591974343

cigarfirma nær Kongens Nytorv ad det nordlige fortov ned til fotograf Riise på Amagertorv og tilbage ad det modsatte for­ tov fra isenkræmmer Eegholm på hjørnet af Højbro Plads op til Gieses boghandel. Her er tale om Østergades asfaltering, ved hvilken lejlighed flanøren fik et nyt navn: Asfaltier. Den 30. marts 1890 fandtes i Ove Rodes „København4 en temmelig gnaven artikel om Strøget, underskrevet „Dry44. Heri hedder det bl. a . : „ I det latterlige Storhedsvanvid, som er vor By egen, finder de [københavnerne] Strøget henrivende, dette STRØG , som man har givet 6 forskellige Navne for at skaffe Byen saa mange flere Gader og Torve - thi naar det udvider sig saa meget, at tre Vogne kan passere hinanden, kaldes det et Torv.4 Forfatteren berører her et interessant, lille problem, idet han dels omtaler Strøgets mange navne, dels spotter dets torve. Det må være Amagertorv, han mener. Åbenbart tæn­ ker han ikke over, at disse gadenavne er opstået til forskellig tid - og at der har været endnu flere navne. Hvad Amagertorv angår, er vist kun få mennesker helt klar over, hvor det - ganske præcist - ligger. På Marmillods kort benævnedes strækningen forbi Helligåndskirken „Vim- melskaftet44. Samme fejltagelse begår mange senere Køben­ havnskort, bl. a. et fra 1876. I sin bog „København-Melbourne-Paris4 skriver Robert Watt: „ I Byen spredes Tivolis Gjæster, og ikke Faa forsvinde ned i en velbekjendt Kjælder i Vimmelskaftet, i hvis Dør man hele Aaret rundt næsten hver Dag kan see en lille undersætsig Mand i Skjorteærmer. En Sommeraften paa Tivoli er for

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online