591974343

torv. Fra Arilds tid var spadsereturen ellers gået i modsat retning. Men København vokser, og centrum er ved at skifte plads. I de følgende år forekommer de to betegnelser skiftevis. Også „Strøget" nævnes nu i „Punch", og i „Stille Eksisten­ ser" (1886) bruger Herman Bang som det første større navn i litteraturen denne betegnelse. I bogens første novelle, „Min gamle Kammerat", drøfter to mænd en fælles ungdomsbe­ kendt fra København: „Og Ramsay - den blonde —husker du, hvor er han? Husker du ham - Huen paa Sned over Lokkerne, Stokken i Lommen - et Blik paa Skraa til hver Dame paa Strøget - Naa, der var ikke Plads til ham paa Fortovet saa stolt gik han og erobrede en Verden ved hvert Skridt . . . " Det er den mondæne flanør fra firsernes, eller snarere fra halvfjerdsernes Østergade, Bang skildrer. Den omtalte person har de talende kendt for otte år siden. I „Stuk" fra det føl­ gende år forekommer ikke „Strøget", men „Ruten". Fra nu af går det rask. „Strøget" vinder indpas i aviser, turistvejledninger og revyviser. Eksemplerne er mange. Kun enkelte af de mest karakteristiske skal anføres. 7. juli 1887 er vi midt i „sædelighedsfejden", og Georg Brandes polemiserer kraftigt i „Politiken" mod Elisabeth Grundtvig: „Hvis Frk. Grundtvig, der lever i de høje Regioner, blot en eneste Eftermiddag, en eneste Aften, vilde gaa ned ad STRØGET her i Kjøbenhavn og lukke sine Øjne vel op, saa vilde hun erfare, at ingen Mand behøver at kræve Samfunds­ ordenen omdannet af den Grund, hun er saa elskværdig at fastslaa, selv om han, en dobbelt Herkules, skulde ønske at gøre et helt hundrede unge og velklædte Kvinders nære Be­ kendtskab paa en eneste Dag."