591974343

„Ved „Strøget" forstaas som bekendt her i København i snævrere Forstand Strækningen imellem Kongens Nytorv °g Nygade; i udvidet Forstand forstaar man ved „Strøget" hele Vejen fra Raadhustorvet lige indtil Esplanaden, Lange­ linie inklusive." Her har Strøget altså samme udstrækning som Ruten. Det samme gælder i et citat fra tidligere tid. I „Henrik Ibsen på Ischia og „Fra Piazza del Popolo". Erindringer fra xAarene 1863-69“ (1907) skriver Vilhelm Bergsøe: „Han [Frederik Ahlgreen-Ussing] stod et Øjeblik stille, tænkte sig om og sagde saa pludselig: „Har du noget imod at gaa ned ad Strøget med mig under Armen, lige fra Ama­ gertorv til Langelinie og hjem igen?"" Situationen er denne: Bergsøe har fornærmet Ahlgreen- Ussing ved at skildre ham som skurken, Brandt, i „Fra Piazza del Popolo". Nu kræver Ahlgreen-Ussing bemeldte ejen­ dommelige satisfaktion af forfatteren. De skal ses sammen af hele byen - og altså på netop denne strækning. Bedre bevis for, hvor byens vigtigste promenade lå i 6o’erne, kan næppe tænkes. At Ahlgreen-Ussing antagelig har sagt „Ruten" - ikke „Strøget" - har Bergsøe glemt i 1907. Imidlertid blev det betegnelsen „Strøget", der klarede sig. Det skyldes vel især, at Bredgades betydning - også som promenade - tog af, medens strømmen nu gik vestpå. I 9o’erne blomstrede Vimmelskaftet op, måske takket være „Bernina", der dog på sin side nød godt af sin beliggenhed i den tidligere Tuteinske gård. Her samledes bohemen, de intellektuelle, unge forfattere og journalister. Mangfoldige er skildringerne af denne café. Bl. a. har Christian Krohg, Gustav Wied og Johannes V. Jensen (Digtet: Ved Frokosten) leveret bidrag. Sidst, men ikke mindst, Agnes Henningsen.