591974343

..rfp p if, Brc

jrie .,— ,u iin i., . u.

R. A. M eyer Jt So n ,’ Østergade Nr. 58.

Undertegnede begynder idar en Boghandel I Vininiclskaftet Nr. 15, ved Klosterstrædc,

æfnit.

■kraacs fo r Adrrvsccontolrrt,

hvorpaa jeg tillader mig at henlede Opmærksomheden. Kjobenhara den 31te Oclober 1855. _ _ _ _ _ _ _ _ Gottlieb ErnstClausenGad.

«b, 19.

S O fa d it th ?

For G. E. C. Gad den 3 1. oktober 1855 - for 100 år siden - åbnede sin boglade i Vimmelskaftet, var der folk, der frarå­ dede ham at lægge den her. Beliggenheden var for afsides. Det lyder utroligt i 1955 og ville have lydt utroligt i 1755, men det er alligevel en kendsgerning, der karakteriserer et vist stadium i Strøgets udviklingshistorie. Hvad ligger der egentlig i betegnelsen „Strøget" ? Svaret findes i den store, danske ordbog: „Den strækning i en by, der i særlig grad befærdes af spadserende og folk på indkøb." Altså i København den bekendte rute fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen - og kun denne. Man har aldrig brugt navnet om andre strækninger i byen. Men Strøget har ikke altid været Københavns vigtigste færdselsåre, alene af den grund, at det er blevet til i etaper. Nygade blev først anlagt i 169 1, Frederiksberggade i 1729 - og Østergade betød ikke noget videre for Kongens Nytorvs anlæggelse i 1670 ; egentlig blev den forst stroggade omkring 1750, da „Frederiksstaden" voksede op. Vimmelskaftet er derimod Strøgets kærne og har altid væ­ ret det. Gadens popularitet ses af den bekendte replik i Hol­ bergs »Jacob von Tyboe" : „Ach, det er forunderligt, Herren seer ud bag til, ligesom den var giort efter Vimmelskaftet. Herrens Rumpe er Amager-Torv, Faldet i Ryggen Vimmel-