ASØrstedsBetydning

1 0 8

som in te t“, og selv efter a t denne Bevismaades Til­ strækkelighed fik udtrykkelig Anerkjendelse ved Fr. 8 Sept. 1841, fremhæver 0., a t Anvendelsen vedblev a t være meget indskrænket. 0 Ogsaa paa det andet Punct i denne Undersøgelse om Forholdet mellem Dommerens Selvvirksomhed og Parternes Procedure ved Afgiørelsen af de enkelte Retstilfælde, har 0. tilvejebragt Klarhed, hvor forhen herskede Dunkelhed og Misforstaaelse, idet han har eftervist, a t selv naar alle factiske Oplysninger ere tilvejebragte, og Dommeren har bestem t disses Bevis­ kra ft, eller selv om den factiske Sammenhæng er in confesso, bliver endnu en anden Operation nødvendig, nemlig a t reducere det oplyste Factum til det Rets­ begreb, hvormed Loven byder, a t en vis Virkning skal forbindes, jfr. Eunomia 1 B. S. 76—78, hvormed kan sammenholdes Nyt jur. Arch. 10 B. S. 61 ff. Denne Operation — siger han — plejer man a t over­ ses, foradsættende, a t Loven ligefrem og ved en sim­ pel logisk Subsumtion skal kunne anvendes paa Fac­ tum, saaledes som dette ved Vidners Udsigende eller Partens Tilstaaelse oplyses. Men denne Forudsætning vil ved nærmere Overvejelse vise sig a t være aldeles urigtig.. Lovene kunne ikke opregne og beskrive alle de enkelte Faeta, hvorpaa de skulle anvendes, saa- leåes som disse umiddelbart vise sig for Sandsean- skuelsen, men de kunne blot angive det, en Klasse af Handlinger med Hensyn til deres Forhold til Retsbegrebet have tilfælles, den juridiske Charakter, der udmærker saadanne .Facfa, og disse kunne ikke ved simpel logisk Safaramtiøn, men kun ved en fri Reflection henføres linder det legale Begreb. Som Exempler herpaa an- D Af mit liv s og min Tids Hist. 1 B. S. 143 ■ - 44.