591988913

Menneskets Sjælsevner? Hvilken Magt er der ikke nedlagt i det til at forfremme Lykke inden sin Omgangskreds? Dets Fortjeneste inden sin Familiekreds i Egenskab af Søn, Broder, Mage og Fader, Nabo og Ven er det herligste, som velsignes paa Jorden. Den, som er tro i sin Pligt imod sin sociale og aande- lige Natur, den som er tro i sin Pligt imod sig selv, fører el høisindet Liv og skal dø med Ære. — Skulde da en Forbindelse, som giver os saa god en Udsigt til at vinde alt dette, ei strengt overholdes og opmane os til kraftigere at arbeide for vore Medmenneskers Velfærd? —Men skulde nu Fienden, imod hvem vi søger at bevæbne Eder, alligevel engang faa Over- haand, da bliver alle disse af Gud forlenede Gaver misbrugte, og Mennesket synker ned til del samme Standpunkt som det umælende Dyr eller forvandles til en vredagtig, ond Aand! De dygtigste Mænd, saavel i dette Land som i andre Lande, ligger denne Aften i en Drankers Grav, afskaaren midt i sin blomstrende Mands­ alder af en Erkefiende, mod hvilken vi fører denne livslange Krig. Men Løftet gjældcr Eder og alle dem, som bliver trofaste indtil Enden. —Marskalk, I vil nu føre vore Venner til Dl), for videre Raad. * * * Sang . . . . s!: M. DI).! Disse Brødre og Søstre ønsker at lære mere om sin Pligt. Dl). Den Hellige Bog taler om en Himmel saavelsom om en Jord, om Menneskets sæde­ lige saavelsom dels aandelige og fysiske Natur. Kommer ihu, hvad I har hørt, og forglemmer ikke, hvad I skulle faa at høre, paa det at Eders Hjerter maa blive end mere styrkede i dette gode Arbeide: »Da skede Herrens Ord til Jeremias og sagde: Delte siger Herren Zebaoth, Israels Gud: Gak bort og sig til dem i Juda og Indbyggerne i Jerusalem: Mon I ikke vil annamme Tugt til at adlyde mine Ord? siger Herren. — Jonadabs, Reehabs Søns Ord holdtes, som bød sine Børn at ikke drikke Vin, og de drak ikke Vin indtil denne Dag, fordi de adlød deres Faders Bud; og jeg, jeg har talet til Eder tidelig og idelig, og I adlød mig ikke. — Og jeg sendte til Eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender Eder hver fra sin onde Vei og bedrer Eders Idrætter, vandrer ikke efter andre Guder, at tjene dem, og boer saa i Landet, som jeg har givet Eder og Eders

Pligter og Skyldigheder, og Alkohol er altid en Fiende af Menneskets Velbefindende. Gjør Ret! og frygt Ingen. —J sand Overbevisning om Eders ædle Værd som Menneske er det Eders Pligt i alle Eders Foretagender uforsagt at træde frem og træde Fienden under Eders Fødder. Nyder Livet frit for alle slaviske Begjær! Nyder Frugter og Blommer, ja hver en Gave, som er os givet af et vist Forsyn, og Sundheden skal blive Eder tildel igjennem alle kommende Aar. — Maatte denne skjønne Ver­ den, med sine høie Bjerge og smilende Dale, med sit Solskin og sine Storme, med sine Her­ ligheder og Elendigheder, tjene til eders Op­ m un tring under Eders Sejers Bane igjennem Fristelsernes Farer, som Herrer over Eder selv. I)T. Marskalk! I vil nu præsentere Kandi­ daterne for VDT. M. FDT. har givet vore Venner sine gode Raad i saa Henseende til deres legemlige Vel­ befindende Findes der ikke høiere Fordringer end disse? VDT. Nei, ikke højere; thi Guds Love ere uforanderlig de samme, og Vennerne vil nok forstaa, om de ikke allerede har fattet det, at det sjælelige Liv hos et Menneske ikke kan være sundt, om Legemet er nedbrudt og syagt. Menneskets Natur er af saavel aandelig og social som rent fysisk Beskaffenhed. Med sine naturlige Gaver og med sin Forinaaelse til at tilegne sig Dannelse og paa Tankens Omraade muliggjøre ethvert Foretagende, og i Besiddelse af sine arvede og forædlede og sociale og aande- lige Egenskabers fulde Brug er Mennesket, som er saa rigeligen udstyret af den Almægtige, et underbart Guds udtrykte Billede. Mennesket er jo istand til at udrette Storværk paa de videnskabelige Forskningers og paa de aande- lige Bedrifters Omraade! Menneskets rige Aand fører prægtige Skibe i Triumf over Havets bjerghøie Bølger. Jernbanerne omspænder Verden. Som en Følge af Menneskets ophøiede Aandsevner ligger Elektriciteten paa Havets Bund og muliggjør Samtaler imellem adskildte Verdensdele. Mennesket har bøiet alle Ele­ menter under sin Spire. Med sin Pen bestemmer det Nationers Skjælme. Med et Ord rører det Hjerter og Sind hos Jordens utallige Millioner. Dets Øine kan maalc de mest afsides liggende Verdener. Dets musikalske Øre kan forlyste sig ved Verdens Sammenstemmighed. Dets llaaml trembringer med sin Pensel eller Meisel de mest guddommelige Afbildninger! Hvem kan bestemme Graendsen for Udviklingen af