ASØrstedsBetydning

„affil man ti incumbit probatioi£, o; den, der opstiller en affii mativ Paastand, maa bevise den, hvorimod den, der kun fremfører en negativ Paastand, ikke kan have Bevisbyrden. Efter hin Tids Betragtsningsmaade begrun­ dedes denne Regel ikke ved en Henvisning til, a t den virke­ lige Retfærdighed var bedst tjent med den, eller at Parternes Mellemværende ordnedes billigst og retfær- digst paa denne Maade, men — ved Siden af nogle Citatei af Romerrettens Kilder — søgtes og gaves der en logisk Begrundelse, gjennem hvilken man vilde naae til, a t Beviisbyrden ikke uden Selvmodsigelse kunde fordeles anderledes. Dertil kom man ved den bekjendte Paastand om, a t et non-factum ikke kan bevises, idetmindste ikke directe, hvoraf man da sluttede, a t det med Nødvendighed maatte antages, a t Beviset skulde føres af den, der affirmerede, da det som Regel vilde være en logisk Uting a t fordre Bevis af den, der negerede. Uholdbarheden af denne Theori, der hos os opstilles af Ø.’s nærmeste Forgjænger i Æmnets Be­ handling Nørregaard §§ 1769 og 1770, men som den­ gang allerede var almindelig forkastet i Tyskland, paa­ vises nærmere, idet der dels gjøres opmærksom paa, a t et non-factum, forudsat a t Spørgsmaalet derom be- grændses til en bestemt Tid og et bestemt Sted, lader sig bevise ligesaavel som et factum, og lader sig bevise ikke blot indirecte, f. Ex. naar det godtgjøres, a t en Person ikke har været paa et Sted, derved a t det oplyses, a t han til samme Tid har været et andet Sted, men ogsaa directe, idet Vidner, naar Spørgs­ maalet er om en bestemt Begivenhed, ligesaa godt kunne forklare, hvad der ikke foregik, som, hvad der foregik, dels paavises, hvorledes det angivne Princip i Virkeligheden intet oplyser, fordi en og samme Sæt­ ning efter Behag kan gives en bekræftende eller be­ nægtende Form, uden a t en saadan Vilkaarlighed A. S. Ørsteds Betydning. 8 113