ASØrstedsBetydning

9 7

Parter omprocederede Gjenstand eller dog paa Del i den, ikke kan udelukkes fra a t forfølge sin Ret ved Søgs- maal mod en af Parterne, fordi der er begyndt Proces mellem denne og andre, men a t heraf ikke følger, a t dette kan ske ved a t indtrsede i den mellem de op­ rindelige Parter verserende Sag mod deres Villie. Bang, hvis hele Fremstilling af denne Materie i Pro' cesm. § 143 ff. iøvrigt kun er en udførligere Gjenta- gelse af Ørsteds, har Følelsen af, a t der maa gives en an­ den Begrundelse af Trediemands Ret til a t intervenere mod de oprindelige Parters Villie, en Ret, som han dog ikke tænker paa a t drage i Tvivl; men hans Be­ grundelse er utilstrækkelig og slaaer over i en vag Raisonneren de lege ferenda, der ender i en saadan Argumentation som den, a t „det er det sidste Øiemed med Anordningen af de processuale Former, at den virkelige Sandhed ved dem kan bringes for Dagen, og det er da i og for sig sandsynligere, a t det vil kunne ske, naar de gjensidige Fordringer med Hensyn til en og sannne Retsgjenstand, den være nu Gjenstand for en obligatorisk eller en reel Ret, og de Indsigelser, som Sagvolderen har mod begge de Krav, der nu søges giorte giældende, blive samlede procederede og paadømte under en Sag“. Det er indlysende, a t dersom den Maade a t raisonnere paa skal gjælde, kan enhver Proces- sualist med sin formentlig højere legislative Indsigt bryde ind i den positive Ret paa alle Puncter, hvor ikke en ligefrem Lovordning træder ham i Møde, og Vejen er aabnet for den vilkaarligste Omtumlen med et Processystem, der som vort kun for en ringe Del er fastslaaet ved skrevne Retsregler. Først Schwei- gaard har i „den norske Proces“ § 75 set det Rette, nemlig a t der, i Mangel af positiv Hjemmel herfor, ikke i vor Procesmaade kan tillægges Trediemand no­ gen Ret til a t intervenere, naar de oprindelige Parter A. S. ørsteds Betydning. 7