ASØrstedsBetydning

158 Et dengang om tvistet Spørgsmaal, nemlig 0111 en Afgjørelsé ved Pa rts Ed kunde vedtages, besvarede 0. allerede bekræftende i en lille Afhandling i Nyt jur. Arch. 1 Bind S. 218 ff., og dens Indhold er i det væsentlige gaaet over i Eunomia1). Den speciellere Fremstilling ordner 0. under tre Afdelinger, nemlig 1) Lovsteder, som paabyde Benæg­ telsesed, hvorfor 1. IL 6 enten aldeles ingen eller dog ingen utvivlsom Hjemmel afgiver, 2) Lovsteder, der gjøre Undtagelse fra Budet i 1. 14. 7, og 3) Lovbud, som tilstede Sagsøgeren eller Excipienten a t be­ kræfte sit Foregivende med Ed, uden a t det først til­ lades Modparten edelig a t befrie sig. Under den første Afdeling, som uden Sammenlig­ ning er den vigtigste og største, behandler han med overordentlig Udførlighed: D. L. 5. 1. 6 og de til denne sig knyttende Spørgsmaal, 5. 14. 46, N. L. 18. 44, saa- vel første som andet Membrum, 5. 14. 48, 49, 50, N. L. 13. 46, 47 og' 48 sam t Beser. 31 Januar 1738 an- gaaende Kjøbmandsbøgers Beviskraft m. v., 6. 13. 5, 6. 6. 15 og 6. 9. 15, de mange Lovbud, der fordre Ed a f den, hvem en ulovlig Handling er overbevist, men som nægter a t have hav t den Kundskab eller Hensigt, hvorpaa Tilregneligheden eller dog Graden i samme beroer, f. Ex. 1. 24. 16, N. L. 5. 3. 25, 6. 8. 3, 6. 10. 3, 6. 11. 3, 6. 11. 6, 6. 11. 8, 6. 14. 12 og 15, 6. 15. 7, 11, 12, 17, N. L. 6. 15. 8, 12, 13, 18, 6. 17. 5 og 14 ignorantiæ af clen, hvem Benægtelseseden ellers skulde værd paalagt, naar han mangler personlig Kundskab 0111 Sagen, da der ingen Grund er til at nægte Bevisføreren den Støtte i Eden, som han kan have efter Forholdets Natur (1. c. S 197). 0 Den modsatte Mening var den almindelige, jfr. Nørregaard § 1830.