OG DECENTRAL FORVALTNING

AAB STARTEDE SOM ANDELSBOLIGFORENING OG FORENINGSDEMOKRATIET HAR VÆRET FUNDAMENTET FOR UDVIKLINGEN AF BEBOERDEMOKRATIET I AAB. I HELE FORENINGENS LEVETID MED SKIFTENDE REGULERINGER OG ÆNDRET LOVGIVNING FOR ALMENE BOLIGER, HAR DET ALTID VÆRET EN MÆRKESAG AT UDVIKLE ET VELFUNGERENDE BEBOERDEMOKRATI MED EN MÅLSÆTNING OM, AT DE ENKELTE BEBOERE SKAL HAVE STØRST MULIG INDFLYDELSE PÅ DERES EGNE BOLIGFORHOLD

AAB GENNEM 100 AR

A fdelingsbestyrelsen består udelukkende af beboere. Dette betyder bl.a., at beboerne har fu ld in d sig t i, hvad deres husleje bruges til, ligesom de t er beboerne, der ved tage r b u d g e tte t herunder for den vedligeholdelse, fornyelse og de forbedringer, der skal foretages. Netop på grund af de m ange love og regler, der i dag regulerer d riften af en alm en boligforening, er b e b o e r­ d em o kra tie t som vi kender de t og har altid har kendt det i AA B mere ud fordre t end de t nogensinde har væ ret før. Det er blevet en stor opgave fo r de folkevalgte b e b o e r­ dem okra te r ude i afdelingerne at holde deres afdelinge r i d rift inden for lovgivningens regler. Derfor bliver en af de he lt store opgaver fo r AAB 's be boerdem okra ti de næste år at find e en form , hvor AAB 's op rin delig m ålsæ tning om afdelingernes størst m ulige indflydelse på egen d rift opfyldes, den alm ene boliglov overholdes, og de t stadig er attraktivt at blive valgt som bebo e rdem o kra t i B o lig ­ foreningen AAB.

den enkelte afdeling med fordel kan varetages ude i de enkelte afdelinger af afdelingsbestyrelserne.

Denne m ålsæ tning blev formuleret, allerede da foreningen blev stiftet. Foreningens første fo rm a n d Christian Jensen var af den faste overbevisning, at arbejderne skulle have indflydelse på de boliger, de skulle leve i, både hvad angik frem skaffelse, in d re tn ing og drift. Denne m ålsæ tning har fø rt til det, vi i dag kender som det decentrale forvaltn ingskon cep t, og har betydet, at AAB altid har ha ft sin he lt egen m åde at drive adm in i­ strationen af vores bo lig a fde linge r på. AAB er som alle andre bo lig organ isatione r un de rlag t en lang række love og regler. Men så hører ligheden også op, fo r i A A B har vi nogle m u lig h e d e r fo r at lade bo ligafde linge rne løse en række adm inistrative opgaver og give dem honorar fo r det. Dette kræver tillid og dyg tighed b lan d t de valgte repræ sentanter og en høj grad af selvjustits, når man opdager, at der ikke a dm in i­ streres korrekt.

Hver afdeling er en uafhæ ngig økonom isk enhed, der væ lger sin egen bestyrelse og står for den daglige drift. Dette lokale dem okrati er også fu n d am e n te t for opbygningen af be bo erdem okra tiet i AAB, da de t er i afdelingerne, der væ lges repræ sentanter til AAB 's øverste beslutende forsam ling, repræsentantskabet. Beboerdem o kratie t er for m ange beboere i A AB blevet en rettighed, man fo rb ind e r m ed AAB, men be bo e r­ dem o kra tie t er faktisk også en rettighed, der er be stem t i lovgivningen om d rift af alm ene boliger. Og mon ikke AAB 's historie har væ ret m edvirkende til dette? På socialm inisteriets hjemm eside står der blandt andet: A lm ene fam ilieb o lige r og alm ene æ ldreboliger er un de r­ lagt en række regler fo r beboerdem okra tiets virke. I reglerne fastlås det, at beboerne har de t afgørende ord i den daglig© drift. I øverste m yndighed (eksempelvis repræ sentantskabet) består fle rta lle t af beboere, ligesom de t er tilfæ ld e t i bestyrelsen.

