591975641

KØBENHAVNS r A dhusbibuothc (M a a , t f 4 /6 3

<7*

n— fi

S o m m e r b i l l e d e r

L o m i n e f o r m a l .

H V E e c L T e x t a ± T - a r

Udsivet nf G. Paul i's Ku nstans ta / 1.

Kj øbenhavn . I Kommission hos M. Nordentoft. Trykt lios Nielsen & Lydiche.

I n d h o l d .

Billeder: Side

Sido

Moltkes Palæ og Concert- p a læ e t..........................37 Amagertorv.................... 38 Kjøbmagorgado ................39 Frimurerlogen..................40 Blindeinstitutet............... 41 Tivolis Basar.................... 42 Tivolis Koncertsal . . . . 43 Fregatten „St. Georg" . 44 National............................ 45 Cirkus...............................46 Frihedsstøtten..................47 Frederiksberg Slot . . . . 48 Frederik YI’s Statue . . 49 Apistemplet.................... 50 Gyldenlund....................... 55 Charlottenlund Slot . . . 56 Bellevue............................57 Klampenborg Badean­ stalt ...............................58 Klampenborg Koncertsal 59 Kirsten Pils Kilde . . . . 60 Eremitagen.......................61 Skodsborg set fra Søen. 61 Skodsborg nye Badehotel 62 Sorgenfri S lo t..................63 Ørholm ............................ 61 Bernstorff Slot..................65 Frederiksborg Slotskirke 66 Frederiksborg Slot, set fra Søen ....................... 67 Frederiksb. Slots gamle Taarn............................ 67 Fredensborg Slot...........69 Kronborg Slotsgaard. . . 70 Kronborg..........................71 Hamiets Grav..................71 Marionlyst Badehotel . . 72

IvorHvitfeldtsMonument 5 Langelinje med Pavillon 6 Parti fra Kvæsthusbroen 7 Rosenborg ....................... 9 Parti af Rosenborg Have 10 Amalienborg.................... 12 Frue Kirkes Indre . . . . IB Frue Kirkes Portal . . . 14 Holmens K irke............... 15 Helligaandskirken . . . . 16 Frelsers K irk e ............... 17 Marmorkirken.................. 18 Petri K irk e .................... 19 St. Ansgars Kirke . . . . 20 Den russiske Kirke . . . 21 Den engelske Kirke . . . 22 Synagogen....................... 23 Thorvaldsens Museum . 24 Thorvaldsens Grav. . . . 25 Universitetet.................. 26 Zoologisk Museum . . . . 26 Kjøbenh. Observatorium 27 Det nye Kunstmuseum . 28 Den nye polytekniske Læreanstalt ! ............... 28 Ørstedsparkon..................29 H. C. Ørsteds Monument 30 Dronning Louises Bro . . 31 Det kgl. Theater...........32 Børsen . . ........................33 Yed Stranden, set fra Børsen..........................34 Frederik VIPs Statue . . 34 Nationalbanken............... 35 Prindsens Palæ, set fra Marmorbroen............... 35 Hotel d'Angleterre . . . . 36 Hotel Kongen af Danm. 37

Text:

Side Hotel d’Angleterre....... 36 Hotel Kongen af Dan­ mark ................. 37 Amagertorv................... 38 Kjøbmagergade...............39 Frimurerlogen................ 40 Blindeinstitutet............ 40 Tivoli, National og Cirkus 41 Frihedsstøtten................ 47 Frederiksberg Have----48 Nordsjælland.................. 51 Charlottenlund.............. 55 Bellevue ogKlampenborg 57 Eremitagen................... (50 Skodsborg....................... 61 Sorgenfri......................... 63 Ørholm.......................... 64 Bernstorff....................... 65 Frederiksborg................ 65 Fredensborg................... 68 Helsingør......................... 70 Kronborg....................... 71 Marienlyst..................... 72

Sido Kjøbenhavn...................... 5 Rosenborg ....................... 9 Amalienborg................... 11 Kjøbenhavnske Kirker.. 12 Frue Kirke....................... IB Holmens Kirke............... 15 Helligaandskirken......... 15 Frelsers K irke............... 10 Marmorkirken................. 18 Petri K irke..................... 19 St. Ansgars Kirke......... 20 Den russiske K irke----21 Den engelske Kirke----22 Synagogen...................... 22 Thorvaldsens Museum.. 29 Universitetet................... 25 Zoologisk Museum....... 27 Kjøbenh. Observatorium 27 Ørstedsparken................. 29 Dronning Louises Bro .. 31 Dot kgl. Theater........... 32 Børsen............................. 33 Nationalbanken............... 34

Iver Ilvitfeldts Monument. Kjøbenhavn.

A lle lystrejsende Danskeres, Nordmænds og Svenskeres Turisthovedstad hedder Kjøbenhavn. Det er en i alle Maader udmærket By, der har valgt sin Beliggenhed paa øen Sjælland, midt imellem de tre nordiske Riger, netop for at kunne tjene dem alle tre som fælles Turistcentrum. Saa vel fra Jylland som fra Norge og Skaane kan man komme ad Søvejen dertil. Alle Rejsende, som over Rheden og forbi Langelinje komme til Kjø­ benhavn, erkjende, at Byen tager sig ud til sin Fordel, naar den ses fra den Side. Efter at man 1*

under Indsejlingen liar gjort Bekendtskab med Øresundskysten, tager man Kjøbenhavn som en efter Omstændighederne ret tilfredsstillende Afslut­ ning paa Sejladsen. Hver enkelt Dampskibsrute finder i Havnen sin beskikkede Plads. De Linjer, der befares hyp­ pigst, komme Kjøbenhavns Hjærte nærmest, øre- sundsdamperne, der komme fra den danske Kyst og Skaane, har Plads i Havnegade, kun nogle

Lanyolinio mod Pavlljon. Minutters Vej fra Kongens Nytorv. Fra Havne­ gade og videre mod Nord svarer Rækkefølgen ved Bulværkerne saa omtrent til Rækkevidden af Skibenes Farter, idet Afstandene øges, jo længer man kom­ mer mod Nord. Ret ud for St. Annæ Plads ligge Aarhusdamperne, og til Siderne ved Kvæsthus- broen holde de øvrige Provinsdampere t i l , saa godt Pladsen rækker. Kristianiadamperne har deres Plads yderst ude ved den forlængede Mole,

og ved Toldboden, længere mod Nord, træffer man Østersødamperne samt forskjellige andre, løsere Forbindelser, der kun tage Kjøbenhavn med som en Station paa deres Vej.

