ASØrstedsBetydning

over i Eunomia 1ste B .; den anden, der behandler „Forholdet mellem Religionen og S taten“, blev i Aaret 1807 oplæst i det skandinaviske Literatur-Selskab og optoges i dettes Skrifter, hvorfra den ligeledes er gaaet over i Eunomia 1ste B .; den tredie omhandler „Forhol­ det mellem Theori og Praxis i Sædelæren“ og blev i Aaret 1811 forelæst i det skandinaviske Literatur- Selskab og indført i dettes Skrifter, hvorfra den ogsaa er optaget i Eunomia 1ste B. I den første af disse Afhandlinger fremstiller 0. sin Op­ fattelse af, hvorledes Eiendomsretten bør begrundes, sam t hvorledes dens Indhold ifølge heraf bør nærmere bestem­ mes og begrændses. Han bekjæmper den ældre Naturrets Begrundelse, hvorefter Eiendomsretten alene udledes af den menneskelige Villies absolute Berettigelse, der kun indskrænkes ved den lige eller bedre Ret, som m aatte tilkomme andres Yillie, en Sætning, hvoraf sluttes, at den, der først tilegner sig en Ting førend nogen anden R, alene paa Grund heraf er bleven Eier, og som saadan kan udøve en uindskrænket Ret over Tingen, og denne Enkeltvilliens Berettigelse betragtes som en i Natur- standen given R et, der følger allerede af Menneskets Existens, og som det derfor kun er Retssamfundets Sag a t sikkre og opretholde. I Modsætning hertil søger 0 . Eiendomsrettens Begrundelse i, at „Samfundets Tarv“ '} Hvad der skulde fordres til slig Tilegnelse, om den blotte Erklæring af Yillien til at bemægtige sig Tingen er nok, eller om det, som Kant mente, endvidere maatte fordres, • a t Occupanten tog tingen i sin Besiddelse, eller om det, som andre mente, endog maatte kræves, at han havde anvendt Arbeide paa den, den saakaldte Formationstheori, derom var der Strid mellem Naturretslæ rerne. 0 . anser alle disse Meninger forsaavidt for lige ugrundede, som han ikke vil tillægge den enkeltes ensidige Yillie en selv­ stændig retstiftende Betydning.