ASØrstedsBetydning

84 Renunciation. Denne Betragtningsmaade gjordes gjæl- dende af de to mest ansete Processualister i hin Tid, nemlig af G rønner og G-r o lim an n 1). Men forsaavidt der af den uddroges den Følgeslutning, a t Contumacial- virkningerne ikke burde gjælde imod den Part, som ikke k u n d e renuncere, f. Ex. formedelst manglende Raadig- hed over Sagen, eller ikke m a a t t e renuncere, f. Ex. fordi der handledes om Varetagelsen af Statens, Umyndiges, eller offentlige Stifteisers Anliggender, ud­ taler 0. udtrykkeligt, a t disse Retssætninger ikke kunne antages a t gjælde hos os (S. 520—22), idet han simpelthen fastholder, a t der ingen Hjemmel haves til a t giøre nogen Undtagelse fra de almindelige Regler om Virkningerne af Taushed eller Tilbageholdenhed i de anførte Tilfælde, eller til a t stille Modparten anderledes end ellers, fordi han procederer med det Offentlige eller med Umyndige. Det er derfor i al Fald klart, a t om end Theorien om det fingerede Samtykke eller den fingerede Renunciation maatte have foresvævet ham - jfr. Ordene, a t Parten maa t a a l e , a t hans Taushed u d læ g g e s o. s. v. —, er dette for ham kun en anden Udtryksmaade for, a t Loven ligefrem forbinder de omtalte præclusive Virkninger med Tausheden eller Tilbageholdenheden, og der kan ikke paavises noget Punct, hvor hos ham en practisk Forskjel fremkommer mellem Følgerne af Fiotionstheorien og denne først­ nævnte simplere og mere ligefremme Opfattelse. I ]) Deres Opfattelse dannede Modsætningen til den af M a rt in o. a. forsvarede Mening, at Contumacialvirkningerne vare at betragte som en poena contumaciæ, hvilket m aatte føre til at lade Contumacens Tilregnelighed eller Util­ regnelighed faae Indflydelse ved Følgernes Bestemmelse, jfr. Gönners Handbuch I. S. 138, 437 ff. og Grollmann Theori des gerichtlichen Verfahrens § 78 og § 130.