591988913

Fædre; men I bøiede ikke Eders Øre og adløde mig ikke. — Efterdi Jonadabs, Recbabs Søns Børn havde boldt deres Faders Bud, som ban bod dem, men dette Folk adløde mig ikke. — Derfor sagde Herren, Zebaots Gud, Israels Gud saaledes: Se, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggerne i Jerusalem al den Ulykke, som jeg har talet imod, fordi jeg talede til dem og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke. — Men til de Rechabiters Hus sagde Jeremias: Saa sagde den Herre Zebaotb, Israels Gud: Fordi at I adløde Jona­ dabs, Eders Faders Bud, og boldt alle lians Bud, og gjorde efter alt det som ban bød Eder: Derfor sagde den Herre Zebaotb, Israels Gud, saaledes: Der skal ikke fattes Jonadabs, Recbabs Søn, en Mand, som skal staa for mit Ansigt, alle Dage«. — Studer med Opmærksomhed dette mærkværdige Folks Historie, som for sin Troskabs Skyld blev saa udmærket af Kon­ gernes Konge. — Endskjøndt Rechabitterne boede blandt Israeliterne, tilhørte de ikke nogen af deres Slægter. De vare et særskilt Folk, men Jehova-Dyrkelsen høiligcn hengivne. Jonadab, Rechabs Søn, var en Mand, som var meget nidkjær for det Rette, og hjalp Kongen at uddrive en stor Ulykke af Landet. — Han gav sine Børn denne Afholdsregel: »I skal ingen Vin drikke, hverken I eller Eders Sønner til evig Tid.« Og deres Trobedsløfte til denne Forskrift gjaldt for al Fremtid. —Næsten tre Aartusinder ere benrundne, siden de indgik i delte Forbund. Ægypten, Babylon og Jerusalems Giands bar bortblegnet. — Store og mægtige Nationer har gaael til Grunde. Men endnu lever dette enkelte Folk i sine Fædres Land, og endnu i Dag er de tro sit gamle Forbund. Her har I hørt et værdigt Exempel paa Tro­ fasthed, som I burde efterfølge; og I skulle dernæst ihukomme, at Himlen aldrig undlader med særskilte Udmærkelser at belønne alle dem, som er ubrødelig trofaste mod denne Sag. —Marskalk; I vil nu ledsage Kandidaterne til Distrikts-Teraplaren. * * * Sang ......... * M. Vore Venner ere komne her til Eder for al modtage de sidste Lærdomme i denne Grad. DT. (efter at have meddelt hvorledes at ind­ træde): De Farver, som betegner denne Grad og Tempelgraden, ere Hvide, Blaa og Purpur­ røde. — Billedsproget af den Hvide betegner Renhed, den Blaa Redelighed og den Purpur­

røde pryder de Fornemste — ikke i Anseelse og Magt, men i nyttigt Arbejde. — For vort Lands Skyld — ak, saa indviklet i Drukken­ skabens Baand; saa belt anderledes, end hvad det kunde have været, om ikke Berusnings- midlernes onde Aand havde nedtraadt dets smilende Rosenhaver, og ubarmhjærligt herjel iblandt dets mest fremtrædende Genier og æd­ leste Mænd. Ja, for vort Lands Skyld vil vi bære vore tredobbelte Farver af Tro, Haab og Kjærlighed i Seirstog, indtil hvert Klageskrig, som udraabes af Drukkenskabens ulykkeligste Slaver, bliver ombyttet med frydefuldc Sange. Hvorsomhelst disse Farver møder Eders Øine erindre Eder eders Løfte. —Verden priser den Mand, som er tro i det, som bliver ham an- betroet, indtil Døden kalder barn bort, men brændemærker den falske og troløse med evig Vanære. Bedragere have med en eneste Hand­ ling fordunklet Mindet om et forøvrigt ærefuldt Liv; og Hykleri er altid under Himlens For­ bandelse. Men om vi ere fuldt oprigtige imod os selv i vore Grundsætninger og aldrig give Uretfærdigheden Medhold, men leve og dø for Retfærdigheden, da skal vi igjennem vort selv­ opofrende Exempel paa virkelig Høisindethed igjenkjøbe til Menneskeheden dets gode Navn! Ligesom de hellige Martyrer, som uforskræk- kede vare trofaste indtil Enden, saa skal I, saa skal jeg staa urokkelig fast ved vore Grund­ sætninger, og alle skulle Vi være tro imod os selv, indtil at hverken vi eller Tiden mere er til. —Alle tilstedeværende vil tilsammen med Kandidaterne danne vor Ring. tø DI), (denne eller en uformuleret Bøn i Jesu Navn): Barmhjertige Fader! almægtige Konge og Hersker! Vi takke Dig for denne Stund, for hvad vi er, for hvad vi med din Hjælp har besluttet os at blive for hele vort Liv. Se i Naade ned til os, velsign vore Venner og vort sammenknyttede Forbund. Giv, at vi alle maa blive mere trofaste og ufortrødne og at vore Hjerter maa blive fyldte af høiere og ædlere Forsætter, saa at vi maa kunne nyde din Vel­ signelse for evigt og dig skal tilhøre Pris og Ære nu og i al Evighed, formedelst Jesum Christum vor Herre. Amen. Mødets Afslutning. DT. Paa andre Steder i Livet har vi Pligter at opfylde, og disse paakalder nu vor Opmærk­ somhed. Paa dem rette vi nu vore Kræfter; men, lad os ei iblandt Omsorger og Bekym