Med Jernbanen komme de Hejsende næsten lige saa nær til Byens Centrum, som om de kom

Parti fra Kvæsthusbroen.

med de mest begunstigede Dampere. Ligesom alle Sydeuropas Landeveje i Oldtiden førte til Rom, føre alle Nordeuropas Jærnveje i Nutiden til Kjøben­ havn, og man har ikke fraveget det klassiske For­ billede mere end nødvendigt er, idet man ikke har gjort Adgangen alt for let. Togene, som bringe de Rejsende, bevare en besindig Langsomhed i al deres Færden, ikke mindst, naar de naa frem i Nær­ heden af den kjøbenhavnske Banegaards Terræn,

og der er tillige sørget for, at det ikke falder de Rejsende alt for let at slippe bort igjen; de maa se sig vel for, inden de finde Rede mellem de Tog, der betegnes som det vestsjællandske, det nordvest­ sjællandske, det sydøstsjællandske og hvad det ellers kan være. Flere af dem betyde et og det samme, i alt Fald til Roskilde, men andre betyde noget højst forskjelligt. Den nordsjællandske Bane har faaet sin egen Banegaard. Ogsaa Klamponborgbancn har sin egen Station. Man kan kjende de to særlige Stationer fra hinanden derpaa, at Nordbanestationen er den af dem, der ligger længst mod Syd. * * * Medens Dampskibe og Jærnbaner besørge Tra- fiken udadtil, staa Drosker og Sporvogne til Raadig- hed i selve Byen og dens Forstæder. Til daglig Brug er der nok baade af Drosker og Sporvogne, men paa Helligdage i Sommertiden kan det jævnlig knibe med begge Dele. Droskernes Holdepladser er saa talrige, at man ikke kan undgaa at finde dem, idet man færdes paa Gaderne. Sporvognene har enkelte Knudepunkter, hvorfra der gaar Linjer ud til forskjellige Sider. Som saadanne Knudepunkter kan fremhæves Kon­ gens Nytorv, Tivoli, Frederiksberg Runddel, Øster­ bros Triangel og Sølvgadens Torv.

Rosenborg. Baade vod sin Ældo, sin Højde og sin Ansoolso ind­ tager Rosenborg en fremragende Plads blandt Kjøben­ havns Sevamdigheder. Siden Christian IV i Aarone efter 1606 byggode det mægtigo Slot med dets liro Taarno, har Kjøbenhavn skiftet Udseende og er bioven ombygget mange Gange, men Rosenborg ligger vedblivende som on Herreborg, der holder Borgerhusene paa Afstand. Ganske vist har flade, kjedelige Gadelinjer trængt sig ind paa den omlig­ gende Haves Terræn fra to Sider, og en stor, styg Ka­ serne har vist sig nærgaaende fra en tredje, men alligo- vel ser det ud, som om Rosenborg kan hævde sin Plads gjennem Tiderne til Trods for Omgivelserne.

Rosenborg øver Tiltrækning ikke mindre ved sit Indre end ved sit Ydre, i det der hor rummes et af Verdens interessanteste og mærkeligste Museer. De danske Kongers kronologiske Samling, der lier grundlagdes i 1858 efter Plan af Kammerherre Worsaae, virker fængslende og imponerende paa alle, saa at det endog kan falde Kjøbenhavnerne ind at gaa op og se den, selv om de ikke har Provinsbeboere at vise om, og bedre Vidnesbyrd om ot Museums Popularitet kan jo ikke tænkes end det, at Byens egne Beboero gaa hen for at so det.

Parti af Rosenborg Have.

Rosenborg Have er om muligt endnu mere populær ond Slottet. Do førsto Udflugter, en nyfødt Kjøbenhavnor eller Kjøbeliavnerinde foretager sig, saa snart on af do til Fortovsret hjemlede Ekvipager er anskaffet, gaa til

„Kongens Have", hvor de uskyldige Smaa strax faa Lejlighed til at anstille Betragtninger over det Dybsindige i den bekjendte Strofe i „Soldaterløjer" om, at det er Soldatens Talen med sin Pige, der giver ham Modet til at slaas. Og ethvert Barn lærer snart, at de dansko Soldater, og da særlig Gardisterne, maa være meget tapre; thi de tale her meget med deres Piger. Det er navnlig i Middags- og Eftermiddagstimer, at Børn, Barnepiger og Soldater holde til i Haven; men don or ogsaa et Tilflugtssted for Alderdom og Svæk­ kelse, ligesom den er det for Ungdom og Tapporhod. I Morgentimerno giver Haven Kur for Brøndgjæster, der vod at drikke bittert Vand gjøro Bod for de Middags- synder, som de i Vinterens Løb har begaaet. Roson- borg Brøndvand har velgjøronde Virkninger i floro Hen­ seender og da navnlig den, at det giver sine Aktieliavero ot Par Hundrede Procent i Udbytte. I den rigtige Brønd- tid er der Hornmusik i Havon om Morgenen og Nat- torgaletriller om Aftenen. Men de sidste høres kun i saadanne Aar, hvor de i Haven fredede, gamle Katte er blovno saa stivbenede, at de ikke kan ontro til Vejrs i Træerno og jage alt Fugleliv bort. I Haven findes bl. A. on Herkulos-Pavillon, hvor Horkules dræber Løven, en Konditoripavillon, hvor der udskjænkes forskjellige Ølsortor, og ondvidero findes der on Statue af IL C. Andersen, som læser Æventyr for de i .Haven legende Børn. Amalienborg er kjendt som Kongens Residents siden 1805, men or egentlig ikke imponerende ved ydre Glans og Herlighed. Skjønt de fire Palæer oprindelig er byggede af fire for­ skjellige Adelsherrer, er der ikke mere Originalitet ved dem, end en almindelig borgerlig Bygmester med Lethed mnatte kunne præstere. For at holde Rede paa, hvilket der var hvilket, blev der midt paa Fagaderne anbragt

Yn,abenskjolde, der antydede, hvorledes de pnagjældende Adelsfamilier skulde fordeles imellem Palæerne, indtil disse gik over i Statens og Kongehusets Hænder. Amalienborg Plads er i Middagsstunden et yndet Valfartssted for Kjøbenhavnerne, der lien hore paa Clar­

at spasere paa. Midt paa Pladsen staar Frederik Y.s Rytterstal uo, der almindelig botognos som „Manden*1paa Amalienborg i Modsætning til „Hosten** paa Kongens Nytorv. Kjobenhavnske Kirker. Til dot, som Turister almindeligvis anse sig for­ pligtede til fortrinsvis at stifte Bekjondtskab med, hører i Kjøbenhavn som andotsteds Kirkerne. Folk, som ellors ikke sætto deres Fødder i en Kirke, blive ivrige Kirke­ gængere, naar de komme paa Rejse. Kjøbenhavn har ikke saa faa Kirker, men ingen af særdeles monumental Betydning, og gjonnomgaaonde gjælder det, at de nyere ero mindre fremragende ond

do ældre. „Marmorkirken", der rager op over alle andre, liar jo været mere ond hundrede Aar i Opvæxt, men den vil dog næppe i indeværende Aarliundrede naa saa vidt, at don kan regnes med i do egentlige Kirkers Tal.

Frue Kirkes Indro.

Frue Kirke er af mange Grunde Kjøbenhavns fornemste Kirke. Den kan fore sin Tilværelse tilbage til omkring Aar 1177, om den ond som Følge af Krig og Ildebrande har maattet undergaa mango Omskiftelser, inden den i Begyndelsen af indeværende Aarliundrede fik don Skikkelse, hvori den

nu fremtræder. Den er den officielle Stats- og Universitets­ kirke, hvor Landets Biskopper indvies, og hvor andre store Højtideligheder foregaa. Bliver man begravet fra Frue Kirke, er det ligefrem et Tegn paa, at man har været en fortjenstfuld Medborger, og lader man sig vie der ved Lys, tyder det paa, at man har gode Forsætter i Retning af at drive dot til Noget i Verden. Kirkens arkitektoniske Soliditet staar ikke paa Højde med dens Anseelse. Meget af det, man tager for Mar­ mor og hugne Stene, er kun Imitation og Stuk, der minder om kalkede Grave, for saa vidt som meget af det kun er kalket Træ.

Frue Kirkes Fortal.

Dens ægte og uomtvistelige Pryd skyldes Thorvald- sen, hvis Kristus staar over Altret, medens de 12 Apostle har Plads mellem Kolonnerne ned ad Kirkens Sider. Ved indgangen staar Bissens Moses og Jerichaus David paa Siderne af Søjlerækken.

Holmens Kirke er almindelig bekjendt som den hyggeligste Sognekirke i Kjøbenhavn. Den er oprindelig bygget af Christian IV. 1619 ved Omdannelse af en Smedje paa Gammelholm,

Holmens Kirke.

og don udmærker sig mere ved sine Billedskærerarbejder ond ved sin Arkitektur. Til Holmens Kirke or der knyttet et Kapel, som rummer et betydeligt Antal Monumenter over danske Søhelte, bl. A. over Niols duel og Tordenskjold. Helligaandskirken. Midt paa „Strøget", ved Amagertorv, ligger Hellig­ aandskirken, der tidligere kaldtes Helliggejsts Kirke. Den or mere end Frue at. betragte som den bestandige Borgerligheds Kirke, og den kan kun føre sin Historie tilbage med Sikkerhed til 1449. Helligaandskirken er i Tidernes Løb bleven under­ kastet saa mange og saa forskjelligartede Restaura­ tioner, at der hører Fagkundskab til for at linde ud af,

hvad der er nyt og hvad der er gammelt ved den. Det Taarn og Spir, som den nu har, fik den ved den nyeste Restauration, men den fik det, som det hed, for at den derved kunde blive ført tilbage til sin ældste Skikkelse. Uhret paa Helliggejsts Taarn sidder særdeles be­ kvemt for at vise Folk, der færdes paa Strøget, hvad Klokken er slaaet; men det nyder i saa Henseende ikke den samme Tillid som Uhret hos Ranch eller paa Nikolaj.

Ilolligaandskirken.

Frelsers Kirke. vilde være særdeles populær i Kjøbenhavn, hvis don ikke laa ude paa Christianshavn, saa langt borte fra Færdslen. Naar den nu ikke ganske bliver overset, kan den takke sit Taarn derfor; thi det er baade ejendommeligt og smukt. Danskere, der jo ikke er fødte til Højhed og Blæst og ikke alle har set Eiffeltaarnet, kan vanskelig tænke sig noget højere end Spiret paa Frelsers Kirke. Det rager

288 Fod op i Himmelrummet, og man kan ad en Vindel­ trappe, der som en Spiral snor sig uden om Spiret, gaa op til det Øverste ad de blanke Kobbertrin. Men det er en Udilugt, som ikke enhver Kjøbenhavner foretager sig til daglig Brug.

Frelsers Kirke.

Grundstenen til Frelsers Kirke blev lagt i 1682 af Kong Christian V, og den var 14 Aar under Opførelse. Der er i Kirken et prægtigt Alter af Marmor, og paa Orgelet er der særdeles smukt Billedskærerarbejde.

Marmorkirken , der ved sin Grundlæggelse af Kong Frederik V blev døbt „Frederikskirken", men som maaske ved sin Fuld­ førelse vil blive omdøbt til „Christianskirken", hvis denne Fuldførelse skulde indtræffe i Christian X’s eller en

følgende Kong Christians Regeringstid, er en mærkelig Kirke derved, at den endnu slet ikke er bleven til Kirke, og den er en mærkelig Bygning derved, at den er bleven til Ruin, skjønt den aldrig er bleven færdig. Den paabegyndtes 1749, men da Staten havde anvendt 2,800,000 Kr. paa den, sagdes der Stop. Derpaa henstod

det, ufuldførte Værk saa tommelig urørt, indtil Gehejmo- etatsraad Tietgen for nogle Aar siden gjorde ot Tilløb til at faae don mægtige Bygning rejst; men tages der ikke stærkere Fart dermed end hidtil, kan den godt falde i Ruiner en Gang endnu, inden den hen i kommende Aarhundreder bliver fuldført. Foreløbig staar Marmorkirken som et værdigt Sidestykke til Dom­ kirken i Kolli i den ene Henseende, at den Aarhundreder igjennem omgives af Byggestilladser, der tyde paa Flid og gode Forsætter; det er en Kirke, der ikke synes nogen Sinde at blive færdig.

Petri Kirke. Den tyske Menigheds Potri Kirke ligger ikke mange A Skridt fra Vor Frue, og den kommer denne nær i Alder, i det dens Tilværelse gaar tilbage til det_13de Aarhun-

drede. Dens Taarn og Spir, der har St. Peders Hane paa Toppen, er 248 Fod højt og har en Kobberdækning af 40,000 Kr. Værdi. Kirken har desuden Kunstværd saa vel ved sin Arkitektur som ved de i den værende Malerier og Billedhuggerarbejder.

St. Ansgars Kirke.

Den romersk-katholske Menigheds Ansgars Kirke ligger i Bredgade og rager ikke i Højde synderligt op over Nabobygningerne. Den er opført i Christian VIII.’s Regeringstid, og det var fra Autoriteternes Side betinget, at den ikke maatte forsynes med Taarn. Dens Indre er smykket med forskjellige Billeder af forskjelligt Kunst­ værd og med adskillige Altre.

Den russiske Kirke, der ligeledes ligger i Bredgade, opførtes for faa Aar siden, dels af Hensyn til det herværende russiske Gesandtskab og den sig til dette sluttende, til visse Tider ret talrige russiske Koloni, dels og vel navnlig

Don russiske Kirke.

af Hensyn til den russiske Kejserfamilies jævnlige Op­ hold her i Landet. Kirken har et ret ejendommeligt Præg, i det den med sino tre ræddikeformede Kupler staar som et lille Stykke Kreml, der var flyttet til Kjøbenliavn.

Den engelske Kirke. Ude i Grønningen, tæt for Enden af Bredgade, hvor Strømmen gaar til Langelinje, ligger den engelske Kirke, der ligesom den russiske rejstes for faa Aar siden. Ogsaa den har et fra danske Kirkebygninger temmelig forskjel-

Den engelsko Kirke.

ligt Præg, i det den har hentet sit Forbillede fra Eng­ land, men den gjør et tiltalende Indtryk som don ligger der, med sit lysegraa Murværk og sit slanke Spir, der rager frem over Grønningens Træer og det gamle Citadels Voldskrænt. Synagogen. Den mosaiske Menigheds Kirke j Krystalgade, der or opført 1833 som en gammel Tempelhal fra Orienten,

har ikke mange ydre Prydelser, men dens Indre er blevet rigt dekoreret i den senere Tid.

Synagogen.

Thorvaldsens Museum. Der har været en Tid, da alle Kjøbenhavnere uden Betænkning vilde nævne Thorvaldsens Museum som deres Stads største Mærkværdighed og som dens bedste Pryd; men i de senere Aar er der paa enkelte Hold fremstaaet en Frygt i Retning af, om ikke ogsaa Thorvaldsen hører til det, der kan gaa af Mode, om det ikke er gammel­ dags at være begejstret for Thorvaldsens Museum, og om man ikke viser sig mere civiliseret, naar man dyrker Ny Carlsberg Glyptoteket fremfor det gamle Museum.

Imidlertid nyder Thorvaldsens Museum vedblivende en ret kvalificeret Anseelse ogsaa imellem mere civiJi- cerede Mennesker, og baade Danskere og Evropæere er taknemmelige mod de Stats- og kommunale Avtoriteter, der i Frederik YI’s Tid'besluttede sig til Ydelsen af de til Museets Tilvejebringelse nødvendige pekuniære Ofre.

Kjøbenhavns Kommune ydedo 500,000 [Kr. til Museet; Bygningen opførtes ofter Bindesbøls, af Thorvaldsen god- kjendte Plan, og der er siden Ingen, som har fortrudt, at man den Gang tog en saa patriotisk og handlekraftig Beslutning. Alligevel er der adskilligo Kjøbenhavnero, som er bedre kjendte med det Ydre end med det Indre af Museet. Der er sikkert Folk, som er biovne ret gamle i Staden, uden at de har skjænket Billedhuggerarbejderne i Museet en Opmærksomhed, svarende til den, hvormed de har betragtet „Malerierne" paa dets udvendige Murflader. Derimod er de Rejsende flittige Gjæster i Museet.

Saa snart Foraarssolen faar jaget Vinterkulden nogen lunde paa Flugt, begynde de første Svenskere at vise sig paa Tliorvaldsens Museum, og man har senere Sommer- maanederne igjennem her den bedste Maalestok for, hvor­ dan Fremmedbesøget i Kjøbenhavn er. Maj og Juni bringer adskillige Englændere og Fremmede af andre og fjærnere Nationaliteter, medens Strømmen af Tyskere først kom­ mer i Sommerferietiden. Der kan navnlig i Juli og Au-

Tliorvaldsen.y Grav.

gust være Dage, hvor de tyske Kataloger afsættes i meget betydelig Tal. Man kan næppe nævne Noget, der i den Grad er Fællesgods for Turister i Kjøben­ havn, som Kataloger eller Afbildninger fra Tliorvaldsens Museum. Universitetet. Allerede midt i det lGde Aarliundrede fandtes Universitetsbygningerne der, hvor de nu ligge, men

Univorsitotct.

de er i Tidens Lob undergaaede mange Forandringer, i det saa vel Ildebrande som Bombardement har lagt dem ode. Den nuværende Studiegaard med Hovedbyg-

Zoologi.sk Museum.

ning ud mod Frueplads blev indviet 1836, men den er nu alt for lille til do Krav, som med det stærkt voxende Antal af Studenter stilles til den. Der er i Landet Folkehøj­ skoler, som vilde fole sig meget trykkede, hvis de skulde nøjes med en forholdsvis lige saa indknebon Plads til deres Undervisning. Zoologisk Museum. Det zoologiske Museum or Universitetets nære Nabo ud mod Krystalgade. Dot er on anselig Bygning, opført j Aarene 1863—69, og den indeholder Samlinger, der vække baade Fagmænds og Lægfolks Interesse og Be­ undring. Vod lige siden 1650 efterhaanden at forene forskjellige private og offentlige Samlinger er det lyk­ kedes .at skabe en Helhed, der holder Turisterne fangno adskillige Timer. For Folk, der ikke agte sig paa Hvalfangst, er der her en nem og enestaaende Lejlighed til at studere Hval- skeletter, i dot de findes her i større Udvalg ond i noget andet Museum.

Forstadskvart erer er voxede frem paa en til Dels temmelig uheldig Maade, havde man dog det Held i det med Byg-

Dot nye Kunstmuseum.

ningsspekulationen følgende Uheld, at faa reserveret Plads for nogle Anlæg, der er offentlige, og for botanisk Have, der kun delvis kan betragtes som offentlig, i det Ad­ gangen til den er gjort saa indskrænket og begrænset som muligt. Den er kun aaben for Publikum i nogle

Den nye polytekniske Læreanstalt. enkelto af Døgnets Timer, og af dens mange Indgange holdes kun en eneste aaben som Adgangs- og Udgangsvej.

Ved det sydostlige Hjørne af botanisk Have ligger det astronomiske Observatorium, der er opført her i 1859-61, til Alløsning for den primitive Anstalt, som før var indrettet paa Toppen af Rundetaarn. Observatoriet ligger som on ret anselig Borg paa den gamle Vold- bastion ud for Rosenborg med fri Udsigt mod alle Ver­ denshjørner, og en Statue af Tycho Brahe er opstillet ved Indgangen paa en just ikke særdeles dekorativ Maado. Paa den modsatte Side af botanisk Have ligger det store Kommunehospital. Midtvejs imellem Observatoriet og Hospitalet er i do sonore Aar rejst den ny og store Bygning, der skal gjøre Tjeneste som polyteknisk Læreanstalt. I samme Nabo­ lag, paa den modsatte Sido af Sølvgade, lige ved Sølv­ gadens Kaserne, opføres dot nye Kunstmuseum, til hvilket, bl. a. den kgl. Malerisamling vil blive henlagt.

Orstedsparken danner paa den sydvestlige Sido af Fredoriksborggado- kvarterot on Pendant til bo-

tanisk Have. Den er Kjøbenhavns smukkest holdte Park, men der savnes Skygge i den, og alle dens Bænke er .til visse Tider af Dagen fuldt optagne af Barnepiger med tilhørende Børn og Vogne. Ved Brygger Jacobsens Initiativ er der i Parken opstillet en Del Statuer af kunstnerisk Værd. Dot mest imponerende Kunstværk i Ørstedsparken

II. C. Ørsteds Monument.

er dog det, der er rejst til Minde om den Mand, efter hvem det hele Anlæg har faaet Navn. Det or Monu­ mentet over Elektromagnetismens Opfinder Hans Chri­ stian ørsted, udført i Bronce af Jerichau; det afsløredes paa en af de gamle Bastioner ud mod Nørrevoldgade den 25. September 1876.

Til Ørstedsparken er der knyttet en Maltkuranstalt, hvis Patienter navnlig færdes i Parken i Formiddags- tiinerne; Børnene holde til i Middagstimerne, og der spaserende Borgerfolk hen imod Solnedgang. Op fil Ørstedsparken ligger det tekniske Selskabs Skole, dot ­ er en mægtig og ret kjon Bygning, hvor Hovedstadens Haandværkslærlinge navnlig i Vinteraftener hente deres Uddannelse.

Dronning Louises Bro. Uden for det gamle Fæstningsterræn liggo de lang­ strakte Søer, der spille en saa væsentlig Rolle i Kjøben­ havns Fysiognomi. Det Liv, der er knyttet til dem, er imidlertid muntrere i Vintertiden, naar en for Skøjteløb­ ning tilstrækkelig holdbar Is dækker Vandfladen, end om Sommeren, naar blot nogle enlige Baado glide hen ovor den. Omtrent midtvejs paa Søerne findes Hovedforbin­ delsen mellem det tæt befolkede Nørrebrokvart er og den gamle By. Forbindelsesvejon dannes nu af den brede og

ret tilfredsstillende Dronning Louises Bro, der har alløst den'gamle, primitive Peblingebro. Navnlig ved Morgen- og Aftentide er der en livlig Færdsel over Dronning Louises Bro; der er Dobbeltspor over den, og der er brede Fortove vod Siderne. Nogle Anlæg, der ved Broens lire afrundede Hjørner er i deres Vorden, give Prospektet her et tiltalende og ret stor­ stadsmæssigt Præg. Det kgl. Theater. Det kgl. Theater er den mest dominerende, om end ikke den største Bygning paa Kongens Nytorv. Char-

lottenborg og Magasin du Nord, Hotel d’Angleterre og de forskjellige Palæer, der vende ud mod Torvet, maa alle sammen neje sig for Theatret, som det ligger med sin _aabne Loggia under don høje Attika og med Hol­ bergs og Oehlenschlagors Statuer ved Siderne af den brede Fortrappe, der navnlig har faaet sin Brodde af Hensyn til de velnærede Billøtgrosserere, som her skal færdes i saa rigeligt Tal ved alle seværdigo Forestillinger.

Den Skikkelse, livori det kgl. Theater nu frem­ træder, fik det i 1874, idet der da ved betydelige Ofre fra Stat og Kommune efter Tegninger af Professorerne Y. Petersen og O. Dahlerup tilvejebragtes den danske Skueplads et Hjem, »som er dens skjønneste Minder og dens bedste Forhaabninger værdigt". Theatret rummer ca. 1600 Tilskuere.

der er opført af Kong Christian IV, er et Pragtstykke i arkitektonisk Henseende. Fra sin Plads ved Slotsholms­ kanal dominerer den hele dot omliggende Terræn, og det ejendommelige Spir, der dannes af lire sammonsnoede Lindorme, vækker alle Fremmedos Opmærksomhed. Efter at Børsbygningen i 1855 er overgaaet til Grosserersocietetet, er dens Ydre blevet restaureret og dens Indre omdannet; de smukke Portaler er ligesom de talrigo Billedhuggerarbejder i Sandsten bragte i til­ børlig Stand, og derhos er der i Aarenes Løb tilveje­ bragt en Række hensigtsmæssige og smukke Lokaler til Brug for de Børsbesøgende og forskjelligo til Handels­ livet knyttede Institutioner.

I den store Børssal, der er 52 Alen lang og 30 Alen bred, liersker der i Middagstimerne et ejen­ dommeligt Liv; det tager sig for den Uindviedo nd som Forvirring, men er i Virkeligheden et vel­ ordnet Maskineri, hvori smaa danske Formuer hvirvles rundt som Bøn­ ner i on Kaffemølle. Nationalbanken. Den Bygning, hvor Nationalbanken findes, ei opført 1866-71 ved Etats raad Herholdt, og det so

Frederik YII’ h Statue.

lide Indtryk, don gjør, harmonerer godt med dens Bestem melse. Det er nemlig fortrinsvis de grundmurede Penge

Vod Stranden, set fra Borsen.

Nationalbanken.

forretninger, der holde til Huse her. De Obligationer, som her har hjemme, høre til den Slags Papir, der efter Alles Mening har mere end Normalstyrke; de Gulddynger, hvori Funktionærerne sidde og ælte med Hænderne som Bagersvende i Hvedebrødsdej, kunne ofte være imponerende ved deres Rigdom.

Prinsens Palæ, set fra Marmorbroen.

Skjont, Nationalbankens Mure saa omtrent, or brand- og stormfri, og skjont der er .Jærnstænger og Beslag for alle Døre og Vinduer, holdes der dog baade Dag og Nat Vagt af Soldater for do Skatte, som Banken gjemmer. Det kgl. Bibliothok og Museerne i Prinsens Palæ værges og vogtes ikke halvt saa godt som Nationalbanken.

Hotel d’Angleterre. Blandt Kjøbenhavns Hoteller har d’Angleterre forsto Rang baade ved sin Størrelse og ved sin Beliggenhed paa Kongens Nytorv. Her tago fyrstelige Personer ind, naar do opholde sig i Kjøbenhavn, uden at faae anvist Bolig paa Amalienborg, og ligeledes er her det egentlige Herberg for celebre Kunstnere, udenlandsk og inden­ landsk Adol samt Alt, hvad der stræber i Højde hermed. I Hotellets Stueetage or der en Kafe, som søges meget af det fashionable Kjøbenhavn. I Sommertiden kan der omkring Bordene paa det bredre Fortov ud for Hovedfagaden, hvor Hotellets Beboere og Kafeons Stam- gjæster samles, herske ikke saa lidt Liv og Vel­ befindende, der jævnlig komme til Ordo paa mange for- skjellige Tungemaal.

Hotel Kongen af Danmark. Selv om Hotel Kongen af Danmark ikke ligger paa Kongens Nytorv, kommer det dog baade hvad Be­ liggenhed og flere^andre Forhold angaar ret godt op i

Molktes Palæ og Koncovtpalæet (fli. Sdiimmolmanns Palæ).

Højde med d'Angleterre. Det er beliggende ved Holmens Kanal med Studenterforeningen og Niels Juels Statue til Gjenboer. I Hotellets Stueetage er der en stærkt besøgt Kafe, som er bedst kjendt under Navn af Wienerkafeen. Amagertorv. Næst Kongens Nytorv betegner Amagertorv med Højbroplads dot centrale Kjøbenhavn. Her har man Dyvekes Gaard liggende, og her har man i Torvetiden Udsigt over do blomstersælgende Amagerkoner, der danne Højbroplads’ Dekoration, indtil Forskønnelses­ foreningen faar Arkitekt Nyrops eller on anden Plan gjennemført.

Amagertorv. I geografisk Henseende dannor Amagertorv den midterste Del af „Ruten" eller „Strøget", der gaar gjen- nem Østergade, Yimmelskaftet og Frederiksberggade. Da Amagertorv for en Del kun har et Fortov, er der her i don egentlige Promenadetid en stærk Trængsel, hvilket har til Følge, at a lle holde til her netop i Promenadetiden for at se, „hvem der er ude i Dag". Den, der her skal bevæge sig from med Hastværk i Tiden

\

mellem 2—4 om Eftermiddagen, vil kunne faa et godt Begreb om, hvad dot vil sige med mange Hindringer at maatte krydse sig from i lavet mod et bestemt Maal.

Kjobmagergade tager sit Udgangspunkt fra Hjørnet af Amagertorv og Østergade og fortsætter sit Løb, der ikke er stort mindre bugtet ond Yimmelskaftet, op mod Rundetaarn, ved hvis Fod Gaden snævrer sig sammen mellom Taar- net og Regensen saaledes, at Fodgængere og Vogne kun kan komme from, naar do passere i sindig og

god Forstaaelse. Der har flere Gange været fort For­ handlinger imellem Rundetaarn og Regensen om, hvem af dem der skulde trække sig lidt tilbage; men foreløbig har det ikke^ført til Andet, end at de Begge er blevno staaende.

Frimurerlogen. En af de største og mest imponerende Bygninger i Stadens østre Del er Frimurerlogen, der imidlertid er saa godt gjemt i den afsidesliggende Klerkegade, at kun faa Rejsende og Vejfarende faae Øje paa den. Den er opført efter Tegning af Arkitekt Tvede og blev ind­ viet den 6. Oktober 1868. Blindeinstitutet. Ude for Enden af Langolinje, ved Strandpromenaden og i Nærheden af do ny Havneanlæg, der er i Færd med at voxo op omkring dot gamle Kalkbrænderi, ligger det kgl. Blindeinstitut, der or en smuk og anselig Bygning, opført paa Selskabet „Kjædens" Be­ kostning i 1857—58 efter Tegning af Etatsraad Meldahl og senere udvidet. Da Bygningen i sin Tid opførtes i sin ret ejendommelige Rundbuestil med røde Mursten, foreskrev Krigsministeriet baade Placering og Bygge-

højdo af Hensyn til det i Nærheden liggende Citadel, men Forholdene har i Tidernes Løb forandret sig saa- ledes, at der nu er god Udsigt til, at det vel indrettede, solido Blindeinstitut vil kunne overleve det af Tidens Tand stærkt modtagne, forældede Citadel.

