AabGennem100År

AAB GENNEM 100 AR

nale anvisning og de forpligtigelser, A A B som alm en bolig foren ing har overfor komm une rne betydet, at AAB, som alle andre alm ene boligforeninger, har skiftet status i sam fundet. Fra a tvæ re et socialdem okratisk velfæ rds­ projekt m ed 'gode boliger fo r alle' er flere af AAB 's afdelinger blevet et bolig socialt sikkerhedsnet fo r svage og udsatte g ru pp e r i sam fun de t og nogle er senest på regeringsniveau karakteriseret som ghettom råder. M angfoldigheden i AAB er en udfordring, m en også en gave, der skal værnes om . Det bliver en af de store opgaver i frem tid e n at vedblive at udvikle AA B som en boligorganisation, hvor m an g fo ld ig he de n trives på en måde, så der er plads til alle og så A A B videreudvikler sig til at være en attraktiv bolig foren ing fo r en bred del af befolkningen.

karakteriseres som 'et håndvæ rkertilbud', har AAB også udviklet sig fra en boligforening m ed en relativt snæver m ålgruppe, til i dag a tvæ re en boligforening, hvis beboere repræsenterer alle dele af sam fundet. I nogle afdelinger sm elter de t hele samm en så b o lig ­ massen i den enkelte afdeling gør, at afdelingen i sig selv præges af en stor m angfoldighed i be bo e rsamm e n ­ sæ tningen. En m angfoldighed, der i nogle afdelinger bidrager til at løfte samm enholdet og fæ llesskabet i afdelingen, men som i nogle afdelinger desværre har den m odsatte e ffe kt og giver store udfordringe r for beboere, afdelings­ bestyrelser, adm inistration og tilsyn. Den komm unale anvisning har også i m ange år (faktisk siden 1 9 4 0 ’erne) bidraget til m angfoldigheden i AAB's afdelinger. G odt vil nogen mene, fordi de t kan tilføje afdelingerne en anden type ressourcer og andre måder at se tingene på. Skidt vil andre mene, fordi tilknytningen til AAB er ringe og m ålet blot bliver at få tag over hoved­ et og ikke at væ lge en bolig form med solidariske p rin c ip ­ per. Uanset, hvordan man ser på det, har den kom m u ­

Den o p rin de lige politiske m ålsæ tning var at skabe gode, sunde b o lig e r til arbejderklassen. AAB hvilede på ideen og realiteterne om arbejderklassens sæ rlige forho ld og udnyttelse på de t private bo ligm arked. G ennem årene er m ålg rup pe n fo r bo ligerne æ n d re t og udvidet, dels som følge af sam fundsudviklingen , dels som følge af lovgiv­ ning og stø tteo rd n inge r inden fo r den alm ene sektor. Det betyder bl.a., at A A B i dag også bygger bo liger specielt m ålrette t unge un de r uddannelse, seniorer over 5 0 år, pensionister og andre m ålgrupper, der kan afgrænses. Det er en ideo log isk diskussion, om man skal fortsæ tte m ed at splitte b e b o e rg ru p p e r op, eller om man skal forsøge at integrere alle. Den store m a n g fo ld ig h e d i boligm assen har uden tvivl væ ret m ed til at skabe den m an g fo ld ig h e d i beboersam ­ m ensæ tningen, vi ser i dag. AA B har u tro lig t mange forskellige ty p e r a fd elinge r og lejligheder. Der er stor fo r­ skel på at bo i lejligheden m ed ud sig t over søerne, den lille lejlighed i Nordvest, den store lejlighed på Østerbro, rækkehusene i H jortekæ r ved Kongens Lyngby eller det, der var de he lt m od e rn e bo liger i T960'erne i Ballerup. Fordi A A B har en boligmasse, der spæ nder så vidt, fra de t nyeste og m e st m od ern e til noget, der bedst kan