ASØrstedsBetydning

dels har havt åen underordnede Rets Dom for sig:, 0 . fremhæver udtrykkeligt, a t man ikke a f 1, (h 13 kan slu tte ," a t det aldrig bør paalægges den Part, som tabei* i Appelinstantsen, a t betale Procesomkost­ ningerne, naar han i den underordnede Instan ts har Yimclet Sagen i det Hele eller for en Del: han har tvertimod paavist, a t det Modsatte i visse Til­ fælde maa antages og ogsaa er bleven antaget endog førend Ophævelsen a f Frd. 28 Decbr. 1785, f. Ex. naar. en i første In stan ts til Følge tage t Benægtelse af Overrettfn. anses for a t være løgnagtigen frem sa t; men ban mener a t kunne med Føje slutte a f 1. 6. 13, a t det ikke kan være a lm i n d e l i g R e g e l, a t den, der taber i Appelinstantsen, skal betale Processens Omkostninger, hvilket det m aatte være, naar vor Ret virkelig fulgte den Grundsætning, a t Retsspøxgsmaa- lets Tvivlsomhed ikke kunde befrie herfor. Men i For­ bindelse hermed gjør 0. gjældende, a t ikke enhver Tvivl in jure bør være tilstrækkelig til a t foranledige Ophævelse af Procesomkostningerne, men kun en vir­ kelig og alvorlig Tvivl. Andet eller mere kan ikke sluttes af 1. 6. 13, der kun statuerer, a t den, der har hav t den underordnede Rets Mening for sig, ikke skal erstatte Modparten Processens Omkostninger, fordi han faaer den overordnede Rets Mening imod sig. Derfor billiger han ikke den overdrevent store Lemfældig­ hed, hvortil vor Retspraxis er tilbøjelig, idet næsten enhver nok saa ringe Tvivlsgrund in jure anses for tilstrækkelig til a t foranledige Procesomkostningernes Ophævelse. Imod denne ø .s Lære om Procesomkostningerne kan der rnaaske gjøres Indvendinger, og jeg for mit Vedkommende vilde være mest tilbøjelig til i det Ueli a t foretrække de i den ældre Afhandling i Jur. Arch, 13 B. indeholdte Opfattelser, ligesom der og imod