ASØrstedsBetydning

151 der var forskjellig fra den da almindelige1). Senere fik han Leilighed til a t y ttre sig angaaende forskjellige andre Puncter i denne Materie. Saaledes behandlede han i Nyt jur. Arch. 1 B. S. 213 (fra Aaret 1810) det Spørgsmaal, om Ed af Parterne kan vedtages, og paa flere andre Steder, f. Ex. i Supplementet til Nørre- gaard, har han leilighedsvis ud talt sig om Fortolk­ ningen af herhen hørende Lovbud. Men hans Ho­ vedarbejde om denne Gjenstand, hvori de ældre Undersøgelser ere optagne og forøgede, er den oven­ nævnte Afhandling i Eunomia 1 Bind, der sikkert er noget af det fortrinligste, han har skrevet. Den er et Sidestykke til Afhandlingen i Eunomia 4 Bind om Vidnebeviset og behandler, ligesom den, Gjenstanden baade under stadigt Hensyn til vor egen Lovgivning og Praxis, og med idelige Sideblik til fremmede Lovgiv­ ninger og Skrifter sam t Undersøgelser af mere philo- sophisk Natur. Men det tø r paastaaes, a t medens der, tildels paa Grund af Æmnets Natur, er flere ikke uvigtige Spørgsmaal i Vidnematerien, som ikke kunne siges a t være bragte til en utvivlsom Løsning af ham, er der neppe et eneste Punct af nogen Betydning i Læren om Pa rts Ed, hvor hans Behandling ikke er udtømmende og afgjørende, saaledes a t der intet har været a t berigtige eller tilføje af hans Efterfølgere i Literaturen. Efter en Indledning, hvori det almindelige Spørgs­ maal drøftes, om det fra et legislativt Synspunct P Hovedindholdet af denne Forelæsning er gjengivet i en lille Afhandling i Jur. Maanedstid. for 1803 2 H. S. 372 ff., hvormed kan sammenholdes, hvad af ■&. er bemærket i Af m it Livs og min Tids Historie 1 B. S. 37—38. End­ videre kan her erindres Jur. Arch. 4B. S. 98 og / B. S. 199.