ASØrstedsBetydning
11 lang Periode førte en temmelig upaaagtet og alt andet end glimrende Tilværelse, og det er muligt, a t lian selv vilde have opnaaet evropæisk Navnkundighed som Vi denskabsmand i meget høiere Grad, end Tilfældet blev. Men for den danske Retsvidenskab og dens Udvikling var det et Held, a t 0. kom ind paa den practiske Embedsbane og ikke indskrænkedes til Studerekam merets Stilhed og hans egen Tankeverden. Vel havde 0., dersom han var bleven Universitetslærer, efter al Sandsynlighed efterladt os en sammenhængende syste matisk Fremstilling af hele den danske Ret, i al Fald Civilretten, Strafferetten og Processen1), og der kan ingen Tvivl være om, a t et saadant Arbeide fra hans Haand vilde have havt en stor In teresse2); men det er dog vistnok en afgjort Sag, a t netop den Omstæn dighed, a t en ud strak t og paa Erfaringer rig Embeds virksomhed kom til a t frembyde sig for hans frugtbare og gjennemtrængende Granskerblik, har bragt hans eiendommelige Begavelse til a t udvikle sig i den Ret ning, som var den naturligste for den, nemlig den al sidige og dybtgaaende Reflection over de enkelte Rets- spørgsmaal og den kritiske Betragtning af de Almeen- sætninger, som i Theorien opstilles for deres Behand ling. Hans V irtuositet gik mere i Retningen af det Bialectiske og det Kritiske end i Retningen af det Sy stematiske. Derfor faldt det naturligt for ham a t ar beide netop paa den Maade og under deVilkaar, hvor under han kom til det. Om det end derfor i Begyn- ') Af nogle Y ttringer i Fortalen til Supplementet til Nørre- gaarcl (fra Aaret 1804) sees det. at 0. havde samlet Ma- terialier til et saadant Arbeide i det Haab, at han som Universitetetslærer vilde faae Tid og Ledighed til at skrive det. 3) Jfr. A a g e s e n s Bemærkninger i Indledningen til den danske Formueret 101.
Made with FlippingBook