Tivoli,"National og Cirkus. I den glade Del af Kjøbenhavn, der samler sig om­ kring Vesterbros Passage, er Tivoli Centrum. I mange Henseender kan det siges, at Tivoli er Centrum tor den hele Stad samt for det ganske Land, og hvis Verden var saa klog og oplyst som den burde være, blev Tivoli fastslaaet som Centrum for den med; thi siden Edens Have gik ud af Sagaen, har der ikke paa Jordens vide Kreds været en saa mageløs rar og dejlig Have til som Tivoli. Det er altid ørkesløst at prøve paa at beskrive Tivoli, ligesom dot er ørkesløst at ville male eller kopiere det. Tivoli er en „Institution", der lige saa meget virker ad Aandens som ad Materiens Vej, og det vilde derfor

være meningsløst at tro, at Øjet er det eneste Sanse­ organ, som paavirkes ved Anskueligheden deraf. Er der noget Sted, hvor Menneskets fem Sanser fuldt ud beslag­ lægges, er det i Tivoli; paa Plænen s e r man Vidundere, i Koncertsalen h ø re r man Musik; hist og her lu g te r man Et og Andet; hos Nimb og i Basaren sm ager man med Velbehag, og paa Rutschbanen eller Dampkarussellen føler man Rædsel eller Henrykkelse. Havde Mennesket flere Sanser, blev de sikkert tagne i Beslag.

Tivoli har i Aarenes Lob maattet undergaa mange Omskiftelser, men det er alligevel uforanderlig det samme livsglade Tivoli som dot var, da Georg Carstensen i 1848 tik Bastionen lukket op. Det byder noget for enhver Alder og ethvert Temperament. Den yngste Ungdom kan sværme forTheatret med Pjerrot, den ældre Ungdom kan sværme om Koncertsalen med Balduin Dahl, og den svækkede Menneskehed kan hente ny Ungdom ikke blot hos Nimb og i Divanerne, men paa hver en Stol og ved hvert et Bord over det hele Etablissement. De, der vil ses i fuld Belysning, kan faa deres Ønske opfyldt, og de, dor i stille Dunkelhed ubemærkede vil filosofere

over Livets Gang og Tilværelsens Gaader, kan ogsaa faa Lejlighed dertil. Finder man alligevel, at Jorden er falsk og hul, saa at Tilværelsen paa den er trist og kjedelig, kan man lade sig ro ud paa de vilde Vande, hvor Fregatten gynge]- med baade 01 og Mad samt forskjellige Vidundere i sin rummelige, mindst liere Fod dybe Last. Eller man kan i den Tid, hvor der lukkes op for Labyrinten, ty ind i den og .gjennne sig saa godt, at kuns ens egen mer eller mindre slette Samvittighed kan tinde en. Eller

l

i

.tf- • -7

Tivolis Koncertsal.

man kan opholde sig en Timestid paa Sportspladsen og blive Invalid baade paa Hørelse og Nerver under Damp- karusehnusikkens, Rutschbanens, Ballongyngens og foT- skjellige andre beslægtede Indretningers Samvirken. Ligesom Livet bestaar af Hverdage og Helligdage, saaledes er ogsaa Tivolis Tilværelse en vexlende Række af Hverdage samt størro og mindre Festdage. Det- er navnlig den moro eller mindre gjennemførte Oplysning,

der betegner Graderne i Tivolis Feststemning. Der kan i Tivolis Feststads være hel eller halv Galla ligosom ved officielle Festligheder. Ved de Fester, hvor alt er paa sit Højeste, breder Oplysningen sig over alle Bygninger og Træer, over Jord og over Vand med alt hvad som derndi befindes. Det Naturmenneske, der fra Jyllands Hedeegne eller Sveriges Stenryd dumper ind til Fest i Tivoli for første Gang, føler sig i det Øjeblik, da Alting

Fregatten „St. Georg 1

er paa sit Højeste, og naar Fyrværkeriet afbrændes, til Mode, som om han fra on Skyggetilværelse paa Maanen var bleven henflyttet til Liv paa Sirius, og hvis han her skulde ønske sig en Salighedstilstand, blev det vistnok nærmest den, at blive permanent Abonnent i Tivoli. Umiddelbare Naturbørn kan slet ikke tænke sig, at don hole Herlighed efter kjøbenhavnsk Børskurs taxeres aarvis til 12 Kr. for hvor navngiven Herre og 10 Kr. for hver saadan Dame, som indtegnes af en navngiven Herre.

National har grundlagt sin Tilværelse og Berømmelse navnlig ved at være Tivolis umiddelbare og nærmeste Gjenbo. Det svarer om Sommeren til Tivoli omtrent som Maanen svarer til Jorden eller som Ebeltoft til Kjøben- havn. Men om Vinteren fører „National" sin egen selv­ stændige Tilværelse som Etablissement, og det er da adskilligt mere søgt end Nationaltheatret paa Kongens Nytorv.

„National" har under sin Tilværelse prøvet mange al Livets Omskiftelser, men det er stadig blevet sit Ideal tro i Retning af at byde Folk ikke ganske billigt 01 og Mad til ikke altid lige udmærket scenisk Kunst. Som Bulevard—Restaurant gav det sine Ejere stort Udbytte paa Servering til billig Pris, men efter den stedfundne Forvandling for en del Aar siden til „Etablissement National" har Udbyttet ikke altid svaret til de stedfundne Prisforhøjelser; der har været Tider, hvor de som Gjæster tilstedeværende Aktionærer har tilbudt Værten deres Aktiebreve i en snæver Vending, naar hans Papirs-

servietter var slupne op, i det de mente, at det ene Papir kunde være lige saa godt som det andet, naar blot Etablissementets Navn stod derpaa.

Cirkus.

Paa et Hjørne længere frem ad Vester-Farimags- gade, lige over for Banegaarden, ligger Cirkus , der paa sin Vis slutter sig til Tivoli jog National i Rækken af de Vesterbropassagen garnerende Forlystelsesanstalter. Den or om Sommeren som Cirkus-Etablissement sær­ deles fuldkommen i sin Art, i det den har mønster­ værdig Manege mod stor Tilskuerplads og Stalde til 150 Heste, og don er næppe mindre fuldkommen efter sit Publikums Smag omVinteren, naar den gjør Tjeneste som Varieté-Etablissement. 3—4000 Mennesker ad (langen kan her Aften efter Aften finde den Under­ holdning, som Dyr og Mennesker i Forening kan byde og nyde, og der er ved Restaurationslokaler til alle Sider sørget for, at det materielle Bohov ikke skal blive utilbørlig tilsidesat for Kunsten.

. Frihedsstøtten. Et Stykke ude ad Vesterbro, omtrent udfor Skan­ dinavisk Panoptikon, staar Frihedsstøtten, der er rejst til Minde om Stavnsbaandets Løsning. Den er tildannet af bornholmsk Sandsten paa et Fodstykke af norsk

Frihedsstøtten.

