591974343

i -k Lige fra den tid, da de første egentlige husnumre blev ind­ ført i 1860, har man af praktiske grunde nummereret Vim- melskaftet under eet med Amagertorv. Der findes den dag i dag ikke noget, der hedder Vimmelskaftet 1 , 3 , 5 eller 2, 4> 6 o.s.v. At der fra gammel tid har hersket forvirring i „græn­ sespørgsmålet" her ses klart af gadenavnene. Oprindelig hed den smalle del af Amagertorv „Fisketorvet". Senere benæv­ nedes den snart - sammen med Vimmelskaftet - „Tyske- mannegade", snart Amagertorv. Endelig vandt en ny beteg­ nelse indpas, idet man indtil 1732 hyppigt opkaldte stræk­ ningen efter tolv små huse syd for Helliggeistes kirke og gav den navnet „Stenboderne". At man samtidig kaldte den Amagertorv ses af citatet fra „Jacob v. Tyboe" (17 2 3 ). Da nu Stenboderne forsvandt, opstod der et stykke „ingen­ mandsland" overfor kirken. Geddes kort fra 1757 har ingen betegnelse for det. At det så - ret naturstridigt - faldt ind under Amagertorv skyldtes vel, at gadens sydside indtil Hyskenstræde ligesom torvet horte til Strand-kvarter, og at de to strækninger altid er blevet matrikuleret sammen, og skønt der mod nord fandtes en fortræffelig grænse ved nu­ værende Niels Hcmmingsensgade, var den sydlige husrække ubrudt. Hvor skulle man her anbringe grænsen? Resultatet ses den dag i dag. Endnu omkring 1890 havde Strøget altså - ligesom det kære barn - mange navne, men fra da af går det tilbage med „Ruten", samtidig med at Strøgets vestende genvinder sin gamle betydning. Selvfølgelig løb man sur i de gamle be­ tegnelser. „Før og Nu" opgør forholdet sådan, at „Ruten" var beaumondens promenade fra Vesterport til Grønningen, medens „Strøget" var handelsmandens virkefelt, der løb fra Vesterbro til Kongens Nytorv. Alligevel meddeler „Asfalten" for 25. januar 1897, at: