ASØrstedsBetydning
og 6. 18. 7 0, dernæst Fid. 14 Mai 1754 § 7 og dertil hørende Spørgsmaal angaaende dens Fortolkning og analogiske Anvendelse (exe. non numeratæ pecuniæ), endelig Frd. 29 Mai 1750 §8, med Hensyn til hvilken bemærkes, a t 0. henregner den der omtalte Ed til Be nægtelsesed. Alle de Spørgsmaal, hvortil de nævnte Lovbud give Anledning, forsaavidt angaaer Parts Ed, undersøges og besvares ikke blot udførligt og udtøm mende, men med en saadan Klarhed og Skarpsindig hed, a t de maa siges a t være bragte i alt væsentligt til endelig Afslutning. Det har i den lange Periode, som er hengaaet siden heromtalte Afhandling blev skreven, vist sig, a t der for Ø.s Efterfølgere ikke har været synderligt andet a t gjøre end, tildels i afkortet Form, a t sammenstille paa en anden Maade eller i en anden Orden, hvad der allerede af ham er givet. I den anden Afdeling, som er meget kort, nævner 0. en Mangfoldighed af Lovbud, i hvilke Sigtelsesed ikke, saaledes som man efter 1. 14. 7 skulde vente, fordres, naar Modparten har undslaaet sig ved a t af lægge Benægtelseseden; men med Hensyn til en Del af disse oplyser han, a t den nævnte Omstændighed kan forklares derved, a t Sagsøgeren ingen personlig Kundskab har om det, hvorpaa det kommer an, da det er et subjectivt Moment hos Gjerningsmanden, medens det paa den anden Side maa erkjendes, a t der blandt de nævnte Lovsteder ogsaa er en Del, i hvilke ingen særdeles Grund kan angives til, a t den subsidiære Sigtelsesed er opgivet. Paa den anden Side erindrer han om, a t der er adskillige Lovbud og der 9 I Forbindelse med disse omtaler 0. flere Tilfælde af Be nægtelsesed, som han dog selv erkjender ioi snaieie at være A rter af juramentum calumniæ, f. Ex. N. L. 5. 3. 7, D. L. 1. 13. 27, N L. 28, Frd. 4 Marts 1690.
Made with FlippingBook