Marmor og har en Højde af omtrent 48 Fod. Den gjør som Mindesmærke betragtet et efter danske Forhold ganske himmelstræbende, men ikke overdreven solidt Indtryk, og den passer for saa vidt ret godt som Symbol paa Friheden.

Grundstenen til Frihedsstøtten lagdes af Kronprins Frederik 1792, og i 1797 stod den færdig efter Tegning af N. Abildgaard. Frederiksberg Have. Sammen med Søndermarken danner Frederiksberg Have Kjøbenhavnernes kjæreste Udflugtssted og nær­ meste Lystskov. Herhen valfarte om Søndagen alle de

Frederiksborg Slot. *

Kjøbenhavnere, der ikke have Raad til at tage længere bort for at komme i det Fri, og om Hverdagene alle de paa Frederiksberg boende Pensionister, der ved Pro­ menader her, uden Hensyn til Statskassens Tarv, stræbe at forlænge deres Liv saa meget som’muligt. Oppe paa Frederiksberg Bakke, hvorfra man hal­ en vid Udsigt over Ivjøbenhavn, ligger Frederiksberg Slot, der ved v. Platen er opført i italiensk Stil for Kong Frederik IV. Slottot er senere udvidet og har i tidligere Tid været Residens for flere Konger, sidst for Frederik VI. Siden 1869 har dot gjort Tjeneste som Officersskole.

Den til Slottet hørende Frederiksberg Have bærer endnu paa flere Maader Præg af den Tid, da den var kongelig Lysthave. Der findes saaledes i Kanalen en med et „kinesisk" Lysthus udstyret 0, der ikko er til­ gængelig for den profane Hob, skjønt Haven ellers nu har faaet en meget folkelig Karakter. I Frederiksberg Have ligger „Fasangaarden", der navnlig er bleven bekjendt som Bolig for Oehlenschltiger og IT. C. Ørste'd. Ved visse Lejligheder om Sommeren er Tilstrøm­ ningen til Frederiksberg Have ganske overordentlig stor, f. Ex. Pinsemorgen, naar Solen danser for dem, der er

Frederik VI’s Statue.

komne tidlig nokop til at se derpaa fra Fredeiiksberg Bakke, eller naar Kommunen paa Grundlovsdagen brænder Fyrværkeri af for dem, der blive længe nok ude til at se det om Aftenen. Der kan ved saa- danne Lejligheder være en overordentlig betydelig Folkevandring til og fra Haven gjennem Frederiksberg Allee. Ved Enden af denne, lige tæt. inden for Indgangen til Haven, staar Frederik VI’s Statue, til Ihukommelse af, at denne gamle Landsfader havde sit Hjem paa 3

Frederiksberg Slot. og sit Friluftsterritorium i Frederiks berg Have, hvor han forlystede Folket med at lade det faa Adgang til at se, hvorledes han kunde sejle paa Kanalerne.

„Apistemplefc“.

Oppe i Havens Udkant, tæt ved Slottet, ligger „Apistemplet 1, gjennom hvilket man gaar indtil Zoologisk Have. Det er en arkitektonisk Kuriositet, om hvis rette Kimstværd der blandt Lærde har været ført adskillig Strid.

■Nordsjælland. Kjøbenhavns Tunstopland hedder Nordsjælland.* Dot begynder ved Kjøbenhavns Nordfront og ender ved Sjællands Nordgrænse, og det omfatter alle de Skove og Søer, Agre, Enge og Moser, som findes imellem den ny Fæstningsoversvømmelse og det gamle Kattegat. Man kan komme fra Kjøbenhavn til Nord­ sjælland paa mange Maader, og navnlig gjælder dette om den Del, der ligger saa nær som Klampen- borg. Til denne Vandkuranstalt, der navnlig har vundet sit Ry ved Middage og Sexaer for sluttede Selskaber, kan man komme baade ved en særlig .Tærnbane og ved en særlig Dampsporvogn. Den første udgaar fra sin egen Station ved Vester- farimagsgade, den sidste fra Trianglen paa øster­ bro. Klampenborgbanen er bekjendt blandt Menne­ skene for sin levende Trafik, Dampsporvognen blandt Hestene for sit lumske, underfundige Væsen, som dog ikke gaar ud over dens Passagerer, men kun over de Vejfarende, der færdes med Heste og Vogn langs dens Spor. Helt op til Helsingør fører en anden Banelinje, der ved Hellerup skiller sig ud

fra Klampenborgbanen for over Gjentofte, Lyngby, Holte, Hillerød og Fredensborg samt et Par mindre notable Mellemstationer at naa sit Maal. Denne Banelinje vil nu blive gjort dobbeltsporet paa en betydelig Del af sin Længde, og den kan senere ventes supieret med en Kystbane, der vil forlænge Klampenborgbanen til Helsingør. Foruden ad Vejene til Lands gaar der i Sommertiden en livlig Trafik til Vands fra Kjøben- liavn op til Nordsjællands mest kjendte Stationer langs Øresund. Den, der vil anvende sin Dag vel, kan tage ud til Vands og hjem til Lands eller om­ vendt. Ved at følge denne Fremfærd liar bande Kj©benhavnerne og Nordsjællænderne i Aarenes Løb naaet et højt Udviklingstrin i Amfibiernes Rige. Den Landligger, der et Aar Sommeren igjennem sejler daglig frem og tilbage imellem Kjøbenhavn og Vedbæk for sin Sundheds Skyld, føler sig det næste Aar vældig styrket ved at fare daglig frem og tilbage med Jærnbanen mellem Kjøbenhavn og Lyngby. En Landligger befinder sig altid bedst ved den Ordning, han sidst har truffet, eller, rettere sagt, som hans Kone har truffet paa hans Vegne. Nordsjælland dyrkes af Turister og Landliggere i lige Grad. Almindeligvis hedder det, at Nordsjæl­ land er saa stærkt søgt formedelst sin smukke Na­ tur, men i Virkeligheden gjælder det aldeles over­ vejende for Turisternes Vedkommende, at det er de mange og gode Restaurationer, som øve Tiltræknings

kratter). Naturen i Nordsjælland kan være smilende og smuk, det er der Ingen, som nægter; men Na­ tur har man alle Vegne. Det, man derimod kan lede om paa Jordens vide Kreds, uden at finde Sidestykke dertil, er den Omsigt, hvormed et mildt Forsyn har føjet Restaurations- og Krosteder ind i alle Naturens Herligheder her, saaledes at den Vej­ farende aldrig behøver at lide af Tørst eller Sult paa sin Færd, naar han har kongelig dansk Mønt i Lommen, ørkenrejsende kan næppe tænke sig, hvilken Modsætning Nordsjælland danner til Saliara, særlig hvad de til Vederkvægelse bestemte Oaser angaar. Folk, der foretage deres Valfart fra Kjøbenhavn til Nordsjælland ad Strandvejen, kan allerede be­ gynde at bede i „Slukefter", og derefter følge saa med faa Hundrede Skridts Mellemrum Restaura­ tionerne i Constantia, Charlottenlund, Skovshoved osv., saaledes at man omtrent kan faa 1 til hver af Døgnets Timer, inden man naar Bellevue Hotel og Strandpavillon med Klampenborgs store Restaura­ tionsbygning som Baggrund. Fra Klampenborg gaar der Veje' og Hyrevogne ud i alle Retninger til endnu liere Restaurationer: Fortunen, Eremitagen, Raavad, Skodsborg og mange liere. Alene „Bakken", den i Skjærsommertidcn saa populære Dyrehavsbakke, har liere Veder- kvægelsessteder end en mellemstor Provinsby. Den ved Bakken værende Kirsten Piils Kilde er nær ved at være verdensberømt for sit undergjørende Vand, der endnu har bevaret sin helbredende Kraft, naar

