ASØrstedsBetydning

stændig Paastand nedlægges (om den end kan lyde ens med den oprindelige Parts). Hvad der nærmest kan udsættes paa 0 / Behand­ ling af Ærnnet, er, a t han ikke skænker det Spørgs- maal en Undersøgelse, om principal (eller blandet) In­ tervention kan finde Sted, naar de oprindelige Parter (enten begge eller den ene af dem) modsætte sig det. Han forudsætter som givet, a t saadan Intervention maa tilstedes, naar den Intervenerendes Paastand virkelig har samme Gjenstand som den begyndte Pro­ ces mellem de oprindelige Parter, idet han anseer det for afgjørende herfor, a t „den principale Intervenient forfølger en selvstændig Ret, som ikke kan betages ham eller lide nogen Indskrænkning formedelst den forhen uden hans Medvirkning eller Forevidende iværk­ sa tte Procedure“ (1. c. S. 13), hvorfor han finder det utvivlsomt, a t han maa kunne træde ind i Sagen, uden Hensyn til, hvorvidt den mellem de oprindelige Parter alt er fremmet, og a t han ikke kan bindes ved nogen af disses Yedgaaelser, Renunciationer eller Forsømmelser. Den eneste Grændse i saa Henseende, som han fastholder, er, a t Interventionssøgsmaalet maa angaae samme Gjen­ stand som Hovedsøgsmaalet. „Dersom Intervenienten vilde udvide sin Paastand uden for dettes (Hovedsøgs- maalets) Grændser, vilde der med Føie kunne protesteres imod, a t Sagen blev opholdt og vidtløftiggiort, forme­ delst en saadan, i det mindste den ene af Parterne uvedkommende Punct. Dette samme giælder og, dersom en af Parterne skulde finde for godt, mod In­ tervenienten a t fremføre et Søgsmaal, hvis Paakjen- delse ikke var fornøden til Hovedsøgsmaalets Afgjø- relse“ (1. c. S. 19). Det er her undgaaet ø .’s Opmærksomhed, a t det vel er en ubestridelig Sandhed, a t en Person, som mener a t have Krav paa den mellem de oprindelige