591974343

å -k Med hensyn til spørgsmålet om at spadsere på byens gader er det pudsigt at sammenstille to udtalelser, der omhandler forholdene, som de var med en snes års mellemrum. Den ældste af disse er Holbergs epistel 189 fra 1749. Den begynder således: „Min Herre takker mig for min sidste Skrivelse, og siger, at hans Frue haver ogsaa læset Brevet med Behag: alleneste, at hun ikke bifalder, hvad jeg haver skrevet om Vognes A f­ skaffelse, saasom det i hendes Tanker var ikke andet end at indespærre Folk, sær Fruentimmer, hvilke heller stedse vilde holde sig inden deres fire Vægge, end traske igiennem K jø­ benhavns skidne Gader, for at blive overstænkte og for­ trængte af gemene Folk paa Gaderne.“ Han fortsætter: „Jeg vil gierne tilstaae, at det vilde blive besværligt for vore Stands-Personer, helst Fruentimmer, at giøre Visiter til Fods igiennem Staden, helst, saasom de udi mange Aar, ja fast fra Barndommen, ikke have været vante til at bruge deres Fødder, og denne Stads Gader gemeenligen ere skidne. “ Holberg synes dog, de bør gå i godt vejr „for nogenledes at bevise, at de have Fødder". Desuden er gaderne ikke altid skidne og i hvert fald ikke snævrere, end at damerne —de brede skørter tiltrods - kan passere dem. Udlandets stæder har gader, der ganske anderledes vrimler af mennesker, og dog spadserer folk der. Holberg slutter: „Jeg ønskede, at nogle fornemme Fruer eller Jomfruer vilde giøre en Begyndelse dermed, saa vilde andre strax giøre sig en Ære af at følge deres Exempel. Intet Exempel kunde have bedre Virkning end hans egen gode Frues, efterdi hun be­ rømmes saavel af hendes Forstand som anstændige Leve- maade. Overtal hende først at trippe til Fods igiennem en stakket Gade, for at vænne sine Fødder til Gade-Stenene, og