ASØrstedsBetydning

21 udtænkte Foranstaltninger ende i næsten fuldstændig Ophævelse af den enkelte Borgers Frihed, betegner 0. som Anledningen til, a t han vendte sig bort fra den Fichteske Retning. I den korte Udvikling af Retslærens første Grunde, som han meddelte i hiint Skrift S. 75 ff, har han derfor hverken holdt sig til F.’s eller noget andet System, og skjøndt han ikke endnu directe vendte sig imod Fichte med en udtrykkelig Gjendrivelse, lod det nævnte Skrift dog skimte, a t han havde opgivet de Begreber om Ethik og Naturret og disses indbyrdes Forhold, der gik gjennem hans ældre Skrifter. Navnlig frem traadte han fra nu af som en Modstander af den for Fichte og hans Tilhængere eiendommelige Opfat­ telse, a t Retssphæren paa den ene Side og den moralsk­ religiøse Sphære paa den anden Side ere a t betragte som tvende aldeles adskilte, i ingen Forbindelse med hinanden staaende, ved forskiellige Grundprinciper sty ­ rede Verdener, hvorimod han i sit følgende Liv ved enhver Leilighed fremhæver, a t Retsordenen helt igjen- nem maa træde i Forhold til og stø tte sig til Moralen og Religionen, ligesom han opgiver som en Vildfarelse Troen paa, a t Sædelighedens og Rettens hele Indhold ved simpel Anvendelse af Logikens Love kan udledes af et enkelt saakaldet øverste Princip. Som det vig­ tigste Vidnesbyrd om denne hans forandrede Aands­ retning nævner 0. selv tre Afhandlinger, om hvilke han siger, a t de indeholde Grundanskuelser om Rets- og Statsvæsenet, der have havt en betydende, skjøndt sieldent umiddelbart fremtrædende, Indflydelse paa hans hele Virken som Forfatter og som Statstiener. Af disse Afhandlinger angaaer den første „Regieringens Ret til a t ophæve eller forandre Stiftelser, som private Mænd have op rettet“, hvilken Afhandling blev oplæst i Selskabet for Sandhed i Aaret 1801, og er indført i dette Selskabs Skrifter, hvorfra den senere er gaaet