Der er selvfølgelig fæ lles ram m e r og lovgivning, der skal følges, m en i AAB m en er vi, at en lang række a dm in i­ strative og organisatoriske opgaver vedrørende d riften af

AFDELING 47

■•■s ifr. •■■'W.

' . •■

y,'~ • -» .;.

•„

u-.,

AFDELING 47

AFDELING 39

AFDELING 39

AFDELING 32

AFDELING 47

AFDELING 34

AFDELING 34

AFDELING 39 OG 34

AFDELING 39 OG 25

AFDELING 5

WMlKK

AFDELING 55

AFDELING 32

AFDELING 25

AFDELING 47

AFDELING 38

AFDELING 38

AFDELING 39

AFDELING 101

AFDELING 5

AFDELING 39

o is vaj

AFDELING 33

AFDELING 25

j

J ■; '"'t'

V-

AAB GENNEM 100 AR

MANGFOLDIGHED - EN BOLIGFORM FOR DE MANGE

SPEKULATIONSFRIE BOLIGER TIL ALMINDELIGE MENNESKER - GENNEM 100 AR HAR DETTE VÆRE EN DEL AF AAB'S MÅLSÆTNING

AAB GENNEM 100 AR

nale anvisning og de forpligtigelser, A A B som alm en bolig foren ing har overfor komm une rne betydet, at AAB, som alle andre alm ene boligforeninger, har skiftet status i sam fundet. Fra a tvæ re et socialdem okratisk velfæ rds­ projekt m ed 'gode boliger fo r alle' er flere af AAB 's afdelinger blevet et bolig socialt sikkerhedsnet fo r svage og udsatte g ru pp e r i sam fun de t og nogle er senest på regeringsniveau karakteriseret som ghettom råder. M angfoldigheden i AAB er en udfordring, m en også en gave, der skal værnes om . Det bliver en af de store opgaver i frem tid e n at vedblive at udvikle AA B som en boligorganisation, hvor m an g fo ld ig he de n trives på en måde, så der er plads til alle og så A A B videreudvikler sig til at være en attraktiv bolig foren ing fo r en bred del af befolkningen.

karakteriseres som 'et håndvæ rkertilbud', har AAB også udviklet sig fra en boligforening m ed en relativt snæver m ålgruppe, til i dag a tvæ re en boligforening, hvis beboere repræsenterer alle dele af sam fundet. I nogle afdelinger sm elter de t hele samm en så b o lig ­ massen i den enkelte afdeling gør, at afdelingen i sig selv præges af en stor m angfoldighed i be bo e rsamm e n ­ sæ tningen. En m angfoldighed, der i nogle afdelinger bidrager til at løfte samm enholdet og fæ llesskabet i afdelingen, men som i nogle afdelinger desværre har den m odsatte e ffe kt og giver store udfordringe r for beboere, afdelings­ bestyrelser, adm inistration og tilsyn. Den komm unale anvisning har også i m ange år (faktisk siden 1 9 4 0 ’erne) bidraget til m angfoldigheden i AAB's afdelinger. G odt vil nogen mene, fordi de t kan tilføje afdelingerne en anden type ressourcer og andre måder at se tingene på. Skidt vil andre mene, fordi tilknytningen til AAB er ringe og m ålet blot bliver at få tag over hoved­ et og ikke at væ lge en bolig form med solidariske p rin c ip ­ per. Uanset, hvordan man ser på det, har den kom m u ­

Den o p rin de lige politiske m ålsæ tning var at skabe gode, sunde b o lig e r til arbejderklassen. AAB hvilede på ideen og realiteterne om arbejderklassens sæ rlige forho ld og udnyttelse på de t private bo ligm arked. G ennem årene er m ålg rup pe n fo r bo ligerne æ n d re t og udvidet, dels som følge af sam fundsudviklingen , dels som følge af lovgiv­ ning og stø tteo rd n inge r inden fo r den alm ene sektor. Det betyder bl.a., at A A B i dag også bygger bo liger specielt m ålrette t unge un de r uddannelse, seniorer over 5 0 år, pensionister og andre m ålgrupper, der kan afgrænses. Det er en ideo log isk diskussion, om man skal fortsæ tte m ed at splitte b e b o e rg ru p p e r op, eller om man skal forsøge at integrere alle. Den store m a n g fo ld ig h e d i boligm assen har uden tvivl væ ret m ed til at skabe den m an g fo ld ig h e d i beboersam ­ m ensæ tningen, vi ser i dag. AA B har u tro lig t mange forskellige ty p e r a fd elinge r og lejligheder. Der er stor fo r­ skel på at bo i lejligheden m ed ud sig t over søerne, den lille lejlighed i Nordvest, den store lejlighed på Østerbro, rækkehusene i H jortekæ r ved Kongens Lyngby eller det, der var de he lt m od e rn e bo liger i T960'erne i Ballerup. Fordi A A B har en boligmasse, der spæ nder så vidt, fra de t nyeste og m e st m od ern e til noget, der bedst kan

