ASØrstedsBetydning
183 ning, a t et fuldkomment Bevis for Tiltaltes Skyld1) aldrig kunde bygges paa Indicier, men a t dertil ud- fordredes egen Bekjendelse eller i Mangel heraf Yidne- bevis, en Anskuelse, som vistnok havde sin Oprindelse fra Const. Carol. Crim. Artikel 22, og som derfra var kommen ind i Doctrinen, gjennem hvilken den atte r var gaaet over i flere af de vigtigste tydske Staters Particularlove2). Imidlertid blev det dog efterhaan- den anerkjendt, skjøndt ikke uden Modsigelse og Strid, a t Beviset for Tiltaltes subjective Skyld (navnlig om der var handlet doløst eller blot culpøst) m aatte kunne føres ved indirecte Bevis eller Bevis ved Følgeslut ninger fra de Gjerningen ledsagende ydre Omstændig heder3), ligesom det ogsaa, især siden S t ü b e l s be- kjendte Skrift „über den Thatbestand des Verbrechens“ (jfr. dettes § 355 ff.), blev anerkjendt, a t Beviset for corpus delicti, navnlig forsaavidt herved bliver Spørgs- maal om Causalsammenhængen mellem en Gjerning og den derved frembragte udvortes Følge, maa kunne *) Derimod betvivledes det ikke, at et Defensionalbevis kunde føres ved Indicier. 2) Den af de Fleste antagne Mening gik ud paa, at Const. Carol. Crim. Art. 22 ikke tillod at domfælde paa Indicier, men kun tillagde disse den Virkning, at den Sigtede kunde underkastes Tortur, jfr. Feuerbach Lehrbuch des peinl. Rechts § 568, Stübel Thatbestand des Verbre chens § 257 o. m. fl. Dog blev der rejst Tvivl om Rigtigheden af denne Forstaaelse og nogle, f. Ex. G-rollmann, vilde i den nævnte Årt. af Const. Carol. Crim. kun se et Forbud mod at dømme uden tilstrækkeligt Be vis, men ikke imod at dømme paa aldeles afgjørende In dicier, jfr. Grundsätze der Criminalrechtswissenschaft § 451b og § 501. 3) Herom udtaler 0. sig ved mange Lejligheder, men som et Hovedsted i denne Henseende kan henvises til Euno- mia 2 B. S. 244 ff.
Made with FlippingBook