det paa rette Maade blandes og rystes sammen med Kognak. * * Ogsaa ud ad Nordbanen kan en valfartende Turist linde saa mange Bedesteder som ønskeligt og betimeligt er. I Lyngby begynde de ved Banegaarden og fortsættes med passende Mellemrum paa den ene Side i Retning af Sorgenfri og ørholm, paa den anden Side i Retning af Frederiksdals Skov og Kro. Fra Holte kan man komme til ny og gamle Kroer. I Hillerød er der Restauratører, som hente Gjæsierne med Vogn ved Banen og bringer dem tilbage paa samme Maade. Ogsaa Fredensborg er et Sted, hvorhen hungrende og tørstende Sjæle ikke behøve at søge forgjæves for at linde Vederkvægelse. Og naaer man endelig Banens Endepunkt, Helsingør, behøver man blot at nævne Ordet Marienlyst for at finde" et Sted, hvor mødige Vejfarende kan linde Vederkvægelse og Hvile baade for Dag og for Nat. Den, der jævnlig gjør Udilugter ad de herhen førende Veje, vil nok komme til at sande, at der i det gamle Kanaans Land, hvor det jo liød med Mælk og Honning, ikke kan have været stort lettere Adgang til disse Goder, end der i Nordsjælland er til bajersk øl, Kyllinger, Lammesteg og forskjelligt Andet, som Nutidens Vandrefolk maa tage til Takke med.

Charlottcnlund. Navnot Charlottenlund betegner baade en Skov ng et Slot, Skoven har fortrinsvis vundet Navnkundighed ved sine Anemoner i Foraarstiden og sino Sangerinder i Sommertiden; Slottet er bekjendt derved, at dot er Kronprinsens Sommerresidents. I gamle Dage hed Skoven og Slottot „Gyldenlund", et Navn, der -endnu er knyttet til en Restaurations­ pavillon tæt ved Jærnbanestationen. Navnet Charlotten­ lund stammer fra Prinsesse Charlotte Amalie, dorj i

Gyldenlund.

1733 lod Slottet ombygge. Navnet er saaledes kongeligt nok, ligesom Gyldenlund var dot, idet dette knyttedes til Slottets Grundlægger, Statholder Gyldenløvo; men i don almindelige kjøbenhavnsko Bevidsthed sættes Ordet Charlottenlund i Forbindelse med Charlottoløg og det udtales Slottenlund. Charlottenlund er et meget yndet, men ikke meget anset Valfartssted. Dette ligger navnlig i, at Stedet er saa let at komme til fra Kjøbenhavn. Selv do aller-

inindsto Formuer kan overkomme en Skovtur til Charlottenlund, idet Afstanden ikke er større,' end at den kan overvindes til Fods, og Befordringen pr. Bane eller pr. Dampsporvogn repræsenterer^kun et Beløb af 25 Øre. Det anses derfor, især lien paa Sommeren, slet ikke for fint at tage til Charlottenlund. Har man allige­ vel været der, skyder man sig imidlertid ind under Fællesbegrebot „Skoven'*, hvorved nu forstaas Dyrehaven. E 11 medvirkende Grund til,’ at Folk ikke altid har villet vedstaa deres Udflugter til Charlottenlund, har do

Charlottenlund Slot.

Sangertlibuner været, som navnlig i tidligere Tid fandtes her baade i Telte og i Huse saa vel af Bindings­ værk som af Grundmur. Det antages almindelig ikke, at Moralen alle Steder var befæstet saa solidt som Bygninger af den sidstnævnte Art. Et af de navn­ kundigste af disse Etablissementer hed „Over Stalden", men nu er kun Navnet tilbage som Minde om den gamle Garde, der lier holdt til. I det Hele taget forholder det sig nok saa, at Sangerindeinstitutionen i de senere Aar ved Politiets Indskriden er stærkt paa ltetur i Charlottenlund, medens

derimod Anemonerne skal være stærkt i Fremvæxt hvad Udbredelse angaar fra Aar til Aar. Men der er Folk, som paastaa, at Besøget af Kjøbenhavnere sam­ tidig snarere er aftagende end tiltagende. Bellevue og Klampenborg. Klampenborgs Forgaard hedder Bellevue. Bot be- staar af on gammel Restaurationsgaard og en nyere

Bcllovuo.

Konditoripavillon, beliggende om­ trent midtvejs imellem Jærnbane- stationen og Dampskibenes Anlobs- plads. Folk, der fortrinsvis vil nyde Mad, særlig en ordentlig Middag,

holde [til i den ældre Bygning, som har en stor Have med Lysthuse og alt Tilbehør, medens derimod de, som fortrinsvis vil nyde Udsigten over Sundet, holde til i Strandpavillonen, som har en aabøn Veranda og en Mamgde Borde og Stole ned mod Stranden. En af do

bedste Maader, livorpaa man kan nyde »Skuet a' Øre­ sund, er ubestridelig den, at sidde ved et v i besat Bord ved Bellovues Strandpavillon. Forbi det let tilgængelige demokratiske Bellovue kommer et mere udsøgt, aristokratisk Publikum ind paa Klampenborg, der ligger noget tilbagetrukket og fornemt, saaledes som dette Publikum helst vil have det. Yed Indgangene staar der Vagt for at skille Bukkene, som hore Anstalten til, fra Faarone, som høre den store Aærden til. Der kræves en 25 Øre for at Alle kan blive ligeberettigede paa Græsgangen inden for Gærdet.

Ivlamponborg Badeanstalt.

I 1845 blev Klampenborg til som Vandkur-, Brønd- og Søbadeanstalt, og den har siden under vexlendo Kaar virket mod sit Maal: At gjøro angrebne Konstitu­ tioner normale og at skaffe Aktionærerne Udbytte. Moningerne har været meget delte om, hvilkon af disse Opgaver der stod forrest paa Programmet, men der har været Aar, hvor det ved Opgjørelsen har vist sig som aldeles utvivlsomt, at det var Kurgjæsterne, der havde faaet dot største Udbytte af Anstalten.

Do fioste af Gjæsterne komme fra Tyskland, og naar Tyskersæsonen er paa sit Højeste, kan det lige­ frem være vanskeligt paa Klampenborg at finde on Opvarter, der mener at kunne forstaa Dansk. For- pagteren selv synes dog stadig at være dette Sprog mægtig, især naar dot drejer sig om Forhandling med Kommitteer for Foreninger eller Selskaber, der ønske on bodro Middag serveret paa Anstaltens Enemærker. Det or ot Emne, hvorom der til enhver Tid kan kommo Forstaaelse mellem alle Dansko, ogsaa paa Klampen- borg, hvor mange Tyskere der end bo der.

Klamponborg Koncertsal. Klampenborg har mange Herligheder baado til Lands og til Vands. Der er dog Folk, som mene, at ITorlighederno til Lands or de dominorende, mon netop dorvod bliver dot on Vandkuranstalt af fremragende moderne Betydning. En hel Mængde hyggelige Villaer ligge spredte over Parkens indhegnede Terræn. Til Kurhuset horer der et velrenommerot Kokken. 1 Nærheden er der on