ASØrstedsBetydning
107 minelle Sager, og ikke blot med Hensyn til de sub jective Momenter eller Biomstændighederne ved Hand lingen, men med Hensyn til selve det udvortes Hoved- factum 1). Denne hans Anskuelse kom til Udtryk i et Par Hof- og Stadsretsdomme fra Aarene 1807 og 1808, den ene tillige stadfæstet af Højesteret, i hvis Afsi gelse han deltog, og af hvilke han formodentlig var den egentlige Concipient, jfr. Arch. f. Retsv. 8 D. S. 418 og 4 D. S. 158 og 487. Men skjøndt Ingen op- traad te mod disse 0 / Anskuelser, varede det alligevel længe, inden nogen anden Fo rfatter2) her tillands ud ta lte sig for ovenanførte Lære, og „skjøndt man fik nogle enkelte Exempler paa, a t vore Domstole ikke aldeles indskrænkede sig til de udtrykkelig lovhjem lede Beviser, sees det dog af adskillige indtrufne Til fælde, a t de vare saa ængstelige i a t gaae udenfor disse, at Indiciebevisets Anerkjendelse savnede fuld practisk Betydning.“ Endnu i 1836 klagede den ene af Stæn derforsamlingerne over, a t „man, om man end ei al deles nægter det almindelige Indiciebevises Gyldighed, dog saa sjældent ved Retterne tillægger det fuld Virk ning, a t dets Anvendelighed er a t regne for saa godt 0 Yderligere Bemærkninger herom meddeler 0. i en Kritik over en Afhandling af Kleinschrod om Indiciebeviset i Straffesager, jfr. Jur. Tidskr. 14 B. 2 H. S. 64 ff. Smig. hermed Nyt jur. Arch. 10 B. S. 80 ff. 2) Bang og Larsen i Procesmaaden § 120 (fraAar 1839) mene, at Christian Y.s Lov selv ikke anseer Indicier som tilstræk keligt Bevis for Tiltaltes Skyld, men antage, at dette først skete ved den senere Retsudvikling, og navnlig som en Følge af, at Benægtelsesed ikke længere blev anvendt i criminelle Sager, hvorfor de ansee Fr. 30 December 1770 § 10 for et Hovedargument i denne Materie. Den histo riske Urigtighed af hele den Opfattelse er paavist i min ordinaire civile Procesmaade 3 Udg. S. 656 ff.
Made with FlippingBook