AFDELING 39

AFDELING 39

AFDELING 46

AFDELING 40

AFDELING 55

AFDELING 55

AFDELING 55

AFDELING 55

AFDELING 46

AFDELING 39

T.T i l

i'i*

AFDELING 46

HCnOSTR®».

dustrj

AFDELING 34

AFDELING 39

AFDELING 40

AFDELING 39

AFDELING 46

FA58 368

AFDELING 33

AFDELING 34

AFDELING 46

AFDELING 5

AFDELING 5

AFDELING 101

AFDELING 38

AFDELING 25

AAB GENNEM 100 AR

BOLIGER I TAKT MED TIDEN

DET HAR ALTID VÆRET AAB'S POLITIK AT SKABE GODE, SUNDE BOLIGFOR­ HOLD FOR HELT ALMINDELIGE MENNESKER. IDEEN OM, HVORDAN EN SÅDAN BOLIG SKAL BYGGES OG INDRETTES HAR NATURLIGVIS ÆNDRET SIG GENNEM DE SIDSTE 100 AR

AAB GENNEM 100 AR

indbyggede skabe. Alle lejligheder havde altan fra stuen, og fra køkkenet var der adgang til en lille altan m ed a f­ faldsskakt. Køkkenet var flise be klæ d t og udstyret m ed stålvask og ba de rumm e t var flise be klæ d t og udstyret med siddebadekar. I sam tlige opgange var der elevator, og uden for hver entrédø r var der et skab til m orgenbrø d og mælk. På grund af den sam fundsøkonom iske krise og m as­ sive arbejdsløshed var de t stadig svæ rt at leje alt over 2-væ relses lejligheder ud. Derfor består en del af de afdelinger, der bygges i m id ten af 1930'erne næsten udelukkende af små fam ilieb o lige r m ed to rum. A fdeling 2 8 - 3 0 (1935), der er bygget i denne periode, er et levende bevis på, hvordan kravene til en fam ilie b o ­ lig ændrer sig. Efter opførelsen blev de små 2-væ relses lejligheder revet væk, men m ed tiden blev de små lejligheder svære at leje ud, og afdelingen har væ ret præ get af stor udskiftning. Efter en om fa tten de om b y g ­ ning og fornyelse af afdelingen i 2010-2011, hvor man har lagt de små lejligheder samm en til større 4-væ relses boliger har man nu igen succes med at leje boligerne ud.

De første afd e linge r var tidstyp iske og ret ens. Gård­ arealerne var små og praktisk in d re tte t m ed cykelskure, tørre- og bankestativer m .m . Der var ikke de rekreative om råder vi ser i dag, og børn var ab solut ikke velkomne - hverken i gårdene eller på andre fæ llesarealer. Skilte med 'Al leg og bo ld sp il i gården er fo rb u d t' var fast inventar i AAB's afdelinger. Lejlighederne blev b e tra g te t som gode rumm e lig e og m oderne fam ilie b o lig e r m ed to, måske tre, rum . Alle lejligheder havde vand og elektricitet, men vi skal mange år frem i tid e n før cen tra lva rm e bliver standard. Defor hørte der til hver lejlighed et kæ lderrum beregnet til brændsel og et lo ftsrum til opbevaring. I tidens ånd var kun stuen op va rm e t så soverum og køkken om vinteren var iskolde. Som no ge t nyt var der også m u ligh ed fo r tilslutnin g af telefon i lejlighederne. Det hørte dog til sjæ ldenhederne, at en beboer havde telefon, men mange fik en partstelefon. Til hver op ga ng hørte en vaskekæ lder m ed gruekedel og vaskebænk.

m islykkede forsøg lykkedes det i 1923 at bygge afdeling 20. A fdeling 2 0 markerer et skift i måden at tænke b o ­ liger på, og er bygget efter engelsk forbillede med små rækkehuse og en fæ llesbygning med forsam ling s- og læsesal. Om dagen blev fælleshuset brugt som børnehave. I slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne bevirker sam fundsmæ ssige forhold, at AAB kun bygger ganske få nye afdelinger. Sam tidig ser man for første gang en tendens til, at det er svært at få lejet de nye boliger ud. De er sim pelthen for dyre for arbejderne, hvilket der også rejses kritik af. Da man i begyndelsen af 1930'erne igen begynder at bygge er det med nogle ganske andre krav til lejlighed­ erne end man så i 1920'erne. Man stiller nu krav om centralvarme i alle lejligheder, varm t vand, varm eappa­ rater i alle rum, bedre indrettede køkkener og adskilte wc og baderum . Selv om afdeling 31 (1935) måske ikke kan siges at være helt typisk for tidens byggerier, idet den var lidt mere luksuriøs end gennem snittet, kom den i høj grad til at opfylde 1930'ernes krav til en ønskebolig. Ved u d fo rm ­ ningen af lejlighedens rum, blev der taget hensyn til anbringelsen af de mest alm indelige møbler, og der var

I 1920 var fo ren in gen s fo rm a n d i London på en inter­ national bo lig kongre s og blev her m e g e t inspireret af konceptet m ed 'den engelske haveby1. Efter en del år og

I 1930'erne begynder man også, via forskellige tilsk u d s ­ ordninger, at stille boliger til rådighed for børnerige

AAB GENNEM 100 ÅR

m å lsæ tningen om tidssvarende boliger. I 1979 kunne m an fo r eksem pel se, at 21 % af AAB 's b o lig e r var uden centralvarm e og at kna pt 2 0 % var uden e g e t bad.

skabe og om læ g n in g af maskinvaskeri var også noget, der skulle tages stilling til og la ng t de fleste afdelinge r om la g d e til m od ern e vaskerier m ed vaskemaskiner, centrifuger, tø rre tum b le r og strygem askiner til rulle­ strygning - isæ r til gavn fo r den voksende g ru pp e af u d ea rbejdende husmødre. O p genn em 19 60 'e rne og 1970'erne var den alm ene b o ­ ligsektor lo kom o tivet i Danmarks bo ligudbygningsplaner. Det politiske krav var flere store fam ilie b o lig e r sam t lys og lu ft til de m ange storbyfam ilier, som boede under trang e vilkår. Det blev et sandt byg ge bo om i om e g n s ­ kom m u ne rne til Danmarks største byer. Der blev bygge t efte r industrialiserede p rin cip pe r m ed præ fabrikerede elem e n te r af beton, så byggerierne kunne opføres på rekordtid. A A B var m ed til at løfte denne store sam ­ fundsopgave. U d flytn in gen fra København i 1960 'e rne fu lg te en storstile t plan nem lig 'Ballerup planen' 1 og 2 m ed etable ring af ca. 2 2 0 0 fam ilie bo lig e r fo r AAB . Man in d flytte d e sto rt set en ny m od ern e lejlighed hver dag i perioden fra 1964 til 1966 i afdeling 4 5 - 4 6 - 47 - 5 4 og 102. I 1973 opførtes afdeling 5 5 i Ishøj m ed mere end 2 .0 0 0 boliger.

fam ilier. Det ses også på udendø rsarealerne, som ikke læ ngere udelukkende er til tæ p p e b a n k n in g og anden praktisk anvendelse, m en hvor m an nu fin d e r le g e om ­ råder til børnene. Denne udvikling blev endnu tydeligere i løbet af 1940'erne, og kom bl.a. til udtryk i afdeling 3 4 (1942-1943) som m ed sine rækkehuse og skramm ellegepladsen ikke bare gav plads til de bø rnerige fam ilie r i boligerne, men også i høj grad m e d tæ n kte bø rnene i anlæ ggelsen af friarealerne. I samm e periode æ ndrede bebyggelserne også karakter. Fra at have væ ret karrébebyggelser med lukkede gå rdm iljø e r blev de til pa rkbebyggelser m ed fritlig g e n d e karréer og store åbne arealer. A fd e lin g 3 8 (1951) er et af de tid lige re eksem pler på sådan en b e ­ byggelse.

1 9 8 0 ’erne præ gedes af stagnation i d e t alm ene b o lig ­ byggeri. Efter d e t store b yg ge bo om i de to foregående årtier var kom m u n e rn e tilb a g e h o ld e n d e m ed at inve­ stere i alm ene boliger. De g u n stig e skatteregler fo r ejer­ boligfolket, som blev in d fø rt i 1970'erne, gjorde også, at efterspø rg slen på alm ene b o lig e r m indskedes. I de tte årti op fø rte A A B kun seks bo lig afde linge r, i a lt ca. 6 5 0 b o ­ liger, d e rib la n d t un gd om sbo lige r. A A B b ru g te tiå re t til en effektiv renoveringsindsats i de boligafdelinger, som ikke havde bad og centralvarm e. S am tid ig igangsattes en storstile t ud skiftn in ge n af to ile tte r og w c-ciste rn e r i alle afdelinger, så v a n d fo rb ru g e t kunne reduceres m arkant i AAB 's boligafdelinger. Efter 10 m agre år på byg ge fro n ten blev A A B igen i 19 90 'e rne en væ sentlig og aktiv spiller på opførelse og oprettelse af nye alm ene bo lig a fd e lin g e r i H o ved stads­ om rådet. I denne periode op fø rte og o p re ttede AAB ikke m indre end 2 5 nye boligafdelinger. De nye boliger, som A A B tilve jeb rin ge r til sine m ange m e d lem m e r var overvejende fam iliebolige r, m en om fa tte d e også æ ldre­ b o lig e r og un gd om sbo lige r. Byggerierne er karakter-

Indvendig skete der også n o ge t i denne periode og afdeling 3 9 (1948-1949) blev den første afdeling m ed spisekøkken.

Efter 2. Verdenskrig og op ge nn em 19 50 'e rne skete der store teknologiske frem skrid t, som også kom til at præ ge AAB 's boliger. Flere og flere husstande får fjernsyn og i flere a fd elinge r tvinges man til at tage stilling til, om der skal op sæ ttes fæ llesantenner. Fælles indkøb af køle­

I samm e periode begyndte m an at mærke, at de æ ldre afdelinge r m anglede vedligeholdelse, fo r at leve op til

AAB GENNEM 100 AR

for om bygning og anlæ gsfinansiering af to om strid te højhuse i Rødovre. Beslutningen er, at husene skal rives ned og fo rm o d e n tlig t bliver de t i 2012.

magre periode. AAB blev med sine to afdelinger i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord (2 0 0 4 ) den første b o lig u d ­ byder i Ørestad. AAB var også den første almene b o lig ­ organisation, der byggede almene boliger i kom bination med opførelse af private ejerboliger. Byggeriet AAB afdeling 91 (2007), som ligger i Ragnhildgade, blev til efter, AAB havde vundet Københavns Kommunes arki­ te kt og bygherrekonkurrence for om rådet. I perioden blev der også opført ungdom sboliger og tagbolige r i Ishøj, tre æ ldreboligafdelinger på Frederiksberg sam t æ ldre­ boliger og serviceafdeling i Helsinge. A fdeling 81 (2 0 0 3 ) 'hvilehjemm et' i Nøddebogade, blev i perioden om b yg ­ get til store moderne og attraktive lejligheder finansieret med en kombination af byfornyelsesm idler og alm indelig realkreditbelåning. 2 0 0 0 'e rn e blev også det årti, hvor AAB startede og gennem førte sit store helheds- og renoveringsprojekt i afdeling 5 5 i Ishøj. Et renoverings- og fornyelsesprojekt, som man hverken i renoverings- eller finansieringsom ­ fang før har set gennem ført i Danmark, med en sam let anlæ gsudgift på næsten 1,5 mia. kr. I samme periode kom helhedsplaner for afdeling 53 i Brøndby Nord og afdeling 4 5 i Ballerup.

iseretved, at de r bygges i væ sentlig m indre skala end i 1970'erne og 19 80 'e rne , fo rd i byggerierne er koncentre­ ret i København, hvor byg ge g run de ne er m indre og fordi tidens trend m ed 'sm åt er godt', fik sit indpas i plan læ g­ ningen af k om m u ne rne s bo lig ud b yg n in g . AAB spillede i 19 9 0 'e rn e på en to s tre n g e t vækststrategi. Boligtilvæksten blev dels tilve jeb rag t via nybyggeri i et tæ t sam arbejde m ed Københavns Komm une, dels via overtagelse af private og andre e jendomm e , som blev om b ygget og om d a n n e t til A A B afdelinger. M antraet i AAB ’s nybyggeri var gennem lyste lejlighede r med spisekøkken, store værelser, rum m e lig e badevæ relser forberedt fo r installation af vaskesøjler, altaner og tegl på facader og tag. Fra m id ten af 1 9 9 0 'e rn e overtog A A B selv bygge fo r­ retningsførelsen på sine nye boligafdelinger. Hvor det tidligere var eksterne, der varetog opgaven og fik bygge­ sagshonorar, to g A A B nu over og høstede både bygge­ erfaring og h o n o ra rin d tæ g te r til foreningen. Op gennem 2 0 0 0 'e rn e gjorde lovgivningen kom bineret med høje byggeom kostn inger, at nybyggeriet i den almene sektor, s to rt set stod stille. Alligevel form åede AAB at opføre adskillige nye bo lig a fde linge r i denne

2 0 1 0 ’erne varsler g o d t for AAB 's boligtilvæ kst og nye bomuligheder. Mens denne bog bliver skrevet bygger AAB æ ldreboliger i Valby og Hvidovre, fam ilieboliger i Bal­ lerup, rækkehuse i Stenløse og fam ilie - og seniorboliger i Ø restad City. Og inden bogen er fæ rdig, er A A B i gang m ed at bygge rækkehuse på kasernegrunden i Farum og fam iliebolige r i Ø restad Syd m ed ud sig t til sø, fæ lled og græssende køer. Mange boliger bliver klar til in dflytning i jubilæ um såret 2012. AAB har kun lige ta g e t hul på de tte nye årti og sine første hundrede år - og fo rtsæ tte r m ed mange nye attraktive boliger - boliger i ta kt m ed tiden.

Det blev også et årti, hvor AAB fik udarbejdet plan

AFDELING 39

AFDELING 38

AFDELING 16

AFDELING 1OG 5

AFDELING 40

AFDELING 5

AFDELING 38

AFDELING 13

AFDELING 32

■--------------------------

• •e s !* ' % i i t i a i f f f , ^UMSirø^ M

AFDELING 55

AFDELING 40

AFDELING 40

AFDELING 42

AFDELING 25

AFDELING 55

AFDELING 55

AFDELING 34

AFDELING 40

AFDELING 13

AFDELING 34

AFDELING 34

AAB GENNEM 100 AR

LIV OG GLADE DAGE

BILLEDERNE I DENNE BOG SIGER MEGET OM, HVORDAN AAB'S MÅDE AT ORGANISERE BOFORM PÅ OGSÅ HAR GIVET ET LIV I AFDELINGERNE, DER HAR RAKT LANGT UD OVER EGNE BOLIGER

AAB GENNEM 100 AR

at det bliver sværere og sværere at rekruttere folk til frivil­ ligt arbejde, og m ange afdelinger har svæ rt ved a ffin d e frivillige hæ nder nok til at drive beboerklubber og andre frivillige arrangem enter videre. U dfordringen for AAB de næste år bliver at videreføre og udvikle de t helt unikke foreningsliv og samm enhold, der har væ ret en grundpille i m ange afdelinger, i en tid, hvor mange fam ilier, par eller enlige har andre prioritete r end de t fæ lles liv i og om kring boligerne.

I gennem m ange år har AAB 's afdelinge r ha ft en tra d i­ tion fo r m ange og fo rskelligartede klubaktiviteter og arrangementer. I flere afd e linge r find e s beboerklubber, der har eksisteret uden afbrydelse m ere eller m indre siden afdelingen blev bygget. Variationen i klubberne er stor og d e t er egen tlig kun fantasien, der sæ tter grænser, hvilket de tte rids af afdelingernes klu bb e r illustrerer. A utoklub, billiardklub, cykelværksted, m otionsklub, seniorklub, vinklub, banko, lystfiskerklub, m adklub, fæ llesspisning, badm intonklub, håndarbejdsklub, bridgeklub, børneklub, lektiecafé, kajakklub. Alle disse klubber, aktiviteter og arrangem en te r bliver drevet af ildsjæ le, der gø r en ekstra indsats for de t b o lig ­ om råde, de bor i. K od eo rde t fo r de fleste af klubberne er hygge og socialt samvær, man tag e r sig af hinanden og kaffe og kage eller måske en god frokost er faste indslag på programm e t.

Nogle afdelinger har ikke deciderede beboerklubber, men har faste traditioner, der har fu lg t afdelingen g e n ­ nem mange år. For eksempel holder mange afdelinger hvert år fastelavnsfest og somm erfest i gården. Flere afdelinger med store friarealer holder hvert år Sankt Hans aften, og fæ llesspisninger i større eller m indre om fang er også en fast tradition i flere afdelinger. Da disse frivillige beboeraktiviteter altid har væ ret en stor del af AAB, er det også noget, der bliver tæ n kt m eget over i forbindelse med renoveringerne af foreningens afdelinger. Flere af de afdelinger, der ikke naturligt har hatt sam lings­ punkter, f.eks. attraktive friarealer, har ved om fattende renoveringer de seneste år forsøgt at skabe nye sam lings­ punkter. Det har man blandt andet forsøgt at gøre ved at etablere nye gårdm iljøer med om råder til forskellige ak­ tiviteter som leg, boldspil, grill og afslapning, som danner naturlige mødesteder i afdelinger. Måske disse tilfæ ldige møder på sigt danner grobund for mere organiserede aktiviteter igen.

Enkelte initiative r som f.eks. lektiecaféer for afdelingens børn går videre end den rene hygge og er op re tte t med fo rm å le t om at hjæ lpe andre.

Desværre ser man også i AAB's afdelinger en tendens til,

AFDELING 46

■

!-•>

>■

s$?#®PHw &&

AFDELING 13

AFDELING 46

■ ph a AFDELING 55

AFDELING 55

AFDELING 38

AFDELING 47

AFDELING 46

AFDELING 55

AFDELING 38

AFDELING 39

m &

AFDELING 39

AFDELING 38

AFDELING 38

t$$v *' *■«*4 hj8 1.25

ü i i

m 1 à

■

m

a, .. ¿¿,

F ' W

■ *3*VMMHM K iS

; i

ü ¡ -

1

1

s

W-r

isa .s 1 1 v f . i V - .>

4 ‘A y tm t %

AFDELING 39

AFDELING 38

AFDELING 33

AFDELING 25

AFDELING 34

AFDELING 46

AFDELING 38 OG 46

AFDELING 32 OG 38

AFDELING 1

"•ssau

AFDELING 39

AFDELING 39

AFDELING 40

AFDELING 33

nrnnimnfnmi

KOLOFON

AAB GENNEM 100 AR

UDGIVET I ANLEDNING AF BOLIGFORENINGEN AAB'S 100 ARS JUBILÆUM

© BOLIGFORENINGEN AAB, IT'S ALL ABOUT OG MARIA FONFARA

REDAKTION INGER HØEDT-RASMUSSEN OG KATHRINE SELCH FOTOGRAF (NYE BILLEDER) MARIA FONFARA GRAFISK TILRETTELÆGGELSE IT'S ALL ABOUT

DER TAGES FORBEHOLD FOR OM AFDELINGSNUMRENE PÅ BILLED­ TEKSTERNE ER KORREKTE, DA MANGE ARKIVBILLEDER HAR VÆRET UDEN ANGIVELSE AF TID OG STED.

BOGEN ER SAT MED BRYANT OG TRYKT PÅ 140 GRAM MULTIOFFSET OG 3 0 0 GRAM MULTIART SILK HOS CENTERTRYK A/S

PRINTED IN DENMARK 2012 1. UDGAVE, 1. OPLAG

ISBN 978-87-982456-3-6

KOPIERING AF DENNE BOG MA KUN FINDE STED EFTER AFTALE MED BOLIGFORENINGEN AAB