ASØrstedsBetydning

170 forhjælpe den Vindende til Erstatning for de ham paaførte Omkostninger, saa udtalte den det dog ikke som en ubetinget Regel, a t ingen Retsvildfarelse skulde kunne befrie den Tabende for a t ersta tte Mod­ parten Processens Omkostninger, men det overlodes til Domstolene i ethvert enkelt Tilfælde a t afgjøre Spørgsmaalet i Overensstemmelse med de i Landsloven forekommende Regler, der efter den skete Forandring i Frd. 23Decbr. 1735 igjen traad te i fuld Virksomhed“. Det viste sig nu, a t om der end i Begyndelsen, efter a t Frd. 11 August 1819 var udkommet, brugtes en noget større Strænghed i a t paalægge Procesomkost­ ningerne, varede dette dog ikke længe, og den gamle Sædvane, i Reglen a t ophæve Processens Omkostnin­ ger, blev snart igjen herskende. Dette gav 0. Anled­ ning til atte r a t underkaste sin tidligere Lære en Re­ vision, navnlig forsaavidt som han med Weber havde antaget, -at Tvivl i Henseende til Retsspørgsmaalet i Sagen ikke efter almindelige Grundsætninger kunde afgive tilstrækkelig Aarsag til a t ophæve Processens Omkostninger, og dette ivæ rksatte han ved en ny vidtløftig Omarbejdelse af den ældre Afhandling om Procesomkostningerne, der blev optaget i Archiv for Retsvidenskaben 5 D. S. 355—430 (fra Aaret 1828). Her modificerer han væsentlig den tidligere yttrede Mening og gjør tvertimod gjældende, a t Retsvildfarelse ifølge Sagens Natur efter Omstændighederne kan af­ give en Grund til a t ophæve Procesomkostningerne, og navnlig kommer han til det Resultat, a t vor Ret i al Fald hjemler dette i flere Tilfælde, i hvilken Hen­ seende et afgjørende Argument søges i 1. 6. 13, da der af denne Artikel formentlig kan sluttes, a t det ikke er d en a lm i n d e l i g e R e g e l, a t den, der taber Sagen i Appelinstantsen, skal erstatte Modparten Pro­ cessens Omkostninger, naar han i det